Sådan kommunikerer du med din ekskæreste efter skilsmissen

Hvordan kan du forbedre kommunikationen, så du og din eks er i en positiv kontakt med hinanden og dermed også bedst støtter jeres barn? Familierådgiver Anna Prip kommer med et bud i sin nye bog "Elsk din eks". Læs et uddrag

En kærlig tilgang til din eks handler blandt andet om at blive bevidst omkring, hvordan du bruger dine ord – og hvilke du bruger, lyder familierådgivers råd i en ny bog, som du her kan læse et uddrag fra. Modelfoto.
En kærlig tilgang til din eks handler blandt andet om at blive bevidst omkring, hvordan du bruger dine ord – og hvilke du bruger, lyder familierådgivers råd i en ny bog, som du her kan læse et uddrag fra. Modelfoto. . Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

”De siger helt forskellige ting om, hvad der er sket. Jeg ved ikke mere, hvem jeg kan stole på.” (Pige, 14 år, et år efter hendes forældres skilsmisse)

Integritet er baseret på at handle ærligt og redeligt i alle sammenhænge, uanset om din eks er til stede eller ej. Man kan sagtens bevare sin integritet på trods af uenigheder mellem sig selv og sin eks. Det betyder helt konkret, at man ikke omtaler eksen over for børnene på anden vis, end man ville, hvis vedkommende var til stede.

Hør forfatter og familieterapeut Anna Prip give gode råd til, hvordan du taler med dit barn om din eks:

At respektere betyder at anerkende nogens værdi, vigtighed eller berettigelse. Ordet respekt er af latinsk afstamning (respectus) og betyder at se tilbage på noget eller tage hensyn til noget eller nogen. At anerkende betyder at udtrykke tilfredshed med eller respekt for nogen.

At anerkende hinanden betyder helt konkret at påskønne hinanden. Den ultimative form for anerkendelse handler om at værdsætte et andet menneskes eksistens – uanset hvad personen gør eller ikke gør. Det er den tilgang til din eks, som denne bog appellerer til at vække hos dig.

Når vi anerkender hinanden, så handler det ikke om at rose og beundre, men mere om at se menneskets værdi uafhængigt af mestringsevne eller præstationer –anerkendelse.

At møde sin eks med en anerkendende tilgang handler altså ikke om at rose ham eller hende. Det handler derimod om at lede efter, hvilken forskel i dit og jeres barns liv din eks gør i verden. For du og din eks har stor betydning for hinandens liv, selvom I er skilt.

Integritet, respekt og anerkendelse er altså grundlaget for bedre kommunikation mellem dig og din eks og samtidig også fundamentet for at undgå bekymring, tvivl og utryghed hos jeres barn.

I al kommunikation er der et grundlæggende princip: Modtageren bestemmer budskabet! Det er ganske enkelt, men kan alligevel være en svær lektie at lære. For man synes jo for det meste selv, at det, man siger, er klart og tydeligt – men det er bare ikke altid sådan, det bliver opfattet. Især kan det være svært i konfliktfyldte situationer, hvor du fx siger noget til din eks, men vedkommende kun opfatter den vrede tone i din stemme og dit negative kropssprog. Selve ordene kan hurtigt forsvinde i kommunikationssituationen.

Modtageren bestemmer budskabet. Og det gælder både de 20 % af kommunikationen, der kommer ud af din mund eller på skrift som ord, og de 80 % af kommunikationen, som foregår nonverbalt. Ofte tror man, at det, der kommer ud af munden, er det vigtigste i kommunikationen. Men faktisk betyder det nonverbale en hel del mere end det verbale! Det nonverbale er dit kropssprog, din betoning af ordene, dine pauser med videre.

Det kan være små ting, som at du ikke svarer med det samme på et spørgsmål, som din eks forventer, du vil svare umiddelbart på. Så husk på de nonverbale signaler, du udsender, når du taler med din eks.

Hvis du skal levere et vigtigt stykke information til din eks – fx omkring dit barns fritidsinteresse den næste uge – kan det faktisk være en god ide at øve dig. Prøv at se dig selv i spejlet, mens du leverer beskeden. Hvordan er dit kropssprog? Er det åbent og imødekommende – eller det modsatte? Hvordan lyder din stemme? Er den lav og monoton, skinger og vred – eller er den glad og livlig? Forestil dig, at du ser dig selv udefra:

Hvordan ville du reagere bedst på at få beskeden leveret?

Når vi går galt af hinanden i kommunikationen, er det ofte, fordi vi forstår situationer forskelligt. Vi mennesker er forskellige, og dermed er vores forståelse af verden og relationerne i verden også forskellig. Derfor gælder det for dig om, at du i din tilgang til din eks (og til dine relationer i øvrigt) anerkender, at I forstår tingene på forskellige måder.

Det betyder også, at der ikke er en måde at forstå verden på, som er mere rigtig end andre. Hvad der er rigtigt og sandt for dig, er måske ikke det samme som din eks’ forståelse af situationen. Det handler om, at du er åben over for andre alternative sandheder end din egen.

Da jeg i sin tid startede op som selvstændig, indførte jeg det, jeg kaldte en ”fortællefjer”. Når man havde fjeren i hånden, så havde man taletiden og kunne fortælle, hvad man havde hørt, og hvad man havde forstået, den anden havde sagt. Det gav mulighed for at rette op på eventuelle misforståelser mellem afsender og modtager.

For at undgå misforståelser i selve kommunikationssituationen, så gør din eks opmærksom på, hvad du forstår som vedkommendes budskab til dig. Det kan tit være noget andet, du hører, end din eks siger. Hvis du spørger din eks om noget, så lyt efter svaret og vær åben. Det kan af og til være svært at høre noget andet end det, du forventer fra din eks. Men hvis du lytter og er åben, kan du nogle gange få andre svar, end du forestiller dig.

Intentionen bag det sagte er det vigtigt at holde sig for øje. Hvis du ikke er åben over for din eks, vil du kun lægge mærke til det, der bekræfter din ofte negative optik af din eks. En god ide er derfor altid at gentage det, du mener at høre, er intentionen bag din eks’ kommunikation til dig. Hvis du fx fornemmer en tøven i forhold til, om din eks kan tage jeres fælles barn til børnefødselsdag i weekenden, så spørg ind til, hvad denne tøven betyder. Måske det i virkeligheden blot er et udtryk for, at vedkommende lige havde brug for at gennemgå sin indre kalender inden bekræftelsen af aftalen over for dig. På denne måde kan du og din eks få kommunikeret åbent – og du vil ofte opleve, at mange af dine negative fordomme falder til jorden.

Omvendt kan det også være en god taktik at få din eks til at bekræfte over for dig, hvad vedkommende har hørt dig sige. På denne måde undgår I misforståelser, der hurtigt kan være konfliktoptrappende i et forhold mellem ekser. Hvis I er bevidste om at lytte og tale til hinandens intentioner, vil I undgå en masse misforståelser, og der vil ikke ligge skjulte ”spøgelser” og lure under overfladen. Dette vil i høj grad fremme den venskabeligt kærlige tilgang til din eks.

Gary Chapman har i bogen Kærlighedens 5 sprog beskrevet de fem ”kærlighedssprog”, som betegner forskellige måder at kommunikere på. Det handler om, hvad der skal gøres eller siges for, at man føler sig elsket. Det er individuelt, hvilket sprog man ”taler”, altså reagerer mest på og forstår som en kærlig handling. Og for de fleste vil det nok være en blanding af flere af ”sprogene”. Men vi har alle et ”favoritsprog”, som vi responderer bedst på i forhold til at føle os elsket.

Prøv at lægge mærke til, hvilket sprog du selv føler dig mest ”hjemme i” – og prøv også at lægge mærke til, hvor din eks har det bedst. Du kan selvfølgelig også kigge nærmere på dit barn – er det mest glad, når I bruger tid sammen, eller når det får en gave? Og prøv at møde kærlighedssprogene med et åbent sind. Selvom du selv måske lægger mest vægt på kvalitetstid med dit barn, kan det jo godt være, dit barn er allergladest, når det får en gave! Umiddelbart kommunikerer vi ud fra det sprog, som vi selv foretrækker at blive mødt med, og det er ikke nødvendigvis det sprog, som modtageren har som præference.

De fem kærlighedssprog er følgende:

1. Anerkendende ord

2. Tid til hinanden

3. At modtage gaver

4. At gøre tjenester for hinanden

5. Fysisk berøring.

Anerkendende ord

Hvis din eks reagerer bedst på anerkendende ord, kan det være en god ide at huske at være positiv over for eller opmærksom på vedkommende, når denne fx har lavet kage til jeres barns klasse eller på anden måde har bidraget positivt i forhold til barnet – eller til jeres relation. Man anerkender andre, når man siger: ”Jeg bliver glad, når du …” eller: ”Tak, fordi du …”.

Tid til hinanden

I denne kategori falder fx en fælles maddag med dig, din eks og jeres barn. Hvis du og din eks har en god relation, kan det være fantastisk for jeres barn – især hvis barnet er allergladest, når I bruger tid sammen – at indføre en fælles maddag. Og hvis en gang om ugen er for meget, så kan det jo også være en gang om måneden. Eller noget andet, der passer dig og din familie bedst.

At modtage gaver

Gaver kan være mange ting. Det kan fx være en stor gave at modtage et foto af jeres barn, der har det godt. Jeg har engang modtaget et maleri, som min søn og min eks sammen havde lavet til mig, og det blev jeg enormt glad for. Hvis du og/eller din eks responderer godt på fysiske gaver, kunne det måske være en ide at lave et fælles webbaseret fotoalbum?

At gøre tjenester for hinanden

Her er det nemt at finde på en masse eksempler for det skilte par og deres barn. Det er så nemt lige at hjælpe til og melde barnet til eller fra en fødselsdag, at få vasket yndlingstrøjen, så barnet kan have den med over til din eks, eller at tale med jeres barns lærer om, at i dag henter din eks, fordi I har aftalt, at vedkommende tager jeres barn med i zoo. Der er utallige måder, hvorpå man kan møde sin eks med en kærlig tilgang og gøre små tjenester for vedkommende. Her er virkelig et område, hvor det er muligt at gøre noget godt for kommunikationen, jeres indbyrdes forhold – og fælles barn.

Fysisk berøring

Det er en selvfølge, at fysisk kontakt mellem dig og din eks er et område, hvor man skal træde varsomt. For nogle kan det føles ubehageligt at blive rørt af sin eks, også selvom det bare er et knus eller en venskabeligt ment hånd på skulderen. Så jeg vil anbefale, at hvis fysisk kontakt er vigtigt for dig og/eller din eks, at I aftaler, præcis hvad denne kontakt indebærer. På den måde undgår I, at det går ud over jeres relation, hvis en af jer har større behov for fysisk kontakt end den anden.

De fem kærlighedssprog understøtter pointen om, at modtageren bestemmer budskabet. For først når vi kommunikerer på det sprog, som modtageren oplever som kærligt, har vi som afsender formået at få kommunikationen til at blive kærlig.

Det kan godt være, at vores intention som afsender har været kærlig, men at det simpelthen ikke er blevet opfattet sådan af modtageren.

Man kan øve sig på at lede efter det kærlighedssprog, der virker bedst i kommunikationen med eksen. Det kan være, at du selv sætter ”Tid til hinanden” højest, og at din eks sætter ”At modtage gaver” højest. For at undgå, at du kommer til at fordømme din eks og vedkommendes – i dine øjne – ”materialisme”, er det derfor godt at vide, at når din eks giver jeres barn gaver, så kan det være det største tegn på kærlighed!

Hvis dit kærlighedssprog er ”Anerkendende ord”, og din eks slet ikke har sans for at give anerkendende ord, men derimod er rigtig god til at ordne praktiske ting for jeres barn, så kan du prøve at få øjnene op for, at det er små tjenester, din eks gør for barnet – og dig – og at din eks måske bedst forstår kærlighedssproget ”At gøre tjenester for hinanden”.
Mange kærlige forsøg på forsoning og bedring af kommunikationen kan gå tabt, hvis ikke du er bevidst om disse mekanismer. Selvom afsenderen ikke nødvendigvis sender budskabet af sted på den måde, som du opfatter som kærlig, så kan det jo stadig være afsenderens intention at møde dig med kærlighed.

Undgå brok

”Nogle gange er den nemmeste måde at løse et problem på at stoppe med selv at deltage i problemet.” (Jonathan Mead)

En kærlig tilgang til din eks handler blandt andet om at blive bevidst omkring, hvordan du bruger dine ord – og hvilke du bruger. Så tænk på dit ordvalg, især hvis jeres fælles barn lytter med. Husk på, at selvom det er helt normalt at brokke sig, beklage sig eller bekymre sig, hvis man står midt i en skilsmisse, så har du også et andet og mere konstruktivt valg.

Brok, beklagelser og bekymring handler om noget, du ikke ønsker dig. Brok er som gentagne gange at pege på problemer uden at løse dem. Brok er negativ energi, som personen, der brokker sig, har brug for at lukke ud. En person, der brokker sig, minder på mange måder om en person, der mobber.

Vedkommende ”slår” verbalt med ord – dømmer og mangler indsigt i den andens perspektiv.

Bekymring er frygtbaseret og en måde at ytre ængstelse eller uro på. Når vi bekymrer os om fremtiden eller beklager os over fortiden, så kan vi ikke være til stede i nuet. Uanset om det foregår i dine tanker eller kommer ud af din mund, så vil det være styrende for dit møde med omgivelserne.

Nogle gange kan det være nødvendigt at høre sig selv, før man bliver bevidst om, at det er den form for tanker, man er styret af. Men andre gange kan man være så opslugt af følelsen, at man kan have brug for, at omverdenen gør opmærksom på, at man brokker, beklager eller bekymrer sig. Først når man bliver bevidst om det, kan man vælge at gøre noget andet.

Prøv at lægge mærke til, om du tit brokker dig over din eks – noget, vedkommende har sagt eller gjort. For at opnå en kærlig relation er det vigtigt, at du prøver at ændre dette tankemønster. Det er svært, men vigtigt for den positive kommunikation, som er forudsætningen for en kærlig tilgang til din eks.

Taknemmelighed er det modsatte af brok. Hvis du prøver, så er det fuldstændig umuligt både at brokke dig over noget og samtidig være taknemmelig for det. I forhold til din eks kan du træne dig selv i at finde ting frem hos vedkommende, som du er taknemmelig for: Det kan være, din eks er en virkelig god forælder, der altid gerne vil lege med jeres barn. Det kan være, din eks tit tager på sjove ture med jeres barn. Det kan også være, din eks er god til at se jeres barns behov og god til at tale om følelser med barnet. Eller det kan være, din eks er god til at tage ansvar i situationer, hvor det virkelig er påkrævet.

Prøv at tænke efter.

Og når de negative brokkefornemmelser igen er på vej, så prøv at fokusere på nogle af de ting, som din eks er virkelig god til, og som du er din eks taknemmelig for. På den måde kan du med tiden skabe nye tankemønstre i din hjerne. Og bliv ved med at finde områder, hvor du er taknemmelig over for din eks – og gentag gerne centrale taknemmelighedszoner. Jo mere du bruger de nye tankemønstre i hjernen, des bedre og mere faste bliver de! Og du vil derfor med tiden opleve mindre og mindre brok.

Personen er ikke problemet

”Personen er ikke problemet. Problemet er problemet.” (Michael White)

White er ophavsmanden til begrebet eksternalisering, og han er kendt for ovenstående citat. Eksternalisering handler kort fortalt om at tale om problemer som en form for væsen, som eksisterer i familien, men ikke er koblet til nogle enkelte personer i familien. Så man taler om problemer som noget, der er eksternt adskilt fra personerne. Når man møder en udfordring, har man ofte tendens til at placere skylden for denne udfordring hos en person.

Det kan være, at dit barn har svært ved at falde i søvn efter skilsmissen. Det har været meget følelsesfulde uger, og barnet klager over ”larmende sommerfugle i maven”, som holder det vågent, når det skal sove. En naturlig umiddelbar mekanisme ville være, at man begyndte at placere en skyld: ”Det er også min eks’ skyld, at vores barn ikke kan sove. Han skulle ikke have forladt os på den måde” – eller: ”Det er din egen skyld, du ikke kan sove. Du bliver nødt til at slappe mere af inden sengetid og lægge dig til at sove”.

Ifølge eksternaliseringsbegrebet ligger problemet ikke hos nogle af de involverede personer. Personen er ikke problemet, problemet er problemet: Det er de larmende sommerfugle i maven, som gør det svært at falde i søvn, der er problemet.

Når man på denne måde adskiller problemer i en familie fra personerne i familien, så bliver det betydeligt nemmere for de involverede parter at tale om problemet. Samtidig bliver det også nemmere at finde en fælles løsning på dem. På denne vis kan hele familien sammen – altså dig, din eks og jeres barn – skabe en alliance mod eksempelvis sommerfuglene i maven og finde på forslag til, hvordan man kommer gennem situationen.

Måske skulle man give dem noget mad eller en kop varm te inden sengetid, så de blev døsige? Måske man kunne nusse eller massere barnet, så sommerfuglene, som bor i barnets mave, kan falde til ro? Det vigtige er, at I finder på en løsning sammen og ikke placerer en skyld hos hinanden. Ved at anskue problemet som problemet og ikke at dømme kan man bedre bevare en kærlig relation på trods af konflikter, som kan være koblet til skilsmissen.