Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Interview

Selvmord: Efterladtes klager burde lyde højere

Tegning: Morten Voigt

Det er i dagene efter udskrivelsen fra psykiatrisk hospital, at risikoen for selvmord er størst. Nyt forsøg prøver at bryde mønstret

Hvert år tager 45 danskere deres eget liv de første to uger efter, at de er blevet udskrevet fra psykiatrisk hospital. De mange selvmord kort efter udskrivning er ifølge professor Merete Nordentoft en skandale. Hun er klinisk professor, arbejder med selvmordsadfærd og efterlyser en indsats.

”Hvert af de selvmord er berettiget til en avisoverskrift, for der ligger stor frustration bag. I de her sager burde de efterladtes klager lyde meget højere, for de rummer en vigtig læring. Sammenlignet med andre områder inden for sygehusvæsenet finder psykisk syge og deres pårørende sig i alt for meget, men det er vigtigt, at de efterladtes oplevelser kommer frem.”

I Danmark er sandsynligheden for selvmord 350 gange højere for patienter de første to uger efter, at de er blevet udskrevet fra et psykiatrisk hospital, end for normalbefolkningen. Problemet med selvmord efter udskrivelse går igen i andre lande. Merete Nordentoft holdt symposium om emnet, da der i september 2019 for 30. gang var verdenskongres for selvmordsforebyggelse.

I løbet af dette år vil det vise sig, om man med lidt flere midler kan bryde mønstret ved et nyt forsøg. Når sandsynligheden for selvmord er 350 gange højere efter en udskrivelse, kan man spørge, om patienterne bliver udskrevet for tidligt. Ifølge Merete Nordentoft er det en for ensidig slutning at drage. Det handler mere om overgangen mellem hospitalet og hverdagen hjemme.

I 2017 indledte Region Hovedstaden et pilotprojekt, hvor man ser på, om styrket ambulant kontakt til de nyudskrevne kan reducere risikoen for selvmord. Regionen fik 18 millioner kroner til forsøget, som betyder, at den udskrevne får et besøg i sit hjem den første uge efter udskrivelsen, og at de pårørende også får en samtale. Hvordan forsøget ”Styrket ambulant forløb efter udskrivelse” har virket, står først klart om et års tid, når forsøgsperioden er afsluttet. Professor Merete Nordentoft mener, at projektet rammer et hidtil udækket behov.

”Mange bliver udskrevet til en virkelighed, som virker langt mere kaotisk, end den fremstod, da de var på hospitalet. For nogle kan det være, at ægtefællen stadig er beruset, og de psykosociale belastninger er typisk ikke forandret, når man er tilbage fra indlæggelsen. Så vi tror, det kan gøre en forskel, hvis man får et besøg i hjemmet kort efter udskrivelsen og får hjælp til at følge op på de aftaler, som blev indgået, mens man var indlagt.”

I forbindelse med forsøget har sundhedspersonalet også fokus på de pårørende. De får tilbud om en samtale, hvor de blandt andet får råd til, hvad man som pårørende kan gøre, hvis den nyudskrevne viser tegn på selvmordstruende adfærd.

”Vi møder megen afmagt hos de pårørende og med god grund, for de er underlagt et stort pres. Der er dog steder, hvor man kan henvende sig og få hjælp med kort frist. Desværre ved mange pårørende ikke, at de kan kontakte de klinikker for selvmordsforebyggelse, som findes i alle regioner.”

At tiden efter udskrivning er svær for mange, som har været indlagt eksempelvis efter et selvmordsforsøg, ved man også hos telefonrådgivningen Livslinien. Her er rådgiverne løbende i kontakt med mennesker, som har været indlagt. Merete Nordentoft siger:

”Rådgiverne hører fra mange selvmordstruede, at de er tøvende i forhold til at lade sig genindlægge, fordi de ved, at de så blot bliver udskrevet igen, og det går også igen i en del samtaler på Livslinen, at man måske ikke oplever en ny indlæggelse som det rigtige, for man bliver jo ikke just lykkelig af at være indlagt på en psykiatrisk afdeling.”

De seneste 10 år har psykiatrien taget mod flere patienter og behandler 27 procent flere voksne og 49 procent flere børn og unge, og der bruges færre midler på den enkelte patient. Den netop vedtagne finanslov sikrer 600 millioner kroner årligt til at styrke området. Merete Nordentoft siger:

”Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet, og vi er ganske afhængige af en organisation som Livslinien, som er en vigtig støtte for selvmordstruede og deres familier. Den gør et uvurderligt arbejde, men det er tankevækkende, at noget så vigtigt skal bæres af frivillighed og en beskeden bevilling på to millioner kroner på finansloven.”