Rasmus Seebach har en nærmest dansende gang. Snørebåndet er gået op. Han bøjer sig ned og snører sine støvler, mens han synger.
”Hele verden, den kan bare komme an. Holgis og farmand.”
Da sangeren og musikeren Rasmus Seebach en januarnat stod på fødestuen med sin spæde søn i armene, anede han ikke, at noget nyt også var blevet født i ham selv: en ny form for hvile. Han så på den lille og tænkte, at nu kunne verden bare komme an.
Det her er historien om at have opnået kunstnerisk succes og alligevel tvivle på, at man magter noget så basalt som at være nogens far. Rasmus Seebach vidste, at han kunne skrive hits. Og han var klar over, at han havde fundet den kvinde, han gerne ville dele sit liv med, men når han så venner stå med et barn i armene, tænkte han, at han ville komme til kort i rollen som nogens far.
”Jeg var virkelig i tvivl om, om jeg magtede det. Tanken om at være nogens far ramte en åre af usikkerhed i mig.”
På vej mod sønnens fireårsfødselsdag ser Rasmus Seebach anderledes på det at være far. Den melodi, han nynnede for lidt siden, er et brudstykke af en sang, han netop har udgivet om at være far. Sangen er en optakt til børnebogen ”Holgis og far”, som udkommer i morgen, fredag den 4. december, på Forlaget Grønningen 1. Billedbogen er den første i en serie om den perfekte uperfekte far og sønnen Holgis.
Når Rasmus Seebach skal beskrive, hvilken far han gerne vil være, tegner han et billede af sin egen far, musikeren Tommy Seebach (1949-2003). I offentligheden er Tommy Seebach kendt som tredobbelt vinder af Dansk Melodi Grand Prix og en flittig popsmed, men for Rasmus Seebach var hans far en voksen, som ikke var for voksen til at lege.
”Min far havde en virkelig fjollet side og vægtede tiden sammen med os børn. Han var sådan en far, der kunne finde på, at der skulle appelsinjuice i kødsovsen. Der var ingen krav, jeg skulle leve op til, for at få hans kærlighed. Og det sidste er nok det væsentligste i relationen mellem en far og en søn.”
Tommy Seebach forudså tidligt, at midterbarnet ville blive musiker. Den side så Rasmus Seebach ikke selv og brugte det meste af sin barndom iført fodboldstøvler.
Tommy Seebach havde studie i hjemmets kælder. I rummet var en masse grej, og Tommy Seebach tilbragte mange timer her. Rasmus Seebach havde værelse i kælderen ved siden af studiet, og han har ofte lyttet til lyden af basgange fra studiet, mens han lå og bad sin aftenbøn.
”Hver aften, inden jeg kunne lægge mig til at sove, var jeg nødt til at nævne alle de mennesker, som jeg holdt af. Jeg lå og sagde deres navne højt, fordi jeg så følte, de var i sikkerhed. Jeg er ikke sikker på, hvem jeg sagde det til, men det var jo en slags bøn.”
Når han taler om sin barndom, fortæller han om ubetinget kærlighed og sammenhold, men også om dæmoner.
”Min far sagde, at han altid havde haft et misbrug, men i de perioder hvor han havde succes, virkede det måske ikke som et misbrug, for så kan man feste og fyre den af og stadig aflevere en hyre, og familien er glad, men når det begynder at gå ned ad bakke, så ser man tydeligere misbruget og dets konsekvenser.”
Rasmus Seebach husker, hvordan han efter bedste evne forsøgte at tale sin far væk fra alkoholen.
”Jeg vidste jo ikke, hvor stærkt misbruget var, og forsøgte at overtale ham til at lade være med at drikke. ’Hvorfor lader du ikke bare være. Mor bliver så ked af det.’ Jeg var måske 11 år, og i dag kan jeg godt se, at det ville have været en umulig opgave for ham at forklare mig, hvor stærke kræfter han var oppe imod. Han havde et rimelig heftigt misbrug.”
Tre gange var hans far på Minnesotakuren. Og de sidste små to år af hans liv, holdt Tommy Seebach sig fra både alkohol og cigaretter.
”Det hårde liv havde sat sig på ham, men jeg er taknemmelig for, at han var clean den sidste tid og nåede at vinde over sit misbrug. Det har jeg virkelig stor respekt for. Han blev igen en nærværende far, og det er nogle af de sidste billeder af ham, som jeg bærer med mig.”
Nogle gange leger Rasmus Seebach en gætteleg med sin søn. Hjemme i villaen i Hellerup sætter han et nummer på og spørger snart 4-årige Holger, hvem der synger.
”Det er farfar,” svarer Holger.
”Nej det er far,” siger Rasmus Seebach.
Deres vokaler lyder næsten ens og Rasmus Seebach har løftet nogle af faderens sange til succes som vuggevisen ”Under stjernerne på himlen”. Tommy Seebach vandt Dansk Melodi Grand Prix med sangen i 1993, men ved Eurovision Song Contest fik den en bundplacering. Da Dronningen fyldte 75 år, blev Rasmus Seebach bedt om at fremføre ”Du er den dejligste”, som oprindeligt var en kærlighedssang, som hans far skrev til hans mor.
”Jeg tænker tit, at han ville have fundet noget styrke, hvis han havde fået lov til at se, hvordan det er gået mig musikalsk, han var på mange måder skamfuld over, hvordan det var gået ham.”
Rasmus Seebach har en tro på, at hans far kan se, hvordan det går ham, og at de en dag skal ses igen. Hvad vil Rasmus Seebach fortælle sin far om at være blevet far den dag? Han vil fortælle om den hvile, som han har fundet, efter han er blevet far.
”Et barn kan booste dit selvværd. Som far til et lille barn, oplever du nærmest at blive forgudet, selv om jeg ikke har nogen illusion om, at jeg er perfekt. Jeg har en søn, som ser på mig som en slags supermand. Jeg kan se, at han tænker ’hvor er du vild’, fordi jeg kan nå op til vandhanen, varme mad og måske trylle Kinderæg frem. Når jeg læser for ham, så kan vi sammen gå ind i et fantasiunivers, som jeg ikke vidste, at jeg havde adgang til, og vi laver skattejagter, som bliver til en slags eventyr.”
Rasmus Seebach har en nærmest dansende gang. Og ser man godt efter, kan man måske se, at han retter ryggen, som man gør når ens barn ved, at man har supermandskræfter.
”Det leger vi, og jeg kan mærke, at jeg låner lidt af hans tiltro til mig.”
Se musikvideoen til sangen "Supermand" herunder: