Poul Schlüter: Livet er slet ikke så tosset

Størstedelen af mit liv ligger bagude, og det er lidt vemodigt. Men det må man bekæmpe, siger 86-årige Poul Schlüter. Ellers risikerer man at sidde tilbage i en stol og vente på livets slutning. Og det er der ingen grund til: For livet er jo dejligt

Nu er jeg blevet en ældre herre og på vej til de 87 år. Det er en brav alder, og det præger mit liv. Man har god tid og ikke så mange forpligtelser. Det er både godt og skidt, når man gennem et langt liv har været så aktiv, som jeg har, siger Poul Schlüter.
Nu er jeg blevet en ældre herre og på vej til de 87 år. Det er en brav alder, og det præger mit liv. Man har god tid og ikke så mange forpligtelser. Det er både godt og skidt, når man gennem et langt liv har været så aktiv, som jeg har, siger Poul Schlüter. Foto: Petra Theibel Jacobsen.

Poul Schlüter er berømt for sætningen: ”Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet”.

Han sagde den fra Folketingets talerstol den 25. april 1989 i forbindelse med et forslag om nedsættelse af en kommissionsdomstol, der skulle undersøge, om udlændingeloven blev overholdt.

Forslaget faldt. Men fire år senere måtte han gå af som statsminister efter 10 år som konservativ leder af borgerlige regeringer, for der var en sag, den såkaldte Tamilsag.

Klippet med Schlüter og gulvtæppetalen har senest kørt i båndsløjfe på tv-kanalerne i forbindelse med folketingsvalget i juni.

”Den bruger de ved enhver lejlighed, og det kan jeg godt forstå. Det lyder næsten, som om jeg selv havde fundet på det,” siger Poul Schlüter og griner lidt i skægget.

”Det var afslutningsordene til den tale, som Justitsministeriet havde lavet til mig. Jeg synes nok, at det var lidt flot, men hvorfor ikke bruge det, når Justitsministeriet anbefalede os det. Jeg tog det som embedsmændenes garanti, at den tale i enhver forstand var korrekt. Det er mig, der hænger på den. Sådan er det.”

Poul Schlüters liv som pensionist

Sommerhuset i Hornbæk er som et andet torneroseslot skjult bag høje hække, træer og vildtvoksende rosenbuske. Her opholder den 86-årige Poul Schlüter sig i sommerhalvåret, mens vinterresidensen er en lejlighed på Frederiksberg.

Hans hustru, Anne Marie Vessel Schlüter, der har været leder af Det Kongelige Teaters balletskole, er balletunderviser og -instruktør og er i Italien for at undervise i Bournonville. Senere skal hun videre til Tokyo og USA.

Familie og venner besøger Poul Schlüter i sommerhuset, som han har haft i 34 år. Ellers går dagene med at læse og se fjernsyn.

”Nu er jeg blevet en ældre herre og på vej til de 87 år. Det er en brav alder, og det præger mit liv. Nu er jeg virkelig blevet pensionist. Man har god tid. Og ikke så mange forpligtelser. Det er både godt og skidt, når man gennem et langt liv har været så aktiv, som jeg har. Det er en meget stor forskel pludselig at være pensionist. Men det må man finde sig i,” siger Poul Schlüter.

Er der også fordele?

”Det kan diskuteres. Man har i hvert fald masser af erfaringer. Men jeg læser meget, navnlig biografier, som jeg synes er kolossalt spændende stof. Jeg er i gang med P. Stavnstrups bog 'D.G. Monrad - politiker og gejstlig'- om gamle Monrad, der var statsminister i 1864.

Senere tog han hele familien til New Zealand og dyrkede landbrug og rejste så hjem til Danmark og blev biskop over Lolland-Falster.”

”Jeg har altid været meget optaget af det århundrede, som er fantastisk spændende. Det mest spændende er guldaldertiden, hvor vi møder nogle fantastiske personligheder, ikke mindst i kulturlivet, malere og forfattere. Jeg er glad for kunst og meget glad for klassisk musik. Det hører jeg mange timer hver dag. Så stiller jeg ind på P2.”

Schlüter følger stadig med

”Jeg ser også fjernsyn mere end nogensinde før. Nyheder hver aften, ikke mindst under Grækenlandskrisen, som jeg følger godt med i. Den er trist og skandaløs på begge sider. Jeg vil ikke komme ind på, hvordan den bør løses. Det er helt håbløst. Det kan ikke engang eksperterne finde ud af.”

Den tidligere statsministerhar også fulgt med i det nylige valg til Folketinget.

”Det var godt, at vi fik et regeringsskifte, selvom det er på et spinkelt grundlag. Jeg tror, at regeringen kommer til at sidde i fire år, for der er ikke noget alternativ til den.

Det er en helt ny situation med Dansk Folkepartis mange stemmer. Det var en af valgets overraskelser.”

Poul Schlüter: Vi har bestemt grund til frygt for flygtningestrømmen

Er du enig i, at en af årsagerne er, at danskernes frygt for at blive oversvømmet af flygtninge ikke er blevet taget seriøst?

”Vi har bestemt grund til frygt for flygtningestrømmen. Det er absolut nødvendigt med en lovændring, der betyder, at flygtninge ikke bliver inspireret til at søge ophold i Danmark. Vi taler om flygtninge og asylsøgere, men flygtningestrømmen er på det seneste nærmest udtryk for en folkevandring, og den skal vi ikke give efter for. Man må ændre de transporter, der finder sted over Middelhavet i helt ubrugelige fartøjer, plimsollere og små gummibåde. At de flygter fra krig og fattigdom, er et langtidsproblem,” siger Poul Schlüter.

Han går ikke så godt mere og har måttet opgive nogle af sine tidligere yndlingsbeskæftigelser.

Foto: Petra Theibel Jacobsen

Schlüters helbred er i fin form

”Jeg har som de fleste i min alder forskellige småskavanker - det må man leve med. Ellers er helbredet i fin form. Jeg har badet i Øresund, når vi er her, men det gør jeg ikke mere. Min kone bader hver morgen lige fra marts måned. Jeg spiller heller ikke golf og går ikke på jagt mere. Sådan er der ting, der begrænser sig efterhånden. Det er helt naturligt, når man har fået så høj en alder som jeg, at så er der ting, man ikke kan mere. Så må man leve på minderne.”

”Navnlig mine 10 et halvt år som statsminister var uforglemmelige,” siger Poul Schlüter om årene fra 1982 til 1993, hvor han var Danmarks statsminister og dermed den længstsiddende statsminister siden Anden Verdenskrig. Han var samtidig den eneste konservative statsminister siden 1901.

”Det var en god periode i dansk politik. Det var et pænt samarbejdsklima både i kredsen af regeringspartier og med oppositionen. Jeg havde aldrig noget fast flertal, det blev dannet på basis af Fremskridtspartiet og De Radikale, og de støttede meget ofte vores lovgivning. Det samme gjorde Socialdemokratiet, som vi lavede mange aftaler med.”

”Dengang var der en god forståelse mellem partierne. Det kniber det mere med i de senere år. Medierne har en stor del af ansvaret for det, især tv-stationerne. Så snart der er den mindste anledning, og tit endda uden, tværer de rundt i stoffet og vil finde mesalliancer.”

Foto: Petra Theibel Jacobsen

Schlüter: Tonen på Christiansborg er sløj

”Og tonen på Christiansborg er sløj. Når jeg tænker tilbage på min barndoms og ungdoms politikere, var de præget af store personligheder som H.C. Hansen, Hans Hedtoft, Bertel Dahlgaard, Jørgen Jørgensen, Christmas Møller og Erik Eriksen. De tog nogle voldsomme debatter med hinanden, men de blev sjældent personlige eller hadske. Når Socialdemokratiet ikke genvandt regeringsmagten ved det seneste valg, skyldes det den aggressive og næsten fjendske tone, som Helle Thorning-Schmidt brugte i de fire tv-debatter. Det har kostet mindst et mandat. Lars Løkke Rasmussens tone var anderledes.”

Når Poul Schlüter tænker tilbage på de mange beslutninger, han som leder af en borgerlig regering var med til at vedtage i sin tid, synes han næsten, det er rystende.

Som eksempel nævner han de to ”alvorlige” beslutninger om, at kronen skulle ligge fast, og at det var slut med devalueringer, samt afskaffelsen af de automatiske dyrtidsreguleringer, som havde været der siden Første Verdenskrig.

”Det var to spændende beslutninger, som Socialdemokratiet ikke var enig med os i. Men de står fast den dag i dag. Jeg er særlig glad for beslutningen om at indføre arbejdsmarkedspension, som var et led i mine trepartsforhandlinger. De var kun en bagatel til at begynde med, men har udviklet sig i årene siden. Nu er de så store, at de lavtlønnede lønmodtagere ofte får en lige så høj pension som de fik i løn. Det er fantastisk.”

”Det havde meget stor betydning, for siden dengang er der ikke længere et menneske, der går ind for ØD, økonomisk demokrati, som vi troede var uafvendeligt. Arbejdsmarkedspensionen løste et problem, som den enkelte dansker var optaget af. Det var en sidegevinst, som var danmarkshistorie.”

Foto: Petra Theibel Jacobsen

”Vi traf også beslutningen om at ophæve Danmarks Radios monopol. Dengang var der kun én station, nu er der 50, 70, 80. Det giver dejlige valgmuligheder. Det nåede vi kun, fordi vi havde konservativ regeringsdannelse. På samme måde med de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, der blev til Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Det var kolossalt store investeringer, som betød noget for danskerne.”

Hvad har været det sværeste?

”Det var afskeden med Statsministeriet og de embedsmænd, som jeg værdsatte kolossalt. De fleste statsministre går af til sidst, fordi de taber et valg. Den skæbne undgik jeg. Jeg gik selv på grund af Tamilsagen, og det, synes jeg, var rigtigt af mig. Men jeg vandt i mine år fire folketingsvalg, og det er meget bemærkelsesværdigt, fordi samtlige borgerlige regeringer, vi på det tidspunkt havde haft i de seneste 100 år, havde tabt det første valg.”

At gå af som statsminister

”Det var en personlig nedtur i den første tid, efter at jeg var gået af som statsminister. Man kører op til Dronningen og siger farvel, og så kommer man hjem, og så er det slut. Det er meget brutalt.”

”Året efter blev jeg tilbudt at stille op som kandidat til Europa-Parlamentsvalget. Jeg sagde ja og førte en gevaldig kampagne over hele landet. Jeg blev valgt med det, der dengang var danmarksrekord i personlige stemmer - knap 250.000. Det var et 'tak, skal du have-valg', som jeg er meget glad for.”

Poul Schlüter var medlem af Europa-Parlamentet i fem år, hvor han også blev vicepræsident for parlamentet. Derefter blev han bedt om at blive kommitteret i Nordisk Ministerråd med henblik på at fjerne grænseforhindringer i Norden.

”Efter tre år sagde jeg nej til at fortsætte. Jeg var blevet 74 år og syntes, at nu kunne det være nok. Da havde jeg været parlamentariker i 35 år. Jeg fik den politiske bacille i blodet som 14-årig. Det var under Besættelsen, hvor Christmas Møller var vores store inspirator, når han talte til os over BBC i London. Som 15-årig blev jeg medlem af Haderslev KU's bestyrelse. En dag sagde en af dem: 'Poul, hele bestyrelsen går under jorden i nat, for tyskerne har øje på os'. Så blev jeg formand. Når man får bacillen så tidligt, sætter den sig fast, og så vinder den næsten altid gennem resten af livet.”

”Det er et hårdt liv at være politiker, det er virkelig strengt. Men det er også så fascinerende, at det forklarer, hvorfor man bliver ved. Jeg har aldrig været ude for at få knive i ryggen fra mine egne. Jeg har haft et godt forhold til næsten alle i gruppen, men der blev uro, efter at jeg stoppede som partileder. Det begyndte med Hans Engell, der kørte ind i en betonklods på Lyngbymotorvejen. Siden har der været hyppige partilederskift - alt for mange.”

Koncentrer jer om den konservative identitet

”Det er trist, at partiet fik så dårligt et valg ved det seneste folketingsvalg. Jeg tror ikke, at det er, fordi folk ikke ved, hvad konservatisme handler om. Se på lande som Norge, Tyskland og England, der alle har konservative regeringer. Valgnederlaget skyldtes vores interne forhold i partiet. Alle er kede af det, også vores politiske modstandere, der godt kan se, at der mangler noget i dansk politik. Men det tager lang tid at genopbygge,” siger Poul Schlüter.

Han savner, at Det Konservative Folkepartis nuværende ledelse koncentrerer sig mere om den konservative identitet, og hvad det vil sige at være konservativ.

”Det kan man ikke slå op i en bog og få recepten på. Vi er ikke et patentparti. Den konservative grundholdning handler om det, der betyder noget for mennesker politisk og i deres privatliv. Det er svært, for den konservative identitet kan forklares på 100 forskellige måder, som alle er berettigede. Men det tænkte vi over og talte om i en uendelighed, dengang jeg blev valgt som formand. Og vi gik fra 10 til 15 mandater og fra 15 til 22 mandater, og til sidst fik vi 26 mandater. Vi var blevet landets næststørste parti. Til valget den 10. januar 1984 kom vi op på 42 mandater.”

”Alle de småting i skattelovene, de beskæftiger sig med i dag, er ikke noget, der flytter folk. Det, der flytter, er holdninger.”

De Konservative er altid blevet forbundet med sætningen ”Gud, konge og fædreland”. Ifølge Poul Schlüter er det et slogan med en klang, der for ham er blevet lidt for højstemt og gerne må blive mere tidssvarende. Men de værdier, som det er udtryk for, deriblandt Gud og kristendom, er han med på.

For Poul Schlüter er tro en privatsag

”Kristendommen har personlig betydning for mig, men jeg taler ikke så meget om det. Jeg synes, det er en privatsag, og det bliver let en konkurrence om, hvem der tror mest. Men det spiller en stor rolle, at Danmark er et kristent land. Det præger samfundet på kryds og tværs. Den kristne kultur er spillevende, og mange er måske slet ikke klar over det. Men det er en selvfølge, og det skal vi passe på. Det kristne er et værdigrundlag og et menneskesyn, der præger vores samfund.”

Hvad glæder du dig over i dag?

”De samme ting som alle pensionister, der hæger om samværet med familien og gode venner. Og min kone. Størstedelen af mit liv ligger bagude, og det er lidt vemodigt. Men det må man bekæmpe. For hvis det får overtaget, sidder man måske i en stol resten af tiden. Men tiden skal udnyttes, den skal bruges. Og livet er dejligt. Det er ikke så tosset.”