De fleste kender børnesangen om Spørge-Jørgen, der stiller rigtig mange spørgsmål til sin far og mor. Sangen afsluttes med, at Jørgen får smæk og bliver lagt i seng, hvorefter han siger: ”Jeg skal aldrig spørge fjollet mer’.”
Det er muligt, at nogle af Spørge-Jørgens spørgsmål var lidt skøre, men ikke desto mindre burde vi i stedet for at nedgøre synge en sang, der hylder folk som ham. Vi spørger nemlig alt for lidt ind til hinanden, og det er et kæmpe problem – især i parforholdet. Når nysgerrigheden og interessen er minimal, risikerer vi nemlig at blive fremmede for og miste vores forbindelse til hinanden.
Det er desværre relativt normalt hurtigt at referere til sig selv, når ens mand eller kone siger noget. Når min kone for eksempel siger ”Ej, hvor har jeg bare hygget mig med Vilja i dag”, kan jeg komme til at sige ”Jeg synes godt nok også, det har været en spændende dag på arbejdet”. Her associerer jeg som det første og mest naturlige til min egen oplevelse i stedet for at standse op og stille spørgsmålet ”Hvad har du da lavet sammen med Vilja?”.
Sidstnævnte spørgsmål havde givet mig en større viden om min kones oplevelser, og desuden havde jeg sendt et signal til hende om, at hendes tanker er betydningsfulde for mig at forstå.
Man kan indstille et mailprogram til at sende et auto-svar, så snart en mail modtages. Det virker næsten som om vores ”autosvar” – så snart vi hører vores partner (eller andre) fortælle os noget – er at fortælle om os selv. Nu kan man mene, at ovenstående eksempel var harmløst, men det er straks værre, hvis min kone siger ”Jeg synes, det var svært at tale med dig i går aftes”. Hvis jeg som respons på denne ærlige og sårbare udmelding siger ”Jeg synes godt nok også, du var svær at tale med”, er problemet noget større. Det, jeg formidler med denne respons, er, at min oplevelse er meget vigtigere at fokusere på, og at min kones oplevelse er ligegyldig. Det er sjældent min eller andres intention at signalere dette, men det er den effekt, det kan have, når vi associerer hyppigt og hurtigt til os selv. Ved at henlede opmærksomheden på sig selv underkender man sin partner, og herigennem kan man bidrage til, at han eller hun føler sig ensom, trist eller opgivende.
Ovenstående problematisering gælder vores manglende nysgerrighed og interesse, når vores partner fortæller os noget. Det man kunne kalde for en manglende reaktiv nysgerrighed. Det er dog et mindst lige så stort problem, hvis vi glemmer den proaktive nysgerrighed. Denne består i, at vi dagligt spørger ind til vores partners oplevelser og tanker, forud for at hun eller han har sagt noget til os. Eksempler på proaktiv nysgerrighed kan være spørgsmål som ”hvordan har din dag været?”, ”hvordan gik det på arbejdet?”, eller ”hvordan har du det for tiden?”. Spørgsmål a la disse stilles desværre alt for sjældent i mange parforhold, og det en skam og dybt problematisk. Spørgsmål som disse er nemlig afgørende for trivslen i et forhold, for de viser ikke bare, at man er interesseret i den andens tanker. De viser dybest set, at man er interesseret i den anden som person. Rent symbolsk indikerer de, at man elsker den anden og er optaget af dennes velbefindende. Den proaktive nysgerrighed styrker således den andens selvværd.
I disse år er der mange, der går med en skridttæller for at tælle antallet af skridt pr. dag. Det gør vi, fordi vi ved, at det er afgørende for vores sundhed, at vi bevæger vores krop. Inspireret af dette burde vi måske også gå med en spørgsmålstæller. Det er nemlig også afgørende for sundheden i vores parforhold, at vi interesserer os for hinanden. 10.000 skridt er vist nok et dagligt mål for mange, men heldigvis kan mindre gøre det, når vi snakker om nysgerrige spørgsmål. At stille fem spørgsmål i træk til den andens dag og tanker uden selvrefererende associationer og afbrydelser bør være muligt at gøre hver aften.
I en hektisk dagligdag med arbejde, fritidsaktiviteter, børn eller børnebørn, kan det nogle gange være svært at finde tiden og overskuddet til et stort og nysgerrigt engagement i den anden. Det kender jeg fra mig selv. Selvom jeg har nysgerrighed som en stor værdi, kan trætheden udmatte mig og svække mine evner. Men nu er det sommer og ferietid, og det er en unik anledning til at indhente det tabte eller træne nysgerrighedsmusklen igen. I sommerferien er der mange af os, der ser frem til at (gen)besøge andre lande og byer. Men hvad med at vi også benytter sommerferien til at besøge vores partners indre landskaber? Der er så mange spændende områder i vores partners tanke- og følelsesliv, som vi helt sikkert ikke har udforsket i lang tid.
Selvom det kan virke som en kynisk konstatering, er det et faktum, at vi alle er fanget i hver vores indre mentale livsverden – i hver vores adskilte krop. Nysgerrigheden er vores redning og unikke mulighed for at ophæve noget af denne adskilthed og ensomhed og opnå en forbindelse til hinanden. Spørge-Jørgen blev som nævnt lagt i seng, men lad os skynde os at vække vores indre Spørge-Jørgen igen. For selv de fjollede spørgsmål sender et tydeligt signal om, at vi vil vores partner, og de er dermed med til at styrke vores parforhold. Det er der til gengæld ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved.