Professoren og den vilde hvede

Michael Broberg Palmgren har med en såkaldt crispr-saks et værktøj, der kan komme verden til gavn

Privatfoto.
Privatfoto.

Michael Broberg Palmgren er optimistisk. Professoren fra Københavns Universitet har i de seneste år brugt et nyt værktøj – en såkaldt crispr-saks, der kan klippe i en plantes gener – til at forske i, hvordan planter fungerer. Og nu har Palmgren skiftet spor: Han vil bruge den nye teknologi til gavn for verden.

”Globalt set er naturen under et stort pres. Hvordan kan vi få gjort jordbruget bæredygtigt, så det ikke ødelægger vores planet? Det bliver ikke bedre, når vi bliver flere mennesker. Hvordan skal vi klare det i fremtiden, når der kommer nye klimaforandringer?”, spørger han.

I dag er verdens befolkning ifølge FN afhængig af bare ni plantearter, blandt andet ris, majs og soja. De fylder i landskaberne over alt på kloden, og stadigt mere natur bliver ryddet for at give de ni afgrøder mere plads.

”De er indavlede, dyrkes i monokulturer og er følsomme for sygdomme,” siger Michael Broberg Palmgren.

”Men der er 300.000 vilde planter, hvoraf mange er robuste og klimaforandringsparate, som vi ikke spiser i dag. Det er der potentiale i.”

Forskernes vision er at bruge crispr-teknologien til at ændre enkeltgener i vilde plantearter, så de bliver brugbare som mad til mennesker.

Den nye metode efterligner præcis de mutationer, der sker hele tiden og ude i det fri, når en plante rammes af solens stråler. Og gensaksen søger de samme mutationer, som traditionelle frøforædlere søger at opnå, når de i laboratoriet udsætter plantefrø for kemi og bestråling.

”Alle de planter, vi spiser, er muterede. Hveden, som står på vores marker, findes ikke i naturen. Crispr er et værktøj til at lave målrettede mutationer, så der ikke muteres i blinde,” siger Michael Broberg Palmgren.

Den danske professor vil prøve at være med til udvikle et alternativ til en af de helt store fødevarer, der dominerer landbruget og kræver gødning, sprøjtegifte og kunstvanding.

Han er kommet i kontakt med en amerikansk ngo, The Land Institute, der arbejder på at forædle et flerårigt vildt græs på prærien. Hvedegræs kan spises som brød og grød. Det deler stort set dna med traditionel hvede, men hvedegræs har klimavenlige egenskaber.

Fordi planten er flerårig, skal den ikke sås hvert forår. Når der ikke skal pløjes og sås, reduceres CO2-udslippet, og jordens økosystem skånes. Dybe rødder tager effektivt vand og næring til sig og binder store mængder CO2. Og hvedegræs kan dyrkes sammen med bælgplanten lucerne, som gøder jorden og gør kunstgødning overflødig.

”Idealisterne bag The Land Institute er overbeviste om at, flerårige afgrøder kan gøre meget for at redde vores planet,” siger professoren.

”Deres problem er, at forædlingen af dem går alt for langsomt.”

Michael Broberg Palmgren håber at kunne hjælpe de amerikanske ngo’er. Hvedegræs har kun et udbytte på 15 procent af normal hvedes og er uanvendelig i kommercielt landbrug. Men hvis crispr-saksen kan slukke for uønskede gener i vildhveden, er det måske en anden sag.

”Vilde græsser kaster deres frø for at kunne sprede sig. Men i jordbrugets barndom gik et gen spontant i stykker i den vilde hvede, så den ikke længere kunne smide sine kerner. Det var ikke godt for hveden, men en gave til os. Hvis vi sakser på det tilsvarende sted i hvedegræssets dna, kommer den sandsynligvis også til at kunne holde på sine frø,” siger han.

Professor Michael Broberg Palmgren har kontaktet ngo’en i USA og har tilbudt et samarbejde.

”De benytter sig af traditionel forædling, men her i weekenden skrev jeg til dem og foreslog, at vi hjælper dem med at bruge moderne teknologi til at forædle hvedegræs. Jeg fik et jublende svar.”

Måske bliver hvedegræs et klimavenligt alternativ til sin forædlede slægtning.