Forstå fænomenet: Sådan hænger internettet i virkeligheden sammen

Internettet vokser – ikke bare som noget, der foregår i en sky, det løber også gennem kabler på havenes bund. Forstå hvordan det foregår

Internettet er med andre ord et ganske håndgribeligt fænomen. Vi mærker det ikke, når vi sender en mail eller en tekstbesked, men i virkeligheden er det en fysisk datastrøm, vi sender af sted. Nogle gange trådløst, men i 99 procent af tilfældene skal al data faktisk ud på en længere rejse gennem et kabel på størrelse med en haveslange for at nå frem til sin modtager.
Internettet er med andre ord et ganske håndgribeligt fænomen. Vi mærker det ikke, når vi sender en mail eller en tekstbesked, men i virkeligheden er det en fysisk datastrøm, vi sender af sted. Nogle gange trådløst, men i 99 procent af tilfældene skal al data faktisk ud på en længere rejse gennem et kabel på størrelse med en haveslange for at nå frem til sin modtager. Foto: Ritzau Scanpix/Iris.

Kender du den om russerne, der truede med at skære kablerne over, så der ikke længere var internet mellem USA og Europa?

Det lyder måske som en dårlig joke, men især hos det amerikanske forsvarsministerium Pentagon er det dødsens alvor, for russiske spionskibe har de seneste år bevæget sig mistænkeligt tæt på de mange tusinde kilometer kabler, der er lagt ud på kryds og tværs af verdenshavene for at gøre internetforbindelsen mulig. En anden alvorlig trussel er hajer, som ikke mindst Google bruger store millionbeløb på at sikre kablerne imod.

Internettet er med andre ord et ganske håndgribeligt fænomen. Vi mærker det ikke, når vi sender en mail eller en tekstbesked, men i virkeligheden er det en fysisk datastrøm, vi sender af sted. Nogle gange trådløst, men i 99 procent af tilfældene skal al data faktisk ud på en længere rejse gennem et kabel på størrelse med en haveslange for at nå frem til sin modtager. Et af de allernyeste kabler skal løbe fra en lille by nær Esbjerg til New Jersey på den amerikanske østkyst (amerikanerne vil nok sige, at det løber den anden vej). Kablet, der har fået navnet ”Havfrue”, erstatter et gammelt kabel og skal sikre, at Danmark og resten af Norden kan blive ved med at sende stigende mængder data mod vest.

Hele verden er på samme måde forbundet af over 400 kabler, der tilsammen løber mere end 1,1 million kilometer, typisk under vandet. De er lagt ud med særlige kabelbåde, typisk bemandet med op til 80 mand. Det længste af kablerne er 20.000 kilometer langt og forbinder Sydøstasien med USA gennem Stillehavet via Guam og Hawaii, så det tager adskillige uger at lægge kablet.

Brugen af dem foregår helt praktisk sådan, at når du eksempelvis har taget et billede med din telefon og gerne vil sende det til nogen, bliver billedet omdannet til digital kode og sendt med små lysglimt, næsten som en gammeldags morsekode. Jo kortere lysglimt, jo mere data. I modtagerenden bliver den data så samlet igen til et billede, man kan se. En tilsvarende proces sker, når vi taler i telefon med hinanden, her er det bare stemmen, der bliver behandlet, sendt af sted og samlet igen.

Det hele foregår med hastigheder tæt på lysets, altså cirka 300.000 kilometer i sekundet (hvis internetforbindelsen ellers ikke er skåret eller tygget over). De hurtigste forbindelser er cirka 16 millioner gange hurtigere end de hurtigste forbindelser, man kan få til private husstande i Danmark. Og de kan indeholde pænt meget mere data end den typiske hjemmecomputer.

Men er det ikke frygtelig sårbart med fysiske kabler? De kan vel knække? Jo, det er det, og ja, det kan de. Nær land er kablerne gjort lidt tykkere og gravet ned for at beskytte dem, men ude på det dybe hav, hvor bunden ikke er flad, men består af vældige bjerge og kløfter, hænger kablerne mange steder spændt ud mellem tinder over enorme afstande. Truslerne er ikke blot hajer og både, men også eksempelvis jordskælv og stenskred. Af samme grund består de vigtigste internetforbindelser af mere end ét kabel og mere end én rute. Desuden er det muligt at reparere kablerne, selvom det er bøvlet.

Under alle omstændigheder er der stadig ingen vej udenom. Og metoden har da også fungeret i mere end 150 år. Den allerførste direkte kommunikation over afstand skete nemlig også via kabler mellem to telegrafer, og i 1850 blev det første søkabel installeret over kanalen mellem England og Frankrig. I 1872 blev Kina, Japan og Rusland forbundet. Faktisk følger de fleste internetkabler de gamle søkablers ruter.

Og det er godt, at metoden er velafprøvet, for omfanget af data, der sendes under verdenshavene, stiger voldsomt dag for dag, og intet tyder på, at den udvikling vil bremse. Tænk lige over det, inden du sender næste billede af sted!