Pollenallergikeres hårde tid med nysen, snøft og kløe er i gang

Begynder pollenallergikere at tage deres medicin for sent på sæsonen, risikerer de at få svært ved at kunne behandle sig ud af deres symptomer, siger ekspert. Pollensæsonen tegner til at blive over gennemsnittet i år

For mange pollenallergikere er den kedelige sæson i fuld gang.
For mange pollenallergikere er den kedelige sæson i fuld gang. . Foto: Claudio Brasciani.

Sidste år var et skidt år for landets pollenallergikere. Det var et år, hvor mange rekorder blev slået, og hvor der blev nyst, snøftet og kløet ekstra meget i røde og hævede øjne. Noget kunne tyde på, at det ikke bliver specielt meget lettere at lide af pollenallergi i år. I hvert fald har el allerede vist sig fra sin mest ubarmhjertige side og sendt rekordmange pollen ud i luften i marts.

Hvorvidt græs- og birkepollen følger i samme spor er dog for tidligt at sige. Det fortæller biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark Karen Rasmussen.

”Det bliver formentlig en sæson over gennemsnittet, fordi vi har haft en mild vinter, hvor frosten ikke rigtig har nået at skade planterne. Desuden havde vi en varm sensommer sidste år, og det er netop på det tidspunkt, at birketræets blomster anlægges, så allerede der blev de gode vilkår for årets birkepollen grundlagt,” siger hun.

For græspollen gælder det, at vi endnu ikke ved med sikkerhed, om pollensæsonen atter vil sætte rekorder. Det afhænger nemlig helt af majs vejrlig. Vedbliver det at være varmt og solrigt, kan der muligvis komme en rekord, mens en koldere og mere våd måned vil resultere i færre pollen.

For birk plejer man at sige, at der efter en pollenrig sæson gerne følger en sæson med færre pollen. Men intet kan siges med sikkerhed.

”Fordi forholdene har været så gode, kan der godt komme rigtig mange birkepollen i år, selvom der blev slået rekord sidste år,” siger Karen Rasmussen og fortæller, at sæsonen for birk topper omkring den 1. maj.

Her afløses den af sæsonen for græspollen, som er de pollen, fleste danskere er allergiske over for. Græspollen-sæsonen kan vare helt hen til sensommeren, og midt i juli starter så bynke, som topper i starten af august og sender sæsonens sidste pollen ud i luften.

Op mod en million danskere antages at lide af pollenallergi i en eller anden udstrækning, og lige nu har disse ekstra god grund til at være opmærksomme, fordi det gode, varme forårsvejr sætter en masse pollen fri. Det fortæller Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed - sektion for miljø, arbejde og sundhed på Aarhus Universitet.

”Er man som pollenallergiker ikke allerede startet på at tage sin medicin nu, så skal man se at komme i gang. Men det kan også risikere allerede at være for sent, for kommer man ikke i gang til tiden, kan man risikere ikke at kunne behandle sig ud af sine symptomer ved hjælp af sin sædvanlige medicin,” siger han og opfordrer til, at man bruger for eksempel DMI's pollenvarslinger til at orientere sig.

Der findes forskellige muligheder for at behandle pollenallergi, alt efter hvilke symptomer man er mest plaget af. Næsespray og øjendråber er oplagt, hvis man generes af tilstoppet næse og kløende øjne, og er det ikke tilstrækkeligt, kan man indtage såkaldte antihistaminer i tabletform, der modvirker slimdannelse, kløe og rødme.

Det er også muligt, hvis man plages af slem pollenallergi, at gennemgå et program, hvor man enten ved vaccinationer eller indtag af tabletter igennem en længere periode immuniseres over for de pollen, man er allergisk over for.

Endelig er der kommet et nyt produkt på markedet - de såkaldte næsefiltre.

”Resultaterne for næsefiltrene er lovende, og fordelen ved dem er, at de virker med det samme. Det er et lille filter, som sættes op i næsen og skal hindre pollen i at trænge ind i næseborene. Man sætter det i fra morgenstunden, eller når man ved, man skal ud,” siger Torben Sigsgaard.

Man ved i dag endnu ikke, hvordan pollenallergi udvikler sig, fortæller Torben Sigsgaard. For når patienterne kommer til deres læge første gang, er de allerede ramt, og det kan være svært eller direkte umuligt at slå fast, hvor længe de har haft symptomer eller tegn på, at de vil udvikle allergi.

”Når en pollensæson er særlig slem, vil lægerne opleve at få ekstra mange henvendelser, men reelt ved man ikke, om det er, fordi de mange pollen får flere til at udvikle allergi, eller om der er tale om mennesker, som bare ikke har haft så mange symptomer før, at de har søgt læge,” siger han og fortæller, at det er noget af det, der forskes i i dag.

Denne forskning foregår blandt andet ved, at man følger mennesker, der har meldt sig som bloddonorer. Når de første gang melder sig hos lægen med symptomer på pollenallergi, kan forskerne gå tilbage til tidligere blodprøver og se, om der allerede på daværende tidspunkt har været symptomer på allergien.

Tidligere mente man, at pollenallergi var noget, man voksede fra i 30'erne, men den myte kan Torben Sigs-gaard desværre punktere.

”Vi kan se, at har man først haft høfeber, så er det noget, man bliver ved med at have. Den kan svinge i intensitet, men det er formentlig mere sæsonbestemt, end det er på grund af ændringer i den enkeltes overfølsomhed,” siger han.

Dette lille filter er det seneste produkt på markedet for aller-gikere. - PR-foto.
Dette lille filter er det seneste produkt på markedet for aller-gikere. - PR-foto.