John Lennon har engang sagt: ”Livet er det, der sker med os, mens vi lægger andre planer.” Uforløste drømme altså. Jeg tror, vi har enorm indflydelse på vores liv og kan rydde op i det, hvis vi virkelig vil. Selvom vi får modstand fra vores omgivelser og vores egne negative bias. Så må vi kalde på vores indre løve og råbe: ”Svigt mig ikke. Jeg har brug for dig nu.”
Mange af os får lyst til at rydde op i vores liv – kigge på det lidt udefra, når vi bliver ældre. Hvad skete der? Hvor står jeg nu? Hvordan kan jeg komme til rette med det hele og bevare mit humør og min livslyst i den sidste tredjedel af mit liv? Hvordan står det til med kærligheden og mine relationer til andre mennesker? Har jeg fat i de vigtige detaljer i mit liv, så jeg kan skabe en ny helhed ud af dem? Få tid til det, jeg virkelig synes er værdifuldt.
Er vi modige nok, går vi i gang med en slags hovedrengøring, som kan frigøre energi og gøre os i bedre humør. Rydder op i dårlige relationer og ting og sager, så vi ikke bliver et møbel i vores eget liv eller sure, bitre mænd og koner. Rejser os fra sofaen og blæser lidt på vanens magt, besværet og utrygheden ved at bryde kontinuiteten, hvis den er ved at køre os ned. Spørger os selv, hvilken værdi de forskellige ingredienser i vores liv har. Hvordan vi kan bygge en tilværelse op, der rummer de sociale relationer, fysiske ting og emotionelle værdier, som vi ønsker skal være essensen i vores liv.
Det kræver mange vurderinger frem og tilbage af mennesker, tid, ting og penge. Det hele skal behandles med omhu. Kontinuitet og stabilitet er vigtigt i vores liv, men lige netop, når vi slår ind på den sidste livsbane, er det vigtigt at koble os fri af det, som bare tynger og fylder. Turde se på vores liv udefra og møblere om, så vi kan rejse med let oppakning, som svenskerne siger.
Hvilke ting kan vi undvære? Hvad mon vores børn og børnebørn og andre, vi holder af, vil blive glade for at få? Selv er jeg vild med bøger, billeder og smukt tøj, men jeg giver alt det væk, som ikke længere er praktisk eller brugbart for mig, men godt for andre. Jeg bor i cykelafstand fra Danmarks bedst sælgende loppeshop på Diakonissestiftelsen i København. I årevis har jeg cyklet godt kram hen til dem, som de har solgt til fordel for Diakonissestiftlensens arbejde med at give omsorg og støtte til mennesker, som savner indhold, tilknytning og relationer i hverdagen. Mit motto er, at der ikke må komme noget ind i mit hjem, uden at der kommer noget andet ud. Det lyder super kedeligt, men det er sjælerensende.
Vi er mange, der elsker vores bolig. Som en ven, vi er lidt forelsket i trods alle mangler. Udefra set er den bare noget fysisk, en bo-maskine, men indefra set er den en følelse. Et åndehul. Et helle midt i larmen. Jo ældre vi bliver, desto mere bruger vi vores hjem. Derfor bliver både de praktiske og de oplevelsesmæssige og sanselige kvaliteter i og omkring vores boliger ekstra vigtige.
Når børnene flytter hjemmefra, står vi tit med en stor kasse fuld af ting og minder. Måske synes vi, at vores bolig har mistet sin vitalitet og runger af mangel på larm og hurtige fodtrin. I virkeligheden er det en superchance for, at den kan blive voksen og give os ny livskvalitet. Boligen skal ikke gøre livet besværligt for os eller isolere os fra livet udenfor. Den skal arbejde med os, ikke mod os. Ikke tvinge os til at flytte af nød, men kun af fri vilje, hvis den ikke længere fungerer, fordi vi får et handicap eller svækkes alvorligt eller hellere vil bo et andet sted, for eksempel fordi vi bliver alene.
Spørg dig selv, om du hellere vil bo i en mindre bolig eller flytte i bofællesskab, som rigtig mange vil nu for tiden. Vælger du at blive i din bolig, kan du indrette dig praktisk og for eksempel flytte badeværelset ned i stueetagen, hvis du bor i hus, og gøre haven nem. I Ældre Sagens bog: ”Alle tiders boliger – forbered din bolig til et langt liv”, kan du hente mange idéer til at indrette din bolig, så den bliver god at være gammel i.
Når vi nærmer os kanten på livet, kan det være, at vi må flytte i plejehjem. Husk at vælge det med omhu, så du ikke ender i en nødbolig, men i et lysthus, selvom du er multisyg, og din levetid er kort. Faktisk kun 32 måneder i gennemsnit. Det er en kæmpeopgave at gøre det til en god tid for beboerne. Dén opgave løfter de gode plejehjem.