Meget er blevet sagt om det forgangne år, og her kommer lidt mere. Denne gang om danskernes forbrug, som også er tydeligt mærket af 2020. Måske er det ikke helt galt at citere forfatteren H.P. Holst for det gamle ordsprog ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”.
Da statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet den 11. marts gav danskerne besked på at blive hjemme, blev det for mange en anledning til at kaste et lidt grundigere blik på netop hjemmet. De efterfølgende uger blev der i stor stil repareret, opgraderet og monteret i de danske boliger, fortæller Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea:
”Fordi vi gik hjemme hele tiden, slog det os pludselig, at ’hold da op, hvor ser her herrens ud!’, så folk gik i gang med at rydde op og fikse det, de kunne. Og det, de ikke selv kunne fikse, fik mange hjælp til fra håndværkere. Utroligt mange har i år fået nye køkkener og terrasser,” siger hun.
Den tendens har de bemærket hos Jem & Fix, der målt på omsætning er Danmarks største byggemarkedskæde til private. Uden at gå i detaljer har det været et ganske glimrende år, oplyser administrerende direktør Claus Petersen, hvor især artikler til renovering og vedligehold har solgt godt. Der var nogle uger i foråret, hvor træbeskyttelse til udendørs træværk var tæt på umuligt at opstøve, fortæller han.
Men hårdt husligt arbejde kræver også mad og drikke. Og da restauranter, caféer og kantiner skulle holde lukket, blev mange mere eller mindre tvunget til selv at kokkerere. Mange husker nok, at supermarkederne om aftenen den 11. marts var fyldt med mennesker med bugnende indkøbsvogne. I det hele taget har det været et godt år for dagligvareforhandlerne. Det gælder fysiske, men ikke mindst internetbaserede, som for eksempel Nemlig.com, der har set en vækst på 45 procent i forhold til sidste år. Online-supermarkedet oplyser, at det især har fået flere ældre kunder, og at de procentvis største stigninger har været inden for blomster og udplantning, rengøring samt personlig pleje og bageartikler.
2020 var også et år med usædvanligt gode chancer for at finde en surdej, når man åbnede et dansk køleskab. Og gerne en økologisk af slagsen. Ifølge Økologisk Landsforening er salget af økologi steget op mod 20 procent under coronakrisen. Ifølge livsstilsekspert og foredragsholder Christian Grau har coronapandemien sat øget fokus på sundhed og veltilpashed, hvilket harmonerer godt med at købe mere økologi.
Han mener i øvrigt, at både bygge- og bageprojekter til en vis grad kan puljes som forsøg på at ”holde vanviddet fra døren”.
”Mange af de ting, vi gjorde i 2020, har nok været, fordi vi blev nødt til at foretage os et eller andet for ikke at blive helt kulrede oppe i hovedet.”
Det var også, da frygten for at blive vanvittig meldte sig, at flere fik øjnene op for, hvor rart det egentlig ville være at have en pelset ven. Hos Dansk Kennel Klub mærkede man fra første dag af nedlukningen en øget interesse for de firbenede væsener.
”Da landet lukkede ned, kastede vi vores kærlighed i en anden retning, og noget af den gik til menneskets bedste ven,” siger Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub.
Hun fortæller, at fra midten af marts begyndte flere at besøge Dansk Kennel Klubs hjemmeside, købhund.dk, for at finde oplysninger om hunderacer, hundesprog og hundeadfærd, ligesom der opstod lange ventelister på hundehvalpe hos mange opdrættere landet over. I alt endte 2020 med en stigning i stamtavleførte hunde på omkring 10 procent. Lise Lotte Christensen tror dog ikke, at de nye hundeejere er rene impulskøbere, der lige pludselig ville anskaffe sig en hund.
”Mange havde garanteret gået med ønsket om at være hundeejer, men haft udlandsrejser og planer, der kom i vejen. Med hjemsendelse og aflysning af sommerferieplaner fik hvalpedrømmen for manges vedkommende pludselig vinger,” siger hun og fremhæver, at fordi der netop var ventelister, kunne mange opdrættere sikre sig, at hundekøberne virkelig var indforståede med de bekymringer og udfordringer, der også hører med til at have en hund.
Når det er sagt, mener Lise Lotte Christensen, at det øgede antal hunde er et udtryk for en styrkelse af familielivet, og at ”hunde har været en redningsplanke og en lykkepille i pels for mange enlige, ældre og udsatte under coronakrisen”.
Mange hjem er blevet opgraderet indvendigt, og en væsentlig andel af danskernes penge er blevet brugt på teknologi som fladskærme og nye mobiltelefoner. Men også udendørslivet – med alt, hvad det indebærer af lystfiskergrej, hængekøjer, trampoliner og mountainbikes – fik i 2020 en renæssance, fortæller Ann Lehmann Erichsen.
”Frisk luft er trods alt ikke forbudt, og nu kan man jo nærmest ikke gå rundt uden at få øje på mænd, der står og fisker,” siger hun.
Under nedlukningen begyndte mange danskere også at se sig om efter noget nyt at bo i. Måske blev det efter diverse forsøg på udbedringer klart, at boligen ikke stod til at redde? I hvert fald var der stor efterspørgsel på sommerhuse, både, campingvogne – ja faktisk alt, man kan bo i. Ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig blev der i 2020 solgt 11 boliger i timen. Det svarer til i alt 100.000 boligsalg og hænger sammen med, at hjemmet har skiftet karakter, fortæller Christian Grau.
”Helt overordnet har vi oplevet, at hjemmet er gået fra at være en base til at være et all-inclusive-resort. Arbejdsplads, institution og sport er rykket hjem. Hvad der engang fungerede meget godt med minimalisme og stramme linjer, er ikke længere tilstrækkeligt. Vi stiller højere krav til vores hjem, som ganske enkelt bliver nødt til at kunne rumme nogle flere funktioner. Og dermed er hjemmet også blevet mindre trofæ og mere et sted, hvor vi skal have det godt,” siger han.
At sommerhussalget var historisk højt, er måske ikke overraskende i et år, hvor udlandsrejser meget af tiden har været frarådet. Som Ann Lehmann Erichsen siger:
”Så har du et sted, du kan tage hen, nærmest uanset hvad der sker ude i den store verden. Jeg tror, at mange danskere har opdaget, hvor mange skønne steder vi egentlig har herhjemme i Danmark. Kystturismen fik jo et kæmpe boom i sommer. Jeg oplevede da selv, at man på den måde kom forbi både det ene og det andet spændende. Jeg så selv Kaj Munks Præstegård og blev helt glad over, hvor meget vi egentlig kan opleve i vores eget lille land.”
Da landet i april så småt genåbnede, var der snak om ”corona-hår” og kø til frisører flere steder i landet. Det overraskede privatøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen, hvor hurtigt folk var klar med dankortet, men det ser ikke ud til, at coronapandemien generelt har gjort danskerne mere forfængelige. I hvert fald frekventerede vi indtil den anden nedlukning skønhedssaloner og frisører på samme niveau, som før coronaen ramte. Det er selvfølgelig heller ikke restauranter, kulturtilbud, taxaer og natklubber, der er brugt mange penge på. Til gengæld er der noget andet, mange har tyet til. Ifølge Ann Lehmann Erichsen steg salget af alkohol nemlig også i 2020. Måske for at trøste og forkæle os selv lidt ekstra i en svær tid, vurderer Christian Grau.
”Når vi er hjemme hele tiden, har vi større behov for at hygge os og trække stikket. Der kan alkohol være et forsøg på at gøre forskel på dagene og kompensere for alt det, vi føler, vi mister.”
Selvom danskerne samlet set har flere penge stående på deres konti end nogensinde – for nylig rundede det tal en billiard kroner– er det vigtigt at huske, at coronakrisen har ramt skævt. Det forklarer privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen:
”Hvis du ikke er en af dem, der for eksempel har mistet dit job i restaurationsbranchen, oplever du måske, at du er gået fri og endda har fået flere penge mellem hænderne. Men for de mennesker, der har mistet deres job og ikke har en ejerbolig, der er steget i værdi, er situationen blevet værre. På den måde er der enormt stor forskel på, hvordan coronakrisen økonomisk har ramt danskerne,” siger hun.
Og mens landet for anden gang er lukket ned, er det endnu uvist, om pelsdyr, madlavning og istandsættelse fortsat vil være i høj kurs i 2021. Mon de hjemlige værdier stadig er nogle, vi vil købe ind efter, når vi engang har fået vaccinen skudt i armen og frit kan bevæge os rundt igen?
Der vil være nogle, måske mest ældre mennesker, som aldrig mere køber billet til koncerter og store kulturarrangementer, vurderer Ann Lehmann Erichsen. Fordi vi simpelthen er blevet opmærksomme på, hvordan den slags begivenheder kan være forbundet med smitte af influenza, forkølelse og det, der er værre. Spørger man Christian Grau, er han sikker på, at danskerne på nogle områder vil fortsætte med at ”bruge pengene i egen hule”. For eksempel hvad angår udlandsrejser.
”Hvis man tror, at flytrafikken vender tilbage til normalniveauet, i det øjeblik corona er elimineret, tager man fejl. Jeg tror, at folk vil tænke mere over at undgå ’fjolleflyvning’, hvor man lige tager en smuttur til Barcelona. Og så tror jeg også, vi fandt ud af, at Danmark kan mere, end vi tror,” siger han.
Han tror dog også, at selvom mange boliger er istandsat og udstyret med faciliteter, så de kan gøre det ud for motionscenter, arbejdsplads og institution, vil der komme en modreaktion, hvor vi igen vil søge væk fra hjemmene og prøve at ”vinde udadtil”, som man i H. P. Holst-termer kunne kalde det.
”Fordi vi har brug for at mødes med hinanden.”