Politikerleden begynder i Folketingets kødhakker

Tilliden til politikerne falder kraftigt, viser nye tal. Men når vælgerne er trætte af politikernes plattenslageri, kan det være godt med en valgkamp, der bringer borgere og Borgen tættere på hinanden, påpeger tillidsforsker

Illustration: Søren Mosdal
Illustration: Søren Mosdal.

Det virker, som om det udelukkende handler om at sælge sin vare til vælgeren. 33-årige Jonathan Storm Simonsen er langt fra begejstret, når han kan høre, at politikerne i debatterne på tv har fået at vide af deres spindoktorer, at de skal gentage bestemte ord som ”værdier”, ”fællesskab” og ”social” i en uendelighed. For så bliver det blot en salgstale.

”Jeg er mere interesseret i at høre om, hvad de konkret vil gøre ved samfundets problemer. Det bliver bare overskygget af smarte ord, der ikke løser noget som helst,” siger Jonathan Storm Simonsen, der til hverdag er selvstændig konsulent.

For ham handler politik om at stå ved sine værdier, lige meget hvilken politisk vind, der blæser den pågældende uge. Lige nu taler politikerne dog mere om ”ugens kulørte emne” og meget lidt politisk handling, mener han. Og når de så samtidig driver biksen som en fabrik, hvor alt er målstyret efter effektivitet, bliver hans mistillid til de folkevalgte kun større.

”Vi kan som borgere se, at deres ledelsesstil skaber problemer i vores virkelighed. Der er daginstitutioner, som ikke har nok ansatte. Borgere, der ikke får hjælp, når de henvender sig hos kommunen. Ældre, der ikke får den fornødne pleje og omsorg. Folketinget gør systemet til en kødhakkermaskine, som vi alle bare skal presses igennem. Det gør, at jeg bliver ramt af en enorm politikerlede,” siger Jonathan Storm Simonsen.

Jonathan Storm Simonsen står ikke alene med sin vurdering af politikerne. Mistilliden til Folketinget er generelt stigende, viser nye resultater fra Den Store Værdiundersøgelse, der hvert niende år tager temperaturen på danskernes værdier.

Morten Frederiksen, lektor ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, er hovedforfatter til den nye bog ”Usikker Modernitet”, der udkom i tirsdags, med resultaterne fra undersøgelsen.

”Det, vi kan se, er, at når det gælder andre institutioner som politiet eller domstolene er der ikke betydelige udsving i tilliden fra 1981 til 2017. Til gengæld er der på tværs af alle uddannelsesgrupper og indkomstgrupper dalende tillid til Folketinget. Det danske samfund hviler på en social kontrakt om, at vi betaler en masse skat, så politikerne kan løse de store samfundsproblemer, som vi ikke selv er i stand til at løse. Men i det forgangne årti har vi oplevet en række udfordringer i samfundet, som særligt er gået ud over dem, der har de korteste uddannelser og laveste indtægter. De oplever, at det politiske system ikke har reageret på deres behov. For eksempel gik mange efter finanskrisen en meget usikker fremtid i møde, og politikernes svar hertil var at forkorte dagpengeperioden, så statskassen kunne sikres,” siger Morten Frederiksen.

Andelen, der har tillid til Folketinget, er konkret faldet med 13 procentpoint fra 68 procent i 2008 til 55 procent i 2017. Hvis politikerne i højere grad havde været lydhøre over for vælgernes bekymringer, havde billedet formentlig set anderledes ud.

”Tryghed og tillid hænger sammen. For tillid handler om, at vi som borgere forventer, at Folketinget kan løse vores problemer – og det har politikerne også selv. Men når de ikke er i stand til at løse migrantkrise eller økonomisk krise, bliver vi utrygge. Tilliden til EU er faktisk steget siden sidste værdiundersøgelse, og det kan indikere, at vælgerne mener, at EU har større handlingskapacitet til at få problemerne løst,” siger Morten Frederiksen.

Der har altid været en sammenhæng mellem mistillid og økonomisk, social og helbredsmæssig utryghed, men den er blevet forstærket i takt med at livet er blevet mere usikkert, fortæller Jørgen Goul Andersen, professor ved institut for statskundskab på Aalborg Universitet.

Han har forsket i befolkningens tillid til politikerne gennem mere end 40 år og opstiller to faktorer, der springer i øjnene, når han skal forklare udviklingen.

For det første handler graden af tillid om regeringens indsats. Klarer de ærterne? Går det godt for Danmark? For selvom det nogle gange godt kan lade sig gøre at skabe en høj tillid, når det går dårligt, er det alt andet lige meget sværere.

For det andet har politikerleden at gøre med afstanden mellem borgere og politikere. Selvom det gik godt i sidste halvdel af 1990’erne, var tilliden middelmådig, blandt andet fordi befolkningen ikke følte, at den indvandrerpolitik, der blev ført i Folketinget, repræsenterede borgernes holdninger.

”Nu har vi omvendt haft en 10-årsperiode, hvor der er skåret ned. Det har ikke givet politiske protester som i gamle dage, men det akkumulerer alligevel utilfredshed. Derfor tror jeg, at det er en del af underlægningsmusikken til den meget høje mistillid, vi også har set her under det økonomiske opsving,” siger Jørgen Goul Andersen.

De traditionelle forklaringer på befolkningens mistillid slipper dog en smule op, når vi bevæger os op til årene efter 2015. En af årsagerne er de mange skandaler de senere år.

Personsager betyder normalvis ikke meget for tilliden til politikerne.

”I mange lande bekræfter personsager folk i, at hele systemet er råddent. I Danmark opfattes det mere som et råddent bræt, som hurtigt bliver opdaget og repareret på. Det betyder, at de dårlige sager i reglen går hårdt ud over de personer, der er i centrum for dem – men uden at det kan aflæses på tilliden generelt. Det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Men det er min fornemmelse, at der er kommet flere af disse sager de seneste år. Sagen om partitilskud til Venstre-kandidater for nylig er efter international målestok en meget lille sag. Men det lugter lidt af en systematisk omgåelse. Det bidrager ikke til tilliden,” siger Jørgen Goul Andersen.

Karsten Hønges udmelding i denne uge om, at han trods de mange borgere, som havde valgt ham ind i Europa-Parlamentet, alligevel ikke ville tage turen til Bruxelles, er et andet eksempel. Sagen om Skat er derimod en ”særdeles grim sag, der er i en liga for sig”, siger Jørgen Goul Andersen. Den vil bidrage til langvarig politikerlede blandt befolkningen.

”Der har været temmelig mange, ofte temmelig store skandaler. Der er ikke særligt mange helt pletfrie partier og ministerier tilbage,” siger Jørgen Goul Andersen.

Og når politikerne så samtidig prøver at camouflere skandalerne i veldrejede vendinger fra deres spindoktorer, lider tilliden endnu et knæk. Er der én kategori, som befolkningen slet ikke har tillid til, så er det spindoktorer.

Befolkningen er generelt blevet bedre til at afkode spindoktorernes information, i takt med at de er blevet vant til at blive konfronteret med den vinklede virkelighed.

”Vi er blevet mere kritiske og sofistikerede i vores tilgang til politikernes ord. Ja, vi forventer ligefrem at blive udsat for spin. Vi kender formuleringerne og ved, hvornår pladen bare begynder at køre derudad. Det er ikke godt nok at lire den samme remse af længere,” siger Jørgen Goul Andersen.

Men her kan den igang- værende valgkamp måske gå hen og styrke tilliden. For selvom den lange valgkamp på den ene side kan gøre borgerne trætte af at høre på politikernes ytringer, mener Jørgen Goul Andersen, at den politiske kommunikation ved valget har været bedre end forventet.

”Desuden har politikerne faktisk reageret på vælgernes utryghed. Aftalen om seniorpension kan begrænse frygten for at havne i åre- lange ressourceforløb. Og der er reageret på mange andre former for utryghed. Det er efter valget, at den sande hovedpine begynder. For så bliver spørgsmålet, om de kan leve op til deres løfter,” siger Jørgen Goul Andersen.