Prøv avisen
Etisk sagt

”Pligt er for mig det stærkeste kompas”

Rasmus Kjeldahl er blevet vegetar og har købt en elbil, efter at hans datter blev engageret i klimasagen. Han beskriver selv problematikken som den største etiske udfordring i sit liv. – Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

54-årige Rasmus Kjeldahl er direktør for Børns Vilkår og arbejder til daglig for, at børns stemme bliver hørt i den offentlige debat. Selv kæmper han med at leve op til, hvad han mener, at han bør gøre for klimaet

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Lige nu kører der en debat om fremmedkrigere, og hvad der skal ske med deres børn. Nogle vil mene, at det er synd for børnene, at de vokser op i sådanne familier, og det betyder, at de skal fjernes fra deres familie. Forældrenes handlinger kategoriseres som uacceptable, og man beskytter børnene ved at tage dem fra deres familie. Men det kan også være en anden etisk fordring, at man forbryder sig mod familielivets ukrænkelighed ved at fjerne dem. I mit arbejde som direktør for Børns Vilkår står jeg næsten dagligt over for etiske problemstillinger, og det kommer til at handle om etik, når det ikke bare er et dilemma, men der er etiske argumenter på hver side.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Det er et supersvært spørgsmål, da jeg ofte beslutter mig hurtigt for, hvilken vej jeg vil gå, så udfordringen netop ikke bliver for stor. Men der er en, der er blevet stor, og det gælder ikke kun for mig. Det er klimaet. Mit positive bidrag er, at jeg forsøgt at opdrage mine børn klima- og miljøbevidst, så de sparer på vandet og bruger deres ting op. Alligevel er mit klimaaftryk sikkert større end mange andres, og jeg er skyldig i at forværre situationen. Jeg har et højt forbrug og flyver meget, selvom min etiske sans siger, at jeg burde lade være. Min datter er meget aktiv i klimakampen, og jeg er nødt til at vise hende, at jeg tager hende og sagen alvorligt. Derfor blev jeg for halvandet år siden vegetar, jeg har købt en elbil og tager toget, når det er muligt. Men der er sikkert 10 andre ting, som jeg også kunne gøre, og jeg kan ikke sige, at jeg gør nok. Jeg kæmper med, at jeg ikke vil ændre min livsstil så meget, at det ødelægger min komfort. Jeg synes, at det et svigt, at vi giver en verden videre til de næste generationer, som ikke er rigere, og at vi skubber en kæmpe byrde over på dem.

Hvad er tidens største etiske dilemma?

Igen er jeg nødt til at sige klimaforandringerne. Det er den største, fordi den også er den sværeste at løse. Der er en handlingslammelse, og det er et kæmpe etisk svigt, for vi ved godt, hvad vi bør gøre og har vidst det i mange år. Alle med den viden har pligt til at handle. Især de, der har mulighed for at skabe ændringer på nationalt og globalt plan, for det er der, at der er mulighed for at gøre noget.

Synes du, etik fylder nok i den offentlige debat?

Nej, det gør den ikke. Jeg synes, at der var et tidspunkt, hvor man kunne se Det Etiske Råds vej og få etikken på bordet. Men det tænker jeg ikke er tilfældet længere. Jeg har også svært ved at komme i tanke om nogen, der bidrager med etiske vinkler i debatten. Det er, som om de konventioner, som vores samfund er funderet på, ses som hindringer af politikerne. De dyrtkøbte erfaringer og menneskeliv, der er gået tabt, må være et fundament for vores sameksistens. Der mangler virkelig en etisk dimension i tidens debatter.

Hvilke etiske principper tilstræber du selv at handle efter?

Grundlæggende tænker jeg, at det er pligt forbundet med etik. Når man påtager sig en rolle som for eksempel far eller leder af en organisation, så følger der pligt med. Man er forpligtet til at handle, selvom det kan være vanskeligt og frygteligt at for eksempel afskedige medarbejdere. Som far handler det om, at jeg har en forpligtelse til at reflektere over, hvad der har været godt og skidt i min egen opvækst og så sørge for, at mine børn får det gode med og undgår det dårlige. Den bevidsthed er jeg nødt til at have. Selvom alle mine børn er voksne og er flyttet hjemmefra, mener jeg stadig, at jeg har en forpligtelse over for dem. Det handler nu særligt for mig om at lytte og sætte mig ind i, hvordan de har det, men ikke nødvendigvis hjælpe med alt. Pligt er for mig det stærkeste kompas.