Prøv avisen

Psykisk vold: Vi må gøre op med tabu og berøringsangst

Illustration: Morten Voigt

Siden april har psykisk vold været strafbart, og i sidste uge blev den første dømt efter den nye paragraf i straffeloven. Loven er et vigtigt skridt, men øget viden og opmærksomhed er nødvendig for at forebygge, lyder det fra fagfolk

I sidste uge blev en 21-årig mand fundet skyldig i at udøve psykisk vold mod sin kæreste. Ved Retten i Nykøbing Falster var han tiltalt for at have udsat sin kæreste for ”groft nedværdigende og krænkende adfærd” igennem en længere periode. Og ifølge anklageskriftet beskadigede han på den måde kærestens selvfølelse, så hun til sidst oplevede, at det var hendes egen skyld, at hun blev behandlet sådan.

Som den første i landet blev manden derfor dømt efter straffelovens paragraf 243, som trådte i kraft den 1. april i år. I paragraffen står der, at ”den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil tre år.”

Den 21-årige fik en dom på to år og seks måneders ubetinget fængsel. Han blev udover den psykiske vold også dømt skyldig i fysisk vold mod sin kæreste, som han havde slået og sparket. Blandt andet ved at bruge et bælte og en kæp.

At den første dom om psykisk vold handler om et parforhold, hvor det er en mand, der udøver psykisk vold mod sin kæreste eller kone er ikke overraskende. Ifølge en undersøgelse af psykisk partnervold, som er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, fremgår det blandt andet, at mens 3,9 procent af landets kvinder har oplevet at blive udsat for psykisk partnervold inden for et år, er tallet 1,2 procent for mænd. Undersøgelsen viser også, at betydeligt flere kvinder end mænd oplever, at volden finder sted i de nære relationer, mens det i højere grad er vold begået af fremmede, mænd udsættes for.

”Med andre ord er psykisk vold et kønnet fænomen, hvor mere end tre gange så mange kvinder som mænd i deres parforhold har oplevet at blive hånet, nedgjort og ydmyget gennem en længere periode,” siger seniorforsker Mai Heide Ottosen, der var med til at lave undersøgelsen, som udgjorde en del af grundlaget for Folketingets vedtagelse af at kriminalisere psykisk vold.

Undersøgelsen viste samtidig, at psykisk vold ofte er en forløber for fysisk vold i parforholdet, fortæller Mai Heide Ottosen, der gerne så, at der blev forsket mere i området, så man ikke kun har data for antal og kønsfordeling, men også undersøger, hvordan det påvirker folk at være udsat for psykisk vold.

”For det er stadig et meget uudforsket område herhjemme og for virkelig at kunne forebygge, er vi nødt til at have et større kollektivt vidensgrundlag,” siger hun.

Mai Heide Ottosen er dog positivt overrasket over, at vi nu ser en række sager blive rejst om psykisk vold, og at der er faldet en dom.

”For selv om der endnu ikke er faldet en dom, hvor det alene er den psykiske vold, man bliver dømt for, så tror jeg alligevel, at denne dom sender et klart signal om, at vi som samfund ikke tolererer den form for adfærd. Og det kan på sigt skabe en forandring i folks adfærd, lige som vi for eksempel så det med revselsesretten i sin tid.”

Netop forebyggelsen af psykisk vold er også hovedformålet med Det Kriminalpræventive Råds kampagne ”Ræk Ud”, der blev lanceret for nogle uger siden. Her er fokus især på yngre kvinder mellem 16 og 29 år, ”fordi de er mest udsatte. Mange af de helt unge er ikke klar over deres egne grænser endnu og er tit meget forelskede i den person, der krænker dem, og tror han er den eneste ene. Vi håber, at øget opmærksomhed omkring faresignaler og eksempler på psykisk vold kan være med til at få dem til at mærke efter, tænke sig godt om og forhåbentlig trække sig fra et krænkende forhold i tide,” fortæller forebyggelseschef Christina Hviid.

Hun mener, at vi generelt mangler viden om, hvordan man kan forebygge psykisk vold.

”Men i første omgang må vi arbejde på at nedbryde tabuet omkring den og gøre den synlig. Når man ikke taler om det, så er kvinderne jo alene med deres oplevelser og har svært ved at vurdere, om det bare er normalt at blive udsat for kontrol, hån og nedværdigende adfærd. Og vores kampagne er derfor tænkt som en øjenåbner, der italesætter volden og peger på steder, hvor man kan søge hjælp. Både som offer og voldsudøver,” siger Christina Hviid, der håber, at kampagnen også vil få pårørende og venner til at tage snakken med datteren eller veninden, hvis man oplever, ”at hun langsomt nedbrydes. Vi må have mod til at blande os,” siger hun.

En af de hjælpemuligheder, kampagnen henviser til, er den nationale hotline hos Lev Uden Vold, der blev oprettet som en del af satspuljeaftalen 2017-2020 med det formål at styrke arbejdet mod vold i nære relationer. Og størstedelen af henvendelserne på den nationale hotline kommer fra mennesker, der har været udsat for psykisk vold.

”Vi kan også se, at med en kampagne som ’Ræk Ud’ er der kommet flere henvendelser. Og det tyder jo på, at psykisk vold bliver mere synligt i vores samfund og for den enkelte. Det er rigtig positivt, så vi kan få den psykiske vold i tale og få brudt med volden,” siger sekretariatschef Sine Gregersen, men hun tilføjer også, ”at det er et rigtig svært felt. Man skal være klar over, at det, man er udsat for, faktisk er vold. Og det kan tage længere tid.”

Hos Danner, der udover at drive et krisecenter også tilbyder rådgivning til kvinder og børn, der er udsat for vold, oplever man, også, ”at vi mangler et sprog og en bevidsthed om, hvad psykisk vold dækker over, og hvad det gør ved os at blive udsat for den,” siger direktør for Danner, Lisbeth Jessen.

”Men faktisk er det sådan, at 99 procent af de kvinder, der søger hjælp på de danske krisecentre, har været udsat for psykisk vold. Og de fortæller, at den er den værste form for vold at komme sig over. For man bliver langsomt men sikkert nedbrudt, får svært ved at tro på sin egen dømmekraft og mister ofte evnen til både at handle og, hvis man er mor, drage omsorg for sine børn,” siger Lisbeth Jessen.

Hun understreger, at det ikke kun er vigtigt, vi bliver bedre til at spotte tegn og faresignaler på psykisk vold for at blive bedre til at opdage den, men også for at undgå at kalde alt for psykisk vold, ”for der findes jo også parforhold, hvor det ikke kører alt for godt, men hvor det bare handler om et dysfunktionelt forhold. Det er kun i de forhold, hvor der er tale om vedvarende nedgøring af den anden, at der kan være tale om noget kriminelt. Og for at kunne opdage det, er vi nødt til at forstå, at ikke al vold efterlader blå mærker. Men ofte ptsd, angst og depression. Derfor bør vi som samfund også sætte midler af til at klæde fagfolk som pædagoger, lærere og socialrådgivere på til at kende tegnene. Vi har et kæmpeansvar, som ikke bliver løftet i dag,” siger Lisbeth Jessen.

Et nyt britisk studie, der netop er omtalt på videnskab.dk viser i øvrigt, at der er ydeligere fare forbundet med psykisk vold. Den er nemlig ikke kun ofte forløber for fysisk vold, men er gennemgående i de otte trin, som går forud for de 372 kvindemord, der blev begået i England fra 2012-2015, hvor mænd har dræbt deres partner eller ekspartner.

Det begynder ellers med en stormende forelskelse som indledning til parforholdet, hvor manden i begyndelsen viser kvinden stor opmærksomhed. Men hurtigt herefter kommer relationen til at handle om, at han vil have mere og mere kontrol over sin partner. Ifølge lektor i krimonologi, Jane Mockton Smith fra Gloustonshire University, kan man ved at lære af erfaringerne fra tidligere mord, udpege hvilke typer parforhold, det kan være farligt for kvinder at være i. Og et eskalerende behov for at have magt over kvinden gennem øget kontrol er helt klart en meget rød advarselslampe.

”Når man ikke talerom det, så er kvinderne jo alene med deres oplevelser og har svært ved at vurdere, om det bare er normalt at blive udsat for kontrol, hån og nedværdigende adfærd.