Dette efterår blev det endnu en gang påvist i en international undersøgelse, at danske unge (stadig) er indehavere af en kedelig rekord, når det handler om indtagelse af alkohol. De drikker markant mere end deres jævnaldrende i andre europæiske lande. Men den danske ungdom har det ikke fra fremmede. Deres bedsteforældre, de ældre generationer, forsager nemlig så langtfra rødvinen og de kølige drinks. Og selvom de ældre i Danmark drikker mindre end for eksempel deres jævnaldrende i Frankrig og Tyskland, er der stadig en relativt stor del med et alkoholforbrug, der overstiger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Hos Sundhedsstyrelsen arbejder man med en lavrisikogrænse for sygdom, som er 7 genstande ugentligt for kvinder og 14 for mænd. Der er tillige en højrisikogrænse, der er 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. I den seneste opgørelse af danskernes generelle sundhedstilstand, Sundhedsprofilen, der udgives hvert fjerde år, fremgår det, at godt 10 procent af de danske mænd fra 55 år og opefter i gennemsnit drikker over højrisikogrænsen, mens det for kvinder i gennemsnit er 6 procent. Ser man på lavrisikogrænsen er tallene markant højere, nemlig i gennemsnit cirka 20 procent for både mænd og kvinder fra 55 år og opefter.
De ældres alkoholforbrug trækker dog sjældent de store overskrifter, og det kunne betyde, at der ingen grund er til at bekymre sig. Spørger man professor Anette Søgaard Nielsen fra enheden for klinisk alkoholforskning på Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Syddanmark er det dog langtfra uproblematisk, at de ældre drikker, som de gør. Hun mener, at det er en gruppe, der bør holdes godt øje med.
”Helbredsmæssigt er det naturligvis problematisk at overstige anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Følger man anbefalinger, er det formentlig o.k. Men man skal være opmærksom på, at der – hvis man er vant til at have et jævnt alkoholforbrug ugen igennem, som en del ældre har – ikke skal mange fester eller pressede perioder til, hvor man drikker lidt ekstra alkohol, før man kommer til at overskride grænsen. Og så er vi der, hvor risikoen for adskillige sygdomme for alvor stiger. Man bør også vide, at risikoen for visse kræftformer stiger allerede ved den første genstand, man drikker,” siger hun.
Morten Grønbæk, direktør ved Statens Institut for Folkesundhed, forsker i danskernes brug af alkohol. Han er ikke entydigt bekymret for de ældre generationer.
”Hvis man er frisk og i fuld vigør, og det er der jo mange, der er, også i 70’erne og 80’erne, synes jeg, at det er fint med et glas vin om dagen i alderdommen. Man ved jo sågar, at det kan have en vis beskyttende effekt for ældre at få en enkelt eller to genstande dagligt i forhold til hjerte-kar-sygdomme,” siger han.
Morten Grønbæk påpeger dog samtidig, at der er grupper af ældre, som bør være ekstra varsomme med deres alkoholindtag og måske endda helt holde sig fra den. Det gælder blandt andre dem, der er syge og/eller tager medicin. Megen medicin, deriblandt også antibiotika, kan ændre måden, hvorpå alkohol virker. Ligeledes skal man være opmærksom på, at ældre mennesker nemmere bliver dehydrerede, og at alkohol i sig selv er dehydrerende.
Der er ifølge eksperter flere forklaringer på, at de ældre generationer drikker, som de gør. Men ligesom for de unge handler det i høj grad om en kultur, der er bundet op på, at socialt samvær og hygge indebærer alkohol.
”Vi har at gøre med en gruppe mennesker, der lærte at drikke, da de var unge, fordi alkohol var blevet tilgængeligt. De har taget en kultur til sig om, at alkohol er noget, man drikker hele ugen. Det er socialt acceptabelt at drikke rødvin onsdag aften til maden og tage sig en gin og tonic efter arbejde på terrassen om sommeren. Og lige pludselig er man på efterløn, og så er det weekend hver dag, hvor man i hvert fald gerne må drikke. Og så tror jeg også, at det spiller ind, at man er blevet midaldrende, børnene er flyttet hjemmefra, og økonomien er bedre – så fortjener man at have det lidt godt. Vi kan jo også se i statistikkerne, at det er de mest veluddannede og økonomisk bedst stillede, der drikker mest,” siger Anette Søgaard Nielsen.
Mette Grønkjær, professor på klinisk institut, Aalborg Universitet, har i samarbejde med australske kolleger ved Edith Cowan University i Perth for nylig lavet et studie om midaldrende og ældre danske og australske kvinder og deres forhold til alkohol. I studiet bekræfter kvinderne tesen om, at alkohol især knytter sig til sociale situationer, og at det for dem er et naturligt nydelsesmiddel. Og så er det et gennemgående træk i de interviews, der indgår i undersøgelsen, at kvinderne er meget opmærksomme på at retfærdiggøre deres brug af alkohol.
”For kvinderne neutraliseres alkoholforbruget ved anden sundhedsmæssig adfærd. Der ses en tendens til at retfærdiggøre indtaget ved at lægge vægt på, at de også løber og spiser sundt og derfor kan tillade sig at drikke alkohol. Den måde at gøre regnskabet op på skal man være opmærksom på nemt kan være med til at opretholde et højt forbrug,” siger Mette Grønkjær.
Kvinderne lægger desuden megen vægt på, at de har kontrol over deres alkoholforbrug, selvom de ikke umiddelbart er bevidste om mængden, de drikker.
”Der ses en tendens til at distancere sig fra de andre. Gruppen synes at fokusere på kvalitet frem for kvantitet. De vælger gerne lidt bedre vine og champagne og siger: ’Jeg drikker alkohol, men jeg tager afstand fra dem, der ikke kan styre det.’ Det er vigtigt for dem at fremstå, som om de er i stand til at kontrollere deres forbrug, og at vise, at deres måde at drikke på er socialt accepteret. På den måde er alkohol en form for billet til fællesskabet,” siger Mette Grønkjær.
Anette Søgaard Nielsen genkender, at de ældre generationer er opmærksomme på at retfærdiggøre deres måske lidt for høje alkoholindtag ved at fremhæve anden sund levevis. Det er devisen om, at det, man har tabt på karrusellerne, forsøges indvundet på gyngerne. Men netop den filosofi kan være udløseren af et usundt og forhøjet alkoholforbrug.
”Hvis man drikker jævnt gennem ugen, så vænner hjernen sig til alkoholen. På et tidspunkt får man måske ikke helt samme behagelige virkning længere, og så fristes man til at drikke lidt mere for at opnå den. Man bliver ikke fuld af det, og folk oplever sig ikke som afhængige og tager stor afstand fra manden på bænken. De opfatter alkohol som et nydelsesmiddel og dingler ikke rundt og er fulde. Og så pludselig, nærmest bag om ryggen på dem selv, drikker de betydeligt mere, end hvad der er sundt,” siger hun.
Kigger man på de ældste af de ældre – dem, der enten får pleje i hjemmet eller bor på plejehjem – tyder noget på, at alkohol ikke er et stort problem. Søren Harnow Klausen, professor på institut for kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, har i samarbejde med Vejle Kommune gennemført et studie i kommunens plejesektor, hvor de blandt andet har undersøgt de plejekrævende ældres forhold til alkohol.
”Vi troede, at alkohol ville være et emne, som ville fylde en del, fordi de årgange, der er plejekrævende nu, har haft adgang til alkohol, fra de var unge. Men det lader ikke til at være tilfældet – plejehjemmene vælter sig ikke i alkohol. Det kan skyldes, at de store efterkrigsgenerationer endnu ikke er blevet plejekrævende, men også, at der med alderen sker nogle svækkelser, som betyder, at lysten til alkohol falder,” siger han.
Dette underbygges af tal fra den nationale sundhedsprofil, der viser, at forbruget af alkohol falder for både kvinder og mænd fra det 75. år.
Ifølge Søren Harnow Klausen er det positivt, at der generelt ikke er problemer med overforbrug af alkohol på plejehjemmene. Det gør det nemlig muligt at opretholde en liberal alkoholpolitik, så der for eksempel uproblematisk kan udskænkes alkohol ved festlige lejligheder.
”Det er godt, fordi det betyder noget i forhold til de ældres livskvalitet. Nogle ældre har været vant til, at der skal øl på bordet, når det er festligt, og vi har også observeret, at der ved fester på plejehjem, især blandt mændene, blev talt en del om alkohol, ligesom der blev skænket betragteligt meget i glassene. Men samtidig så vi, at der var utrolig mange rester, og at der på bundlinjen ikke blev drukket særlig meget,” siger han.
Det synes altså overvejende at være de yngre af den ældre generation, der drikker mere, end hvad anbefalingerne tilsiger, og det er de bedst uddannede og økonomisk velstillede, der topper statistikkerne. Skal man have denne gruppe til at drikke mindre, er det usikkert, om det virker med skræmmekampagner, mener Mette Grønkjær.
”Det er mennesker, som har drukket alkohol hele livet, men nu bare er i en kategori, der hedder ’de ældre’. Det er en kultur for dem, og det er den og det, der sker i sociale sammenhænge, som jeg tror, man skal se på, hvis noget skal ændres. Ingen af de kvinder, vi interviewede i vores undersøgelse, var optaget af at tælle antallet af genstande, men derimod mere af at kunne kontrollere deres adfærd og drikke alkohol i henhold til de sociale spilleregler,” siger hun.
At man kan nedsætte de ældres alkoholforbrug, er Anette Søgaard Nielsen ikke i tvivl om. Hun peger på, at det er en generation, som på mange områder er meget optaget af deres helbred, og at man derfor skal tale ind i det for at få dem til at drikke mindre.
”Vi ved, at de ældre med mange ressourcer er meget opmærksomme på deres helbred. De er i en alder, hvor de forstår, at de ikke længere er udødelige, og de begynder at få skavanker. Trygfonden har lavet undersøgelser, der viser, at de fleste godt ved, at leveren kan tage skade af for meget alkohol. Men det, de færreste ved, er, at for meget alkohol kan medføre type 2-diabetes, højt blodtryk og flere kræftsygdomme. Det skal vi have formidlet til dem,” siger Anette Søgaard Nielsen.
Lige nu arbejder Sundhedsstyrelsen på nye anbefalinger for indtag af alkohol.