For Reham har de seneste fem år været en udviklingsrejse: ”Danmark er for mig mulighedernes land”

Reham Abu Rashed er nået langt, siden Kristeligt Dagblad besøgte hende i et dansk asylcenter i 2015. Hun har læst til diplomingeniør i to år og skal på udveksling til England, og så drømmer hun om at tage en ph.d. ”Jeg vil gerne gøre op med forestillingen om, at det går syriske flygtninge dårligt,” siger hun

Reham Abu Rashed sidder her ved Syddansk Universitet foran Alssund i Sønder­borg.  Den 24-årige palæstinenser fra Syrien har læst til ingeniør i mekatronik, en tværfaglig ingeniøruddannelse, i to år. ”Man kan finde åbne og lukkede mennesker. Mine venner og medstuderende er meget åbne. De accepterer, at jeg går med tørklæde. Men desværre er der også danskere, der har en helt forkert opfattelse af, at man er undertrykt, når går med tørklæde,” siger Reham Abu Rashed. – Fot
Reham Abu Rashed sidder her ved Syddansk Universitet foran Alssund i Sønder­borg. Den 24-årige palæstinenser fra Syrien har læst til ingeniør i mekatronik, en tværfaglig ingeniøruddannelse, i to år. ”Man kan finde åbne og lukkede mennesker. Mine venner og medstuderende er meget åbne. De accepterer, at jeg går med tørklæde. Men desværre er der også danskere, der har en helt forkert opfattelse af, at man er undertrykt, når går med tørklæde,” siger Reham Abu Rashed. – Fot

For fem år siden boede Reham Abu Rashed på værelse 2340 på Røde Kors asylcenter i Helsingør i Nordsjælland. 2015 var et vanskeligt år for den unge kvinde. På grund af krigen måtte hun droppe fysikstudierne på universitetet i Damaskus og flygte op gennem Europa sammen med sin dengang 21-årige storesøster. På hele rejsen var de to unge kvinder uadskillelige.

Da Kristeligt Dagblad mødte Reham Abu Rashed på asylcenteret i december 2015, havde hendes søster netop fået asyl og skulle flytte til Sønderborg ned til deres mor, som var kommet alene til Danmark i 2014. Tilbage i Damaskus var Rehams far og tre søskende på 6, 13 og 18 år. Faderen var blevet tilbage, fordi han trods bombardementerne stadig kunne passe sit arbejde.

Reham Abu Rashed fik asyl i foråret 2016, og samme år blev både hun, faderen og de tre mindre søskende familiesammenført med moderen i Sønderborg.

I dag har den 24-årige Reham Abu Rashed boet i Sønderborg i fire år. Hun tænker ofte på krigen i Syrien, men hun har besluttet sig for, at de svære oplevelser ikke skal bremse hendes liv i Danmark. Hun bor sammen med sin 21-årige bror, der også studerer, i en lejlighed i Sønderborg, og til september skal hun på et udvekslingsophold på universitetet i Nottingham i England.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg tænker på det forfærdelige, der sker i Syrien, og på menneskene der. Jeg har oplevet krig, og det er noget, jeg aldrig vil glemme. Derfor er det godt, at jeg har travlt med studierne. Jeg er palæstinenser, og vi boede i flygtningelejren Yarmouk nær Damaskus. Den er i dag helt ødelagt, og det, der skete dengang, gør, at jeg ikke længere tænker på Syrien som mit land. Der er ikke noget at komme tilbage til. Her i Danmark har jeg fået fantastiske muligheder. Tænk, at jeg som statsløs palæstinenser skal på udveksling til England. Det havde jeg aldrig kunnet opnå i Syrien,” siger Reham Abu Rashed, der taler perfekt dansk.

Kristeligt Dagblad mødte i december 2015 Reham Abu Rashed i asylcenteret.
Kristeligt Dagblad mødte i december 2015 Reham Abu Rashed i asylcenteret.

Hun betegner sit ophold i Danmark som en personlig udviklingsrejse. Efter nogle måneders sprogskole var hun i tvivl om, hvad hun skulle, men en dansk veninde opfordrede hende til at søge et adgangskursus til ingeniøruddannelsen på Syddansk Universitet i Sønderborg. Adgangskurset var ikke svært for Reham Abu Rashed, der har haft fysik og matematik på højt niveau på universitetet i Damaskus.

Hun bestod adgangskurset og har nu læst til ingeniør i to år, og hun er blandt andet blevet udvalgt som udvekslingsstudent på grund af sine gode karakterer. Hun studerer mekatronik. Det er en engelsksproget uddannelse, der handler om at skabe brugervenlige produkter ved at kombinere blandt andet mekanik, elektronik og software.

”Jeg er vokset op i en palæstinensisk flygtningelejr med mange mennesker, og i begyndelsen var det en stor omvæltning at falde til i en mindre by som Sønderborg. Men i dag elsker jeg naturen og har fundet mange venner her,” fortæller Reham Abu Rashed.

Hun kan godt savne kulturen, gæstfriheden, moskéerne og maden i den arabiske verden.

”Men så tænker jeg på alle de muligheder, jeg har fået i Danmark,” siger Reham Abu Rashed.

Ensom føler hun sig ikke. Tværtimod synes hun, at de medstuderende på universitetet i Sønderborg har taget rigtig godt imod hende. Hun er troende muslim, bærer tørklæde og hverken drikker eller går til fester:

”Jeg har beholdt min muslimske identitet, og jeg siger til mine danske og internationale venner på universitetet: ’Jeg går ikke til fester, men jeg vil gerne være med til en grillaften.’ Det drejer sig om at finde muligheder i stedet for begrænsninger. Det er heller ikke noget problem, at jeg beder fem gange om dagen. Hvis vi har projektarbejde på studiet, og jeg skal bede, siger jeg blot: ’Jeg går lige ud og beder. Det tager et par minutter.’ Så siger de andre: ’God bøn.’ Mine medstuderende respekterer min religion.”

I det offentlige rum har Reham Abu Rashed mødt enkelte, der har kommenteret hendes tørklæde.

”Man kan finde åbne og lukkede mennesker. Mine venner og medstuderende er meget åbne. De accepterer, at jeg går med tørklæde. Men desværre er der også danskere, der har en helt forkert opfattelse af, at man er undertrykt, når man går med tørklæde. Tørklædet er mit eget valg. Det er ikke noget, min familie har tvunget mig til,” forklarer Reham Abu Rashed.

I fremtiden drømmer hun om at tage en master og en ph.d. inden for sit fag. Hun har kontakt med Cern, Den Europæiske Organisation for Højenergifysik, i Schweiz og vil måske forsøge at få et praktikophold i alpelandet.

I det hele taget vil Reham Abu Rashed gerne være med til at afkræfte forestillingen om, at det går de syriske flygtninge dårligt.

”Medierne tegner et meget trist billede af syrernes situation. Vi hører sjældent den anden fortælling om, at der også er mange, der klarer sig godt. Jeg er med i en Facebook-gruppe med syriske universitetsstuderende i Danmark. De fleste i gruppen klarer sig meget fint i det danske samfund,” siger hun.

Hendes egen familie har også klaret sig godt. Hendes mor er ved at uddanne sig til sosu-hjælper og arbejder på plejehjem. Hendes far har arbejdet på apotek på Als, men er i øjeblikket arbejdsløs. De tre søskende studerer.

Reham Abu Rasheds egen fremtid er åben. Måske bliver hun ingeniør i Danmark. Måske i udlandet.