Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Præst malede sig tilbage til livet

Lars-Vilhelm Palle har siden sin afsked som præst brugt årene på at realisere sin drøm om at male og have et kunstgalleri. - Foto: Jens Bach

Lars-Vilhelm Palle gik under jorden i protest mod præsters arbejdsbyrde. Nu har han realiseret sin drøm om et kunstgalleri, hvor Grundtvig, Kierkegaard og hans egen kunst er involveret

Det gav overskrifter i aviserne i 2006, da Lars-Vilhelm Palle - sognepræst ved Holstebro gennem 20 år - i afmagt og vrede over sin egen umulige arbejdssituation og i protest mod sine præstekollegers generelle arbejdsbyrde uden varsel rejste bort fra sine sogne og gik under jorden, mens hans konfirmander og hele menigheden stod rådvilde tilbage.

Nogle af konfirmanderne sendte sms'er til ham: ”Kommer du tilbage, præst?”.

Det gjorde han, halvanden uge senere, for at konfirmere sine konfirmandhold - og aflevere en opsigelse.

”Det er vist noget, der ligger til os mænd, at vi flygter, når vi ikke kan overskue en situation. For mig var der ingen andre muligheder. Jeg var simpelthen slidt op,” fortæller nu 67-årige Lars Palle, mens han husker tilbage til de dramatiske måneder i 2006, hvor det hele gik op i en spids efter et mere og mere uoverskueligt arbejdspres, hvor han i stadig højere grad følte sig ude af trit med de krav og forventninger, der blev stillet til ham og på kollisionskurs med sine egne ønsker og ambitioner i forbindelse med præstegerningen. Udbrændt på legeme og sjæl.

Samtidig husker han den ro, der midt i alle frustrationer faldt over ham, da han endelig sagde fra, selvom han samtidig var helt på det rene med, at mange ikke ville forstå hans handling.

”Det mødte jeg bagefter også vidt forskellige meninger om, men for mig står den dag som noget helt særligt, da jeg sad dernede på Løgumkloster Refugium, og ingen vidste, hvor jeg var, undtagen min nærmeste familie. Det var en dejlig dag. Alle de krav, der havde været, var væk. Hvor fredfyldt det føltes. Nu var det slut!”

Flugten gav genlyd ud over landet. Præsterne i Holstebro Provsti sendte i samlet flok en appel til daværende kirkeminister Bertel Haarder (V), og begivenheden satte gang i en flerårig debat om præsternes arbejdsbyrde. Lars Palle fik efter en sygeperiode bevilget sin afsked i april 2007, og den nu forhenværende præst har siden holdt sig på afstand af alle prædikestole.

”Bagefter har jeg tænkt over, om jeg ikke i stedet skulle være blevet ved landbruget,” smiler han.

”Det var jo min baggrund. Der var ingen akademiske traditioner i min familie, så det var et stort spring så at sige at komme fra malkeskammel til prædikestol.”

Efter nedslidningen og det totale kollaps er han sig i dag fuldt bevidst om ikke at sætte sig selv i nye stress-situationer. Helbredet er skrøbeligt, men situationen i dag helt anderledes. Den nu pensionerede præst har atter fået farver på tilværelsen. I bogstaveligste forstand har han malet sig tilbage til det gode liv, og nu her i foråret - efter de mange års tilløb, og et skub fra hustruen - realiseret sin gamle drøm om et kunstgalleri, hvor Grundtvig, Kierkegaard og andre ”store ånder” sammen med hans egne og andres billeder er rykket ind i de tidligere staldbygninger, der nu er bygget om til udstillingslokaler.

”Galleri-Vest”, som det hedder, er indrettet i en tidligere landbrugsejendom tæt ved Holstebro. Her har der været køer, grise og høns som på en almindelig gammel dansk bondegård. En periode brugte Kirkens Korshær ejendommen som bosted og kreativt arbejdssted for misbrugere.

Ved siden af hans egen kunst er der plads til skiftende udstillinger af andre kunstnere, og blandt de mere specielle tilbud på det nye galleri kan nævnes Gregers Oddershedes portrætter af Grundtvig, Kierkegaard og H.C. Andersen, som omgivet af citater fra deres forfatterskaber har fået eget lokale, og billeder af kendte kulturpersonligheder som Desmond Tutu, Mahatma Ghandi og den pakistanske fredsaktivist Malala Yousafzai.

Om sine egne billeder konstaterer Lars Palle jordnært, at han ”maler, som vinden blæser”. Som vinden har det med at blæse med forskellig styrke og fra forskellige verdenshjørner, henter han sin inspiration mange forskellige steder fra.

Efter 20 år som præst var han i begyndelsen helt klar på, at han ikke ville male kristne eller religiøse billeder.

”Jeg syntes, at nu havde jeg prædiket i så mange år, og mine billeder skulle ikke ende som malede prædikener, men sådan er det ikke helt gået. Kristendommen glider ind i mine motiver, og på en måde understreger det jo så bare sandheden om, at Gud er den virkelighed, hvorom man kun kan tale i billeder,” forklarer Lars Palle.

Det var for hans vedkommende lidt af en tilfældighed, det med maleriet. En tilfældighed til hans egen store, positive overraskelse.

”Jeg vidste jo med mig selv, at jeg ikke kunne tegne, og det man ikke er god til, har man jo som oftest afskrevet på forhånd. Det gjaldt også det med at tegne og lave billeder. Det var heller ikke noget, der var tid til derhjemme. Vi skulle jo altid hjælpe til på gården. Men så en dag som voksen fulgte han alligevel en pludselig indskydelse og købte et udvalg billige farver og pensler på et ”10-kroners-marked”, og så var han solgt.

”Da jeg først begyndte at arbejde med farverne, skabte det en begejstring i mig, jeg ikke havde kendt i mange år. Det gør mig simpelthen glad at male.”

”I maleriet kan jeg fordybe mig og få den ro ind i sjælen, jeg i så høj grad manglede. Som præst er man 'på' hele tiden, ens indsats bliver hele tiden vurderet, og når jeg dengang holdt en prædiken, kunne jeg bagefter føle, at det ikke var godt nok, men så var prædikenen jo holdt, så det kunne der ikke laves om på. Med billederne, derimod, er jeg min egen herre. Hvis de ikke bliver, som jeg vil have det, kan jeg bare male dem over. Det er sket mange gange. Der ligger mange tilløb i farvelagene under det færdige billede.”

Lige nu ”blæser vinden” - retningen i Lars Palles kunst - hen til det traditionelle landskabsmaleri, hvor de underliggende farvelag bryder gennem naturalismen.

”Det er jo på en måde et billede på det uperfekte, der ligger under den pæne overflade, og det, der gør et billede spændende. Jeg mener jo, at det er i det uperfekte, vi finder det egentlige her i livet, ” kommenterer præsten, der blev maler.

”Når først facaden krakelerer, kommer vi tæt på virkeligheden - på godt og ondt. Det gælder såvel i kunsten som i menneskelivet.”