Rod i hjemmet giver rod i sindet

For mange er rod og uorden en del af hverdagen, men får man ryddet op, giver det stor mental frihed

Rod giver dårlig samvittighed og mindre frihed, mener Lena Bentsen, der er oprydningsekspert og driver hjemmesiden Farvelrod.dk.
Rod giver dårlig samvittighed og mindre frihed, mener Lena Bentsen, der er oprydningsekspert og driver hjemmesiden Farvelrod.dk.

Tekopper hober sig op i køkkenvasken, tøj ligger hulter til bulter i klædeskabet, og en stak gamle magasiner med et tyndt lag af støv tårner sig op på spisebordet.

Sådan ser det indimellem ud hos mange, og det er der vel ikke noget galt med? Jo, for det giver dårlig samvittighed og mindre frihed, mener Lena Bentsen, der er oprydningsekspert og driver hjemmesiden Farvelrod.dk.

Nogle af de samme pointer finder man i den nye bog ”Magisk oprydning”, der er skrevet af Japans mest efterspurgte oprydningskonsulent Marie Kondo. Hun mener, at vores problemer med rod blandt andet skyldes, at vi aldrig har lært at rydde op. Derfor er gode praktiske råd – såsom at folde tøjet rigtigt – den gyldne vej til et ryddeligt hjem. Desuden skal vi lære at skille os af med ting, hvilket langtfra er nemt for alle.

Bogen er blevet en international bestseller solgt i mere end to millioner eksemplarer, så hjælp til at undgå rod er åbenbart en vare i høj kurs. Og det undrer ikke Lena Bentsen:

”Der er mange årsager til, at vi roder, men den mest åbenlyse er, at vi dybest set ikke rigtig ved, hvordan man rydder op, uden det føles besværligt eller irriterende. Det skyldes, at vi glemmer, hvor stort udbyttet er af at gøre det ofte. Men den følelse af frihed, der opstår, når der bare er tjek på det hele, er en kæmpe belønning. På den måde er der rigtig meget psykologi i det,” siger hun.

Følelsen af frihed opstår ifølge Lena Bentsen, fordi vi er kommet igennem den ubevidste ”to do-liste”, som rodet udgør.

”Hver gang du ser noget, der ikke burde ligge der, ved du det godt i din underbevidsthed. Når tekopperne ikke er kommet i opvaskemaskinen, står de og råber på dig, og bliver der for mange forstyrrende elementer, bliver det sværere at overskue vores liv. Man kan se det sådan, at efterlader man for mange åbne cirkler i stedet for at få tingene færdiggjort, føles det utilfredsstillende,” siger hun.

Så tekopperne skal altså ikke have en mellemstation i vasken, men ned i opvaskemaskinen, ligesom tøjet skal lægges pænt sammen med det samme. Desuden skal vi i gang med at kigge lidt ud over hverdagens uorden og på det, som Lena Bentsen karakteriserer som reelt rod:

Gamle postkort og magasiner, vaser, vi ikke bruger, og sweateren, der har ligget ubrugt i skabet i over to år.

”Vi skal af med de ting, der har ramt udløbsdatoen og ikke tjener et formål længere. At frigøre den plads, som rodet optager mentalt, skaber tid og overskud til at gøre sjovere ting,” mener Lena Bentsen.

Og ud over at beholde de ting, der ikke er nødvendige længere, har mange af os det med at anskaffe nye ting med korte intervaller. Det fortæller Psykolog Eivind Johansen.

”Nogle mennesker har et stort behov for at købe nye ting, og når det så er svært at skaffe sig af med det igen, hober rodet sig op,” siger han.

Grundlæggende ser han især to ting, der får os til at rode. For det første overvurderer vi tingenes instrumentelle værdi. Vi tænker, at vi får stærkt brug for den nyeste udgave af en grøntsagshakker for eksempel.

For det andet tillægger vi tingene stor sentimental værdi og knytter os til dem. Og det er selvfølgelig helt på sin plads med nogle ting, men med andre bør vi spørge os selv, om de har udtjent deres formål. Og denne tankegang læner sig ikke op ad en brug og smid væk-kultur, for tingene kan udmærket leve videre til glæde for andre. Men at skille os af med ting er langtfra nemt for os.

”Får vi gennemført oprydningsprojektet, belønner vores hjerne os. Men vejen derhen er så lang, at belønningen kommer langt hurtigere, hvis vi sætter os ned i sofaen og ser tv,” siger Eivind Johansen.

For mange føles det nærmest som en afstraffelse, når man skal i gang. Den følelse kan gå helt tilbage til barndommen, hvor mor befalede, at man skulle rydde op på værelset. Desuden skal man igennem svære afgørelser undervejs, når man skal vurdere, om ting skal afskaffes, og det skaber negative følelser.

Der er kort sagt rigtig langt til den gode følelse, der opstår, når det endelig er gjort. Til gengæld er tilfredsstillelsen stor, fordi resultaterne af oprydningen er så tydelige, mener Eivind Johansen.

For nogle kan oprydning og rod imidlertid udvikle sig til et større problem end hos menigmand. Det kan være mennesker, der samler på ting i en sådan grad, at det bliver en hæmsko for en normal hverdag.

Eivind Johansen fortæller, at rod hos nogle mennesker er udtryk for bagvedliggende sygdom. Det kan være, de har en psykisk sygdom såsom en depression eller en angstlidelse. Det kan også være, de har en hjerneskade, der forstyrrer hjernens frontallapsfunktion.

Det betyder, at de har svært ved at udføre planer – for eksempel oprydning. De laver lange lister med alle de ting, der skal gøres, men de er mere impulsstyrede end andre og har sværere ved at holde overblik over, hvor de er i processen – derfor kommer de sjældent eller aldrig særlig langt med deres planer. Andre kan lande i den modsatte grøft, hvor oprydning og rengøring bliver et altomfattende projekt. Det kan imidlertid også blive et problem, fordi projektet med at overholde deres ekstremt høje standarder for et skinnende rent hjem tager tid fra samvær med familie og venner eller et normalt arbejdsliv.

”En gylden middelvej er helt klart det sundeste,” konkluderer Eivind Johansen.