Veninde-relationen er passion uden romantik og besiddertrang

En god samtale med en veninde kan løse mange problemer, lyder det i bogen ”Livslang ærlighed”, der kaster lys over det særlige ved venindeskabet

Veninderne Nana Jacobi (til venstre) og Lise Bach Hansen har kendt hinanden, siden de var 15 år. – Fotos fra bogen.
Veninderne Nana Jacobi (til venstre) og Lise Bach Hansen har kendt hinanden, siden de var 15 år. – Fotos fra bogen.

Hvad er hemmeligheden bag et livslangt venindeskab? I bogen ”Livslang ærlighed. Fortællinger om de afgørende veninder”, der netop er udkommet på forlaget People’sPress, lyder det fra den kendte smørrebrødsjomfru og restauratør Ida Davidsen, 83 år, om venskabet med fotograf Dorrit Hecksher, ligeledes 83 år:

”Jeg kan altid ringe til Dorrit, hvis jeg har noget på hjerte, jeg skal af med, eller noget, jeg skal spørge hende om. Hun er altid parat til at hjælpe mig når som helst.”

Ida Davidsen og Dorrit Hecksher har kendt hinanden, siden de begyndte i 1. klasse på Marie Kruses Skole på Frederiksberg Allé på Frederiksberg i 1943. Dorrit Hecksher er jøde og måtte flygte med sin familie til Sverige under krigen. Men lige siden hun kom hjem igen til Danmark og skolen, har de været veninder. I dag er mange af deres skolekammerater døde, men de to kvinder holder hinanden og deres venskab i live, blandt andet ved at pille rejer sammen hver fredag formiddag i restauranten Ida Davidsen på Store Kongensgade i København.

Interviewet med de to er et ud af i alt 18 venindeinterviews i bogen, som dramatiker og kulturskribent Karen Dich står bag. Det er sjove, rørende, livsbekræftende og åbenhjertige samtaler, der kaster lys over venindeskab og de grundsten, det bygger på: Kærlighed, solidaritet, genkendelse og tillid.

Ida Davidsen (til venstre) og Dorrit Heckscher piller rejer i Ida Davidsens restaurant i København hver fredag formiddag.
Ida Davidsen (til venstre) og Dorrit Heckscher piller rejer i Ida Davidsens restaurant i København hver fredag formiddag.

Karen Dich skriver i sit forord, at hun med bogen gerne vil bidrage til at udvide rammerne for, hvordan vi taler om vores venskaber, ”for veninder er komplekse og væsentlige relationer, der fortjener samme status og engagement som familiære og romantiske relationer”.

At veninden er en central relation i langt de fleste kvinders liv, fremgår ifølge bogen af en undersøgelse fra 2012, hvor 80 procent af ugebladet Alt for damernes læsere svarede, at de prioriterer veninder lige så højt som familie. Og hvor mange ægteskaber i dag ender i skilsmisse, er venskaber ofte relationer, der varer hele livet. Derfor fortjener venindskaber at få opmærksomhed, mener Karen Dich, der undervejs i en række essays også ser nærmere på venindeforhold, som de skildres i film som ”Thelma og Louise”, bøger som Elena Ferrantes ”Min geniale veninde” og tv-serier som ”Skam”. Dertil kommer interviews med en psykolog, antropolog og netværksekspert og et kapitel med et filosofisk blik på venskab.

Ifølge psykolog Johanne Konnerup Schwensen handler det at være veninder og en del af hinandens liv i høj grad om solidaritet. Og at den gode samtale mellem veninder er den, hvor man opdager, at man ikke er alene, og at ens problemer ikke er unikke.

”De gode samtaler med veninder kan løse mange problemer. Jeg tror faktisk, at mange af os – altså de af os, der ikke har meget voldsomme traumer – ville kunne klare os uden terapi, hvis vi var bedre til at være veninder,” siger Johanne Konnerup Schwensen i bogen.

Hvordan, hvorfor og hvornår piger og kvinder bliver veninder, er meget forskelligt for de medvirkende i bogen. Nogle lærte hinanden at kende i en basisgruppe i 1970’erne og har holdt ved. Andre mødtes i sorgen over en fælles venindes død. Flere lærte hinanden at kende i skolen, på efterskolen eller studiet. Der er også veninderne, der traf hinanden ved et dansearrangement og er gode til at danse blues sammen. Eller blev bundet sammen af sygdom, som Siw og Pernille, begge 49 år, som man er på fornavn med ligesom flere andre i bogen.

De har kendt hinanden siden 1990’erne via deres kærester. I begyndelsen handlede det mest om fest og farver. Men så kom Pernille ud for en trafikulykke, der gjorde, at hun i næsten et år lå underdrejet i sin seng. Siw, der arbejdede som hjemmesygeplejerske, begyndte at besøge Pernille, når hun havde tid på sin vagt. Pernille kunne hverken udholde at tale eller lytte, så Siw sad på en stol ved siden af sengen og holdt Pernille i hånden et kvarters tid, inden hun kørte videre på arbejde.

Det var disse korte, tavse visitter, der lagde frøene til det stærke venindeskab, de har i dag. Og som også betød, at Pernille var der for Siw, da hun fik brystkræft og befandt sig i en livskrise.

”Vi har en ganske særlig forbindelse. Vi kan mærke hinanden på en særlig måde. Det begyndte dengang,” fortæller Siw.

For nogle har venindeskabet udviklet sig til en slags tilvalgsfamilie. Som Mette, 58 år, og Jette, 59 år, der har kendt hinanden siden barndommen, hvor de deltog i en sommerlejr, der var arrangeret af den frikirkemenighed, de begge er vokset op i.

”Vi er begge kristne, og vi tror begge på, at Gud sørger for os. Troen er den tredje part i vores venskab. Det er jo heller ikke tilfældigt, at vi lige var på den sommerlejr sammen. Vi har jo et gudgivent venskab,” forklarer Mette.

Forfatter Lone Theils, 49 år, og journalist og kommunikationsrådgiver Vivian Andersen Voldgaard, 55 år, mødte hinanden, da de begge var journalistpraktikanter på Morgenavisen Jyllands-Posten. Siden er de nærmest blevet familie. Ifølge Vivian Andersen Voldgaard bunder deres venskab i, at de har samme humor og samme indignation og retfærdighedssans. Om styrken af deres venskab siger Lone Theils:

”Der ligger en enorm bunke historie bag os; vi har været igennem alle mulige ting sammen. Vi har kendt hinanden i snart 30 år. Og jeg er gudmor til Vivians børn. Jeg føler, at Vivians familie er min tilvalgte familie. Da jeg boede i London, var jeg altid hos Vivian, Jesper og børnene, når jeg var på besøg i Jylland. Det gør jeg stadig. Og jeg føler mig aldrig som en gæst; jeg føler, at nu kommer jeg hjem til mit jyske hjem.”

Lone Theils sætter også ord på det særlige ved den ærlighed, der kan være i et venindeforhold:

”Jeg har aldrig følt, at venskabet var i fare, og jeg stoler fuldstændig blindt på Vivian. Og det er ikke altid, hun siger ting, jeg har lyst til at høre, men jeg ved altid, det kommer fra et godt sted. Jeg stoler fuldstændig på, at hun kender mig bedre, end jeg selv gør.”

Lone Theils (til venstre) og Vivian Andersen Voldgaard i gang med deres hovedopgave på Journalisthøjskolen i 1996.
Lone Theils (til venstre) og Vivian Andersen Voldgaard i gang med deres hovedopgave på Journalisthøjskolen i 1996.

For nogle veninder har det ikke altid været fryd og gammen. Fie, 30 år, og Ditte, 33 år, var ikke på talefod et helt år, fordi, viste det sig, de var gået fejl af hinanden. Da Fie skulle giftes, begyndte det at nage hende, at Ditte ikke skulle med til brylluppet. Derfor skrev hun en lang besked til hende på det sociale medie LinkedIn. Først blev Ditte sur over, at Fie havde skrevet til hende dér, men så læste hun mailen og foreslog, at de skulle mødes. Konflikten talte de ikke så meget om.

”Vi er begge to enige om, at vi gerne vil være venner,” siger Ditte.

Veninderne Lise Bach Hansen, der er dramaturg, og Nana Jacobi, der er sanger, sangskriver og debattør, har kendt hinanden, siden de som 15-årige mødtes på musikefterskolen Mellerup uden for Randers. De kunne med det samme genkende noget af sig selv i den anden, fordi de begge var optaget af musik og scenekunst – en interesse, der fortsat binder dem sammen, også professionelt. De forklarer, at deres venskab adskiller sig fra det romantiske forhold. Med passionen følger besiddertrangen, og den trang er deres forhold helt fri for.

”I vores venskabsforhold har vi aldrig haft ejerskabsfølelser over for hinanden. Vi sidder ikke og holder på hinanden og bruger faktisk heller ikke kræfter på at forvente noget bestemt af hinanden. Det er meget mere ukompliceret end i et romantisk kærlighedsforhold, hvor der kan være flere agendaer i spil, og man lettere kommer til at bremse hinanden og fastholde hinanden i nogle bestemte roller,” siger Lise Bach Hansen, og Nana Jacobi tilføjer:

”Men det er også særligt ved Lise. Du har altid den vildeste optur, hvis der sker noget godt for mig. Og det har man ikke nødvendigvis i alle venskaber.”

Læs uddrag af ”Livslang ærlighed. Fortællinger om de afgørende veninder” her.