Man kan se det på en scanning af hjernen, når en psykotisk person hører stemmer: Hørebarken er aktiveret. Men hvordan kan hjernen behandle en lyd, der ikke er virkelig?
Professor og psykiater Merete Nordentoft synes, at det er ”forunderligt” at se på, når processerne i hjernen går galt, og den producerer de mest fantastiske vrangforestillinger under en psykose.
Og det leder hende til det spørgsmål, hun beskriver som psykiatriens største udfordring i dag:
”Hvorfor bliver man psykotisk eller psykisk syg på anden vis. Hvilke mekanismer i hjernen er det, der bliver fejlstyret? Det ved vi alt for lidt om,” siger hun, som er aktuel med en lille bog, men med en stor titel:
”Hvordan skaber vi fremtidens psykiatri” hedder den.
Det er en folkefortælling, at psykiatrien i Danmark er underdimensioneret, og at tilbuddene til personer med psykiske lidelser ofte er utilstrækkelige. Men i sin bog pointerer Merete Nordentoft, at problemet stikker dybere end det.
For hvordan kan man sikre den mest effektive behandling af lidelser, man faktisk ikke forstår?
”Psykiatriens allervigtigste udfordring er, at årsagsforhold og sygdomsmekanismer for mange af de forskellige psykiske lidelser ikke er afklaret. Det er endnu ikke lykkedes at knække koden og præcis forstå, hvorfor nogle bliver psykisk syge, mens andre ikke bliver det,” skriver hun.
På døren foran hendes kontor på Gentofte Hospital hænger et ark papir i et plasticchartek med et citat fra en såkaldt psykiatrisk patient. Der står:
”Var til tandlægen i dag. Regelmæssigt tandeftersyn. Det gør mig jo ikke til TANDPATIENT. Engang gik jeg ofte, til tider akut, på distriktpsykiatrisk center. Som PSYKIATRISK patient.”
Udsagnet udstiller den forskel, der er i opfattelsen af en patient, som har en lidelse, der udelukkende vedrører kroppen, og ham eller hende, som fejler ”noget i hovedet”. Men hovedet er en del af kroppen, er Merete Nordentofts pointe, og forstod man bedre, hvordan psyken også er biologisk, kunne det føre til langt mere effektiv behandling, end man har i dag.
Tag nu psykosen. En psykose kan fremkaldes kunstigt, for eksempel med hash eller amfetamin: Personen begynder at se syner eller føler sig forfulgt. Psykoser kan også holdes nede med medicin; psykotiske patienter får en af flere former for behandling, der påvirker signalstoffet dopamin i hjernen og hæmmer dannelsen af indtryk. I dag har man kortlagt 260 gener, som er signifikant anderledes hos mennesker med psykose.
Man ved altså, at sandsynligheden for at udvikle en psykose er styret af mange gener og ikke kun ét enkelt, ligesom det i øvrigt er tilfældet med en persons højde.
Og netop højde er en god sammenligning. For man vokser sig ikke stor uden de rette gener, men heller ikke, hvis man ikke får nok at spise. På den måde fletter biologiske og miljømæssige faktorer sig ind i hinanden og afgør, om man bliver høj, lav – eller psykotisk.
”Personer, som har haft en psykose, spørger blandt andet om, hvor længe de skal tage medicin. Jeg ville bedre kunne svare, hvis jeg vidste mere om, hvorvidt en bestemt patients psykose var udløst af en biologisk grundsårbarhed eller af udefrakommende stressfaktorer,” siger Merete Nordentoft.
I dag er behandling af psykose stort set ”one size fits all”, fortsætter hun:
”Vi ved, at de her 260 gener findes hos personer med psykose, men den viden udnytter vi meget dårligt. Den er ikke trukket derhen, hvor vi forsøger at udvikle medikamenter, der kan ramme andre mekanismer end nu. For øjeblikket blokerer vi dopaminreceptorerne i et eller andet omfang, men måske kunne vi ved hjælp af genforskningen finde stoffer, der virkede helt anderledes,” siger hun.
Man ved for eksempel, at medicin, der dæmper betændelse, har effekt som en del af medicineringen for nogle patienter med psykose eller depression. Det stemmer med teorier om, at psykiske sygdomme også kan være udløst af såkaldte autoimmune tilstande, altså sygdomme, hvor immunsystemet tager fejl og angriber den krop, det ellers har til opgave at beskytte.
På kromosom nummer seks sidder et stort system, der regulerer immunforsvarets reaktioner.
”Kunne vi blive klogere på dét, fandt vi måske et helt nyt stof. Det mest spændende for mig er, om hjernen har en betændelsestilstand, altså om den er immunologisk aktiveret, når en person er psykisk syg,” funderer Merete Nordentoft.
I 1930’erne var psykiatriske hospitaler i hele den vestlige verden belagt med patienter med såkaldt neurosyfilis. I tredje stadie angreb syfilis hjernen, og det gjorde patienterne psykisk syge. Men da penicillinen blev opfundet, forsvandt de psykiatriske patienter med neurosyfilis. For nu blev sygdommen slået ned, inden den nåede hjernen.
Merete Nordentoft håber, at fremtidens læger kan se tilbage på tilsvarende gennembrud:
”Jeg håber, at vi 50 år fra nu kan sige: ’Engang troede vi, at den her sygdom hed skizofreni. Vi havde så overfladisk en forståelse af den, at det var det eneste, vi kunne finde på. Men nu ved vi, at den er forårsaget af den eller den mekanisme i kroppen, og vi kan behandle dét, inden personen bliver psykisk syg’.”
Der er 35 mennesker i Merete Nordentofts egen biologiske familie. Fem har forsøgt selvmord, tre har haft et skadeligt alkohol-, hash- eller medicinmisbrug, én har haft anoreksi, fem har været indlagt med alvorlige psykotiske tilstande, og nogle få har fejlet flere af de nævnte ting. Og så var der hendes mormor, som døde, efter at hun fik det hvide snit i 1942.
Hver tredje dansker vil komme i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i løbet af deres liv, udvider hun dette galleri af skæbner, som altså vedrører os alle.
Faktisk er det skandaløst, at der ikke gøres mere for at løse gåderne:
”Medicinsk set er det uacceptabelt, at vi ikke har større nybrud i behandlingen, og at patienterne må acceptere medicinering med stoffer, der for nogle har udtalte og generende og i visse tilfælde sundhedsskadelige bivirkninger,” skriver Merete Nordentoft i sin bog.
I 1971 underskrev USA’s præsident Richard Nixon en lov om en kolossal oprustning inden for kræftforskning og -behandling, og den anses i dag som startskuddet for den ”krig mod kræft”, der siden har øget overlevelsen markant.
”De lavede risikable forsøg som del af indsatsen, hvor nogle eksperimentelle behandlinger nærmest var værre end sygdommen. Men det endte med, at de kunne kurere langt mere. Så ambitiøse burde vi være inden for psykiatrien. Vi burde bide os fast og sige: ’Vi vil ikke finde os i det, og vi vil ikke give op, selvom gennembruddet lader vente på sig’,” siger Merete Nordentoft om den indsats, hun drømmer om.
På Københavns Universitet er der kun tre professorater inden for psykiatri, anskueliggør hun. Til sammenligning har specialet intern medicin 12 professorer.
Det var dansk, svensk og finsk registerforskning, som for årtier siden påviste, at personer med en psykisk lidelse har 20 gange højere risiko for at begå selvmord end andre. I snit lever de 10-15 år kortere. Det er fakta, som kom frem, fordi man i Norden i kraft af registrene har unikke muligheder for at udlede en mængde oplysninger om folks liv, død og levned og lave store statistiske undersøgelser af risikofaktorer og årsagssammenhænge.
Med andre ord: Det er bare om at gå i gang.
”Jeg vil godt argumentere for, at vi har rigtig mange gode forudsætninger for at vinde verdensmesterskabet i psykiatri,” siger Merete Nordentoft.