Præsten får plads i jordemoderkonsultationen

At blive mor fremkalder hos mange eksistentielle spørgsmål. Det har man taget konsekvensen af på Regionshospitalet Randers

”Nogle tøver lidt overfor tilbuddet om at tale med en præst. Vi gør meget ud af at forklare, at det ikke er en religiøs samtale, men at præster kan noget særligt i samtaler. Vi kan se, at mange har stor glæde af at tale med svangrepræsten," siger Lone Neumann, chefjordemoder på Regionshospitalet Randers. Arkivfoto.
”Nogle tøver lidt overfor tilbuddet om at tale med en præst. Vi gør meget ud af at forklare, at det ikke er en religiøs samtale, men at præster kan noget særligt i samtaler. Vi kan se, at mange har stor glæde af at tale med svangrepræsten," siger Lone Neumann, chefjordemoder på Regionshospitalet Randers. Arkivfoto. Foto: Peter Kristensen.

Hver mandag tager svangrepræst Therese Strand Kudajewski plads i sit kontor i Jordemoderklinikken Randers. For snart to år siden tilbød Regionshospitalet Randers nemlig som det første hospital i landet vordende og nybagte forældre samtaler med en præst. I dag er der et lignende tilbud på Aalborg Universitetshospital, hvor Therese Strand Kudajewski også har træffetid. Hun siger:

”Jeg kan hjælpe folk med at reflektere over deres liv og forestillinger om det gode liv, og dermed kan samtalerne være med til at udvide livsperspektivet.”

Lone Neumann, chefjordemoder på Regionshospitalet Randers, er glad for muligheden for at kunne tilbyde gravide en tid hos svangrepræsten. For der er mange årsager til, at man kommer til præstens kontor. Det kan være kvinder, som tidligere har aborteret, par som er usikre over for den livsomvæltning, et barn bringer, eller en gravid kvinde, som har mistet sin mor og mærker, at sorgen og glæden over det nye liv brydes.

”Nogle tøver lidt over for tilbuddet om at tale med en præst. Vi gør meget ud af at forklare, at det ikke er en religiøs samtale, men at præster kan noget særligt i samtaler. Vi kan se, at mange har stor glæde af at tale med svangrepræsten. Som jordemødre kan vi et stykke hen ad vejen også selv tale med familierne om disse eksistentielle emner, men vi arbejder i det offentliges tjeneste, og vi skal blive bedre til at udnytte andres fagkompetencer bedst muligt. Svangrepræsten står med et tilbud, som er rigtig godt,” siger Lone Neumann.

En dansk ph.d.-afhandling, foretaget i 2016 af jordemoder og lektor Christina Prinds fra Syddansk Universitet blandt 913 nybagte mødre, viser, at fødslen får kvinder til at tænke mere over livets sårbarhed. Det billede genkender chefjordemoder Lone Neumann:

”Mange går med store spørgsmål om liv og død, men vi lever i en tid, hvor religion ikke fylder på samme måde som tidligere, og normalt taler vi ikke med hinanden om de eksistensspørgsmål, som graviditet og fødsel kan gøre nærværende. Men på det felt kan præster noget særligt.”

Hun bakkes op af forfatter og journalist Hanne Dam, som har skrevet debatbogen ”Giv kvinderne fødslen tilbage” og holdt oplæg om fødsler set i et eksistentielt perspektiv for præster på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster:

”Ingen studser, hvis en døende har brug for at tale med en præst om betydningen af at skulle dø. Men når vi sætter liv i verden, taler vi kun om, at barnet skal ud, selv om det eksistentielle ligger som underlægningsmusik hos næsten alle gravide og nybagte forældre.”

I Randers er svangrepræstens rolle blevet udvidet, så hun i dag også samarbejder med sundhedsplejerskerne. Og det tilbud kan have stor betydning for nybagte mødre, siger Anja Bay, som i 11 år har arbejdet med fødselsforberedelse og udviklet konceptet og kursusvirksomheden Smertefri Fødsel. 40.000 kvinder i Danmark og Norge er blevet undervist i metoden.

”Særligt for førstegangsmødre kan tiden efter fødslen være svær. En del kvinder har en sorg over den identitet, som de har mistet i overgangen til at blive mor. De vidste, hvem de var som veluddannede og fagligt succesfulde før fødslen, og nu skal de finde ind i en rolle som mor, som vi kulturelt set ikke har talt meget op. Kvinderne er ofte stærke på ord, men mange er udfordrede på det eksistentielle felt og til at håndtere de tanker, som fylder dem som førstegangsmødre.”