På den allersidste dag i 2017 lagde Daniel Saouma et billede op på sin Instagram-profil. Det forestillede ham selv og hans højgravide kone, Kia, da de tidligere på året var blevet gift på Frederiksberg Rådhus. Billedet var ledsaget af en tekst, hvor han gjorde status over året, der var gået. Han skrev blandt andet:
”2017 var et godt år på mange punkter. Jeg blev gift med min drømmekvinde. Jeg er blevet far til det dejligste lille menneske. Jeg er færdig med min uddannelse, og jeg har sagt ja tak, til hvad der ligner et drømmejob. All in all, jeg glæder mig til 2018.”
I dag kan den 27-årige skibsoperatør også tilføje husejer i Greve og snart far til to til listen over milepæle, han har nået. Han havde altid håbet på, at det ville ske, og da han mødte sin hustru, fik han hurtigt forventningsafstemt, at hun også gerne ville have børn snart. Om følelsen fra nytårsaften 2017 siger han:
”Det var fedt at kunne sætte sig ned og kigge på, hvad jeg havde nået. Jeg følte, at jeg var kommet til et delmål, og nu kunne falde til ro og slappe lidt af. Jeg var kommet derhen, hvor jeg gerne ville før tid og havde skabt et godt fundament for de næste mange år. Med job, barn, hus og en kvinde, jeg kan se mig selv sammen med, så falder man til ro. Det har givet mig en følelse af grundlæggende at have styr på voksenlivet,” siger Daniel Saouma.
Netop det – at få styr på voksenlivet og leve op til det, man tænker er standarden, er i høj grad noget, der optager unge i dag. Inden for forskningen kalder man perioden fra man er 15 til 30 år for ”de formative år”, dels fordi unge er formbare, og dels fordi det gerne er i den periode, man træffer en række vigtige valg, som sandsynligvis får stor indflydelse på ens videre liv. Og derfor er mange unge optaget af at træffe de rigtige valg.
Det oplever privatpraktiserende psykolog og specialist i livskriser Mette Bratlann i høj grad. I sin praksis i København har hun haft flere tusinde samtaler med unge i 20’erne, som befinder sig i det, hun kalder ”kvartvejskrisen”. En tilstand, hvor man er godt på vej til at blive voksen, men samtidig har en følelse af at være ved at fare vild. Om det handler hendes nye bog ”Kvartvejs – om at finde vej ind i voksenlivet”, der udkommer i næste uge på Gyldendal.
”De unge voksnes høje forventninger til livet gør det svært for dem at have det godt, fordi de er så fokuserede på fremtiden og på at nå deres mål, som skal føles helt rigtige i maven. Der er meget lidt nærvær og lænen sig tilbage, fordi meningen med livet er, at man skal ende med at blive lykkelig.”
Mette Bratlann er sikker på, det nok altid har været svært at blive voksen, men af forskellige grunde.
”De unge generationer i dag er blevet født på toppen af behovspyramiden. For 100 år siden var det at klare sig succeskriteriet. I dag handler det ikke om overlevelse, men snarere om, hvem man skal være, og hvordan man kan udleve sit potentiale. Spiller du dine kort rigtigt, kan du få lige, hvad du vil have. Men fejler du, er det din egen skyld. Mange skammer sig over ikke at være lykkelige, fordi de godt ved, at de lever et privilegeret liv,” siger hun.
Lektor, ph.d. ved psykologisk institut på Aarhus Universitet, Annette Bohn, forsker i udvikling af livshistorier hos børn og unge, selvbiografisk hukommelse og erindring. I en række forskningsprojekter har hun undersøgt, hvad folk opfatter som det ideelle liv i Danmark og har bedt dem om at opliste de vigtigste livsbegivenheder – og hvornår de bør finde sted. Hun siger:
”Her svarer alle uanset alder, at de fem vigtigste begivenheder i det ideelle liv er at flytte hjemmefra, få en uddannelse, få sit første arbejde, blive gift og få børn. Og det skal helst ske, inden man fylder 30 år. De går i øvrigt igen på tværs af kulturer.”
Når man kigger på danske undersøgelser, bliver det at få børn opfattet som den allervigtigste begivenhed, men inden da skal man altså gerne være gift, uddyber Annette Bohn.
”Lige meget hvilken dansk undersøgelse vi griber fat i, så mener man, at det ideelle er at blive gift, når man er 27 år, og få børn, når man er 28. Selvom realiteten er, at mange får børn, inden de bliver gift, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er højere, så holder man fast i forestillingen om, at det er den rigtige måde at gøre det på. Det er idealet.”
Samtidig handler mange af forventningerne til ungdommen om at forløse eller opnå sine drømme og om at vælge rigtigt.
”Det har altid undret mig, at vi skal sætte ’drømme’ foran alting og dermed skrue forventninger ekstra i vejret. De unge skal komme ind på drømmestudiet, få drømmejobbet og finde drømmemanden. Det giver alt andet lige et forventningspres. Her på universitetet er vi rigtig mange, der har læst noget andet eller arbejdet med noget andet, inden vi kom her, men i dag skal man helst vælge det rigtige i første hug. Og man skal virkelige forklare sig, hvis man vælger noget andet end det gængse,” siger Annette Bohn, der selv er født i 1960.
Cand.scient.pol. og forskningschef i virksomheden Fremforsk Marianne Levinsen gør i sin bog ”7 generationer” rede for forskellene på generationers værdier, forbrug og levevis. Skal hun sætte ét ord på den såkaldte generation Z, der er født mellem 1990 og 2001, bliver det ”usikkerhed”.
”De er optagede af at få en karriere og vælge den rigtige uddannelse, men der er så mange muligheder, at de frygter at vælge forkert. Det gælder også i forhold til en partner. Man kan sammenligne det med at vælge is i en stor isbutik. Jo flere valgmuligheder, og jo mindre vi føler os bundet til at vælge noget bestemt, jo sværere er det at vælge, og jo mere usikker er man på, at man har valgt rigtigt. Det er helt anderledes end tidligere,” siger Marianne Levinsen, der selv er født i 1964.
De unge mennesker, der netop nu er midt i 20’erne, er også og især kendetegnet ved at have fuld fart på og være vant til at være i centrum. De er bedre uddannet end tidligere generationer, selvom nogle måske vil hævde, at de unge bliver dummere og dummere, og så har de flere penge mellem hænderne. De er vant til at færdes i den store verden og er de første såkaldte digitalt indfødte, hvilket har ført helt nye muligheder med sig. Generelt har de flere muligheder i livet, end man nogensinde har haft tidligere, og de adskiller sig fra deres forgængere ved helt selv at kunne vælge uddannelse, karriere og partner. Men de høje forventninger er et pres.
”Jeg tror, mange har en følelse af, at hvis de ikke kommer om bord, så passerer toget. Det har min generation også haft, men forventningerne i samfundet er blevet større. Vi puster forventninger til et godt liv op. Det mærker man i ungdommen, fordi det er her, det hele begynder, og man vil gerne godt fra start og klare det godt.”
Tidligere leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod bekræfter, at unges drømme i dag minder om dem, deres bedsteforældre havde. Men årsagerne til dem er forskellige.
”Frem til sluningen af 1950’erne var det eneste formål med livet for især kvinderne i bund og grund at blive gift og få børn. Og traditionerne var bundet op på det. Og helt indtil begyndelsen af 1970’ene kunne man eksempelvis ikke flytte ind i en lejlighed, før man var gift. Så der var nogle åbenlyse nødvendige grunde til, at man stræbte efter at nå i mål dengang.”
Når mange unge voksne i dag har tilsvarende punkter på deres tjekliste, så skyldes det, at de borgerlige værdier i den grad er tilbage, vurderer Else Marie Kofod.
”Arbejderklassen er stort set væk og erstattet af kæmpestor middelklasse. Når 70 procent af en ungdomsårgang går i gymnasiet, som i den grad handler om almen dannelse og forberedelse til voksenlivet, så bliver de klassiske og borgerlige værdier mere styrende. Det er også en meget oplyst og vidende ungdom, vi har i dag. De ved for eksempel godt, at det gælder om ikke at få sine børn for sent, for så bliver det vanskeligere. Tjeklisterne er et udtryk for, at alting skal være perfekt og i orden, og skal være garanter for, at man når det hele” siger Else Marie Kofod.
At være ung i dag handler om komme i mål i de rigtige og meget klassiske kategorier som uddannelse, job og parforhold. Således minder det liv, mange unge håber på at skabe, til forveksling om deres egne forældres. Det siger souschef, forskningsleder og lektor ved center for ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen, som forsker i unges overgange og trivsel.
”Parametrene for, hvornår man så at sige er nået frem i livet, er meget genkendelige. Det, de drømmer om at gøre, adskiller sig ikke meget fra forældrenes liv. Der er ikke nogen stor generationskløft eller afgrund og ikke stor forskel på værdierne, for de fleste unge har i dag et tæt forhold til deres forældre og deler i høj grad med dem, hvad de drømmer om og går efter.”
Af samme grund ser man forældre være meget involveret i både flytten hjemmefra, køb af bolig og valg af studie.
”Opdragelsen er gået fra at unge skulle lære at tilpasse sig forældrenes regler til i høj grad at handle om forældre, der gerne vil understøtte de unges aktiviteter. De spiller ind, er i vid udstrækning antiautoritære og prøver at hjælpe de unge til at realisere deres potentiale.”
Der er dog også et paradoks forbundet med nutidens unge, påpeger ungdomsforskeren. For samtidig med at man skal nå de meget traditionelle milepæle, er der også en forventning om, at livet skal være fuldt af nye muligheder, engagement og bevægelighed. Mange, der befinder sig i 20’erne i dag, er vokset op med en forestilling om, at man skal skabe sig selv, sole sig i sin egen succes – og derfor også kan skyde skylden på sig selv, hvis ikke det lykkes.
”Man skal gøre tingene på sin egen måde og i sit eget billede, og man skal folde sig selv ud. Men hvordan kan man være unik og samtidig gøre det konventionelle? Det er et spørgsmål, som mange unge bokser med i dag,” mener Niels Ulrik Sørensen.
På bundlinjen betyder forventningerne om at kunne sætte flueben ved punkterne på tjeklisten, at man som ung i dag tager færre chancer.
”Planlægningsparadigmet skaber mindre tolerance over for detours og alternative måder at leve sit liv på.”
I Greve har Daniel Saouma sit på det tørre med hus, have og familie. Nu, hvor de vigtigste milepæle er nået, kan han hellige sig sit arbejde i Hundested og sin voksende familie. Mens vi taler sammen, kører han i sin Ford Focus stationcar mod sit hjem på vej hjem fra arbejde. En tur på en time og et kvarter, som han kører med glæde, fordi han har fundet et job, som han trives i.
Han er samtidig helt bevidst om, at mange på hans alder ikke er faldet på plads – måske oven i købet er lidt i vildrede over, hvad de skal. Ro på, opfordrer han, det kommer nok. Inden han begyndte som shippingelev, havde han først haft et sabbatår og var der efter begyndt at læse kinesisk på Handelshøjskolen, CBS, fordi han var sikker på ”at det var fremtiden”. Efter opvæksten i Odense drømte han også om hurtige biler og en lejlighed inde midt i København. Men:
”Mine drømme ændrede sig hen ad vejen, og det skal man være åben for, at de nok gør. Jeg kan godt se, at det udefra kunne virke, som om jeg har fulgt en prioriteret liste i et Excel-ark, men jeg har altså også skiftet kurs undervejs. CBS var slet ikke mig. Jeg havde brug for at lave noget mere praktisk, men fordi jeg havde været i gang med det andet først, var jeg tre år ældre end de andre shippingelever, da jeg begyndte på uddannelsen.”
Hans bedste råd til sine ligesindede i 20’erne er at tage ét nøk ad gangen. Ud af den lange ønskeliste er der så nogle drømme og planer, der er nemmere og mere tilgængelige at indfri end andre?
”Det er ligesom, hvis du er til eksamen. Er der fire nemme og to svære spørgsmål, så gem de svære til sidst og brug den sidste time på at forsøge at løse dem. Løs de lette først. Tænk på, hvor du gerne vil hen, og hvad du nemmest kan gøre lige nu for at blive tilpas. Men det skal ikke være et krav fra omverdenen, der afgør, hvad du vælger.”
Motoren er stoppet og stationcaren parkeret ved huset på Vestegnen, hvor hans kone og datter venter på ham. Han er fremme.