Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Psykologhjælp giver ældre livsgnisten tilbage

Tegning: Rasmus Juul.

Ensomme og nedtrykte ældre kan få en langt bedre livskvalitet, hvis de tilbydes muligheden for at tale med en psykolog. Det er erfaringen fra Aarhus. Nu vil også Københavns Kommune give ældre på plejehjem og i hjemmeplejen tilbud om gratis psykologsamtaler

Den 9. maj i år blev den 66-årige pensionist Lis Lindberg Vaaben ringet op af en læge, der fortalte, at hendes mand var død af en pludselig blodprop i hjertet. Kort tid forinden var han blevet indlagt med åndedrætsbesvær. Selvom hans helbred længe havde været skrantende, og han 10 år tidligere havde fået foretaget en firedobbelt bypassoperation, kom dødsfaldet som et chok.

”Det kom helt uventet efter 45 års ægteskab. Jeg savner ham, og jo længere der går, jo sværere har jeg det,” siger Lis Lindberg Vaaben, der selv er opereret for brystkræft og lungekræft og har svært ved at gå på grund af nedsat lungefunktion.

Hun er ofte deprimeret og urolig og har svært ved at komme ud af lejligheden for at møde andre, men via Københavns Kommune har hun i denne uge fået besøg af en psykolog fra Det Nationale Sorgcenter. Psykologen skal komme i hendes hjem otte gange.

Står det til sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) fra Københavns Kommune skal flere ældre i hovedstaden tilbydes individuelle samtaleforløb med en psykolog i eget hjem, hvis de oplever psykisk mistrivsel. Tilbuddet vil gælde ældre, som i forvejen modtager hjælp fra kommunen, eller som bor på plejehjem. Erfaringen er, at det er en gruppe, som sjældent opsøger de praktiserende læger for at få psykologhjælp. Samtidig kan ventetiden være lang, hvis de endelig får bevilget en psykolog.

I den nye ordning formidles psykologhjælpen af kommunen. Samtidig vil der være fokus på at hjælpe ældre i kontakt med aktiviteter som klubber og andre fællesskaber.

”Det mentale helbred er helt afgørende for livskvaliteten. Derfor er det vigtigt, at kommunen ikke kun forholder sig til, hvilken praktisk hjælp de ældre har brug for, men også om de rent faktisk trives. Tingene kan komme så langt ud, at man ikke har lyst til at bevæge sig ud af sit hjem. Vi må ikke bare acceptere, at dårlig psykisk trivsel hører med til at være ældre,” siger sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF), der vil stille forslaget om gratis psykologhjælp i forbindelse med budgetforhandlingerne i Københavns Kommune, der begynder i dag.

Aarhus Kommune har via kommunens Center for Livskvalitet de seneste tre år tilbudt ældre borgere gratis psykologhjælp. I alt 1100 ældre har været i kontakt med centerets psykologer, og indtil nu har 572 ældre været igennem et forløb med besøg af en psykolog i hjemmet op til otte gange.

Forløbet indledes og afsluttes med en screening af den ældres psykiske tilstand, og resultaterne af screeningen viser en markant forbedring af livskvaliteten hos langt de fleste.

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at projektet er helt fantastisk i forhold til at løfte ældres livskvalitet. Jeg har selv mødt en borger, som fortalte, at hendes liv havde fået en 180-graders drejning. Fra at være en indadvendt og depressiv beboer på et plejehjem, der, som hun selv udtrykte det, nok kunne være lidt vanskelig, fortalte personalet, at hun havde ændret sig til at være udadvendt og glad og altid parat til at tage med på tur. Hun havde oplevet så mange negative ting i tilværelsen, der fyldte. Det fik hun talt med psykologen om. Det var rørende at se, hvordan hun holdt psykologen i hånden og takkede hende,” fortæller rådmand i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Jette Skive (DF).

Psykolog Anna Aamand fra Center for Livskvalitet i Aarhus Kommune forklarer, at hjælpen til de ældre består i at lade borgerne selv definere, hvad de aktuelt har brug for i deres eget liv.

”Tab er et af de gennemgående temaer. Det kan være tabet af en ægtefælle, men også tab af fysiske funktioner efter sygdom, eller det tab, der er forbundet med at skulle flytte til et andet område,” fortæller Anna Aamand.

Et andet tema i samtalerne er livsfortrydelser. Psykologen møder ældre, der grubler over de forkerte beslutninger, de synes, de har truffet i deres liv.

”Vi får blandt andet talt om, at der kan være gode grunde til, at en beslutning, der måske i dag synes forkert, blev truffet.

Vi møder også mennesker, der er terminalt syge, eller mennesker, der er så livstrætte, at de ønsker at dø og via psykologsamtalerne får hjælp til at komme videre,” siger Anna Aamand.

Hun nævner en 72-årig kvinde, hvor den indledende screening viste, at hendes livskvalitet var helt i bund. Det havde den været, lige siden hendes mand pludselig var faldet død om 13 år tidligere. Efter afslutningen af psykologforløbet viste målingen, at hendes livskvalitet var langt over gennemsnittet blandt ældre.

”Ældre bliver i langt højere grad end andre konfronteret med livet, når det stikker sit grimme ansigt frem. Vores erfaring er, at psykologen kan hjælpe med at få sat den ældres liv i perspektiv. Skal ældre behandles anderledes end resten af befolkningen i krisesituationer og ikke tilbydes den rette hjælp? Det mener jeg ville være aldersdiskrimination,” siger Anna Aamand.

Hun understreger, at det er en mindre gruppe af ældre, der trives dårligt, og at de fleste ældre har det godt rent psykisk. En måling fra Københavns Kommune viser, at hver 10. plejehjemsbeboer og hver 6. modtager af hjemmehjælp beskriver deres livskvalitet som dårlig.

Seniorkonsulent Per Tostenæs fra Ældre Sagen finder det positivt, at kommuner giver gratis psykologhjælp til ældre.

”Men psykologbehandling kan ikke stå alene. Vi må også se på årsagerne til depression. Noget af det vigtigste for de svageste plejehjemsbeboere er social omsorg. Det er helt afgørende i forhold til at undgå for eksempel depression at kunne komme ud og få frisk luft og møde andre mennesker i sociale sammenhænge,” siger Per Tostenæs.

I København håber Lis Lindberg Vaaben, at tilbuddet om otte gange med gratis psykologhjælp i hjemmet kan hjælpe hende videre. Hun har god kontakt til sin familie og sine to voksne børn.

”Men mine børn orker ikke, at jeg bliver ved med at tale om tabet af min mand. Derfor håber jeg, at jeg kan få hjælp af en psykolog, der kan lytte til mig og måske også give mig nogle råd, for lige nu føler jeg mig ærlig talt lidt ensom,” siger Lis Lindberg Vaaben.