Prøv avisen

Sabbatårene skal føre Cecilie sikkert i land

20-årige Cecilie Alfa Østberg holder sit andet sabbatår. Hun nyder at kunne gøre lige, hvad hun vil, og hun ser ikke grunden til at skynde sig i gang med uddannelse. – Foto: Leif Tuxen

Tomhed var den følelse, 20-årige Cecilie Alfa Østberg stod med, da hun blev student sidste sommer. I dag har hun besluttet sig for, at hun ikke vil lade tanker som “Hvad så nu?” og “Hvad med fremtiden?” overskygge en begivenhedsrig periode

De eneste tanker, 20-årige Cecilie Alfa Østberg gør sig om fremtiden, drejer sig om sommerferien næste år. Mens hun sidder i sin mors køkken i Gilleleje i Nordsjælland med perlehalskæder om halsen og et farverigt hårbånd i sine mørke krøller, overvejer hun, om hun og hendes venner skal leje et hus i Grækenland næste sommer, eller om de skal tage på sejlferie.

”Det er ikke, fordi jeg lader, som om jeg ikke kan se hele vores uddannelsessystem, eller som om fremtiden ikke findes,” siger hun og holder hænderne for øjnene, mens hun nynner en tra-la-la-melodi for at illustrere tilstanden.

Cecilie Alfa Østberg er en af de mange danske unge, der hvert år holder et eller flere sabbatår inden studiestart. Lige nu er hun i gang med sit andet og bor i Gilleleje med sin mor og sin ene søster. I et år har hun arbejdet som lærervikar og i en forretning i Gilleleje for at kunne finansiere sine egne udgifter.

Fra forældrenes side er der ikke blevet presset på for at få hende til at studere igen, og selv insisterer hun også på, at hun ikke vil planlægge fremtiden eller forsøge at redegøre for, hvor hun befinder sig på dette tidspunkt næste år. Måske studerer hun, måske holder hun sit tredje sabbatår.

”Jeg er glad for at være der, hvor jeg er nu. Jeg elsker friheden ved at tage mulighederne, når de byder sig. I det seneste år har jeg været i Bologna i Italien for at besøge min kusine, der boede der, i New York for at besøge min veninde, der boede der, og i Grækenland i to uger med mine venner. Det havde jeg ikke kunnet, hvis jeg havde planlagt en hel masse.”

Inspireret af den storsælgende forfatter Eckhart Tolle vil hun leve i nuet.

”Det lyder så flyvsk og hippie-agtigt, men hans bog ’Nuets kraft’ medvirkede til, at jeg besluttede, at hvad jeg end gør, så gør jeg det fuldt ud. Så kan det godt være, at jeg befinder mig i Danmark, mens mine venner rejser eller er på højskole, og det regner. Men børnene på den skole, hvor jeg er lærervikar, er for fede, og mine kolleger er søde,” siger hun og tilføjer, at selvom hun ikke er meget for at se så langt ud i fremtiden, så kommer der nok en dag, hvor hun ikke bare kan rejse, fordi lysten melder sig.

Nu sørger hun for at bade hver dag, fordi hun elsker følelsen og adrenalinkicket, når det bliver lidt koldere. Se sine venner, fordi hun har tiden. Og ikke mindst læse bøger og ”google ting” for at tilfredsstille sin nysgerrighed. For hun er vant til at have mere fart over feltet.

”Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde og tjene penge. Siden jeg var 13 år har jeg haft vildt mange forskellige jobs, og altid to til fire ad gangen. Også i gymnasiet, hvor jeg nok var ret rastløs. Man skal kigge lidt indad, når man står overfor så mange valg, som jeg gør nu, og jeg har lært at have lidt mere ro på,” siger hun, mens hun først sidder med det ene ben bøjet foran sig, straks efter det andet, indtil stillingen opløses, fordi hunden skal lukkes ud i haven.

Hvad der skal ske på længere sigt, ved Cecilie Alfa Østberg ikke. Hun er født og opvokset i Søborg i Nordsjælland, hvor hun også gik i folkeskole, indtil hun begyndte på Gribskov Gymnasium ikke langt derfra. Da forældrene blev skilt, blev hendes far i Søborg, mens moderen flyttede til Gilleleje. Og her boede Cecilie Alfa Østberg også for et år siden, da hun sprang ud som student med lige dele begejstring og fortvivlelse.

”Jeg var lidt nede over ikke at skulle gå i gymnasiet mere. Jeg havde mange gode venner og en rigtig god klasse. Det var kun det faglige – og på en måde heldigvis for det – som jeg havde brug for en pause fra.”

Men da juli blev til august sidste år, og tidspunktet for skolestart nærmede sig, blev tristessen erstattet af en tomhedsfølelse, som hun tror, mange står med, når de afslutter deres ungdomsuddannelse.

”Det var en følelse af tomhed på den fede måde, men også på den uhyggelige jeg-står-ved-en-skrænt-måde.”

For hvad skulle hun lave nu, hvor hun kunne vælge og vrage? Følelsen blev i hende, indtil hun fik noget at lave. Hun begyndte at arbejde som lærervikar på sin gamle folkeskole, hvor hun har været siden, og supplerede med timer i en forretning i Gilleleje. Mens hun arbejdede, tænkte hun på, om pengene skulle bruges på at rejse eller et højskoleophold. Indtil hun ikke gad spekulere over det mere.

”Jeg tog mig selv i at tænke over, hvornår jeg skulle stoppe for at gå i gang med det næste. Men sådan har jeg ikke lyst til at leve hverken nu eller senere. Jeg nød det ikke, fordi jeg bekymrede mig om fremtiden, men den skal fremtidige mig nok tage sig af, og hende har jeg fuld tiltro til.”

”Jeg er lidt ærgerlig over, at mange har en idé om, at man skal lave alt muligt bestemt i sine sabbatår. Som om man skal udnytte, at man ’holder fri fra det rigtige liv’. Det her er mit liv, og jeg laver mere, end jeg nogensinde har gjort,” siger hun, netop som hendes gode ven siden børnehaveklassen træder ind ad døren.

De to har fulgtes ad, indtil han i foråret tog på højskole og havde det bedste halve år i sit liv, som han siger, selvom han ikke kan lade være at grine lidt af sig selv. I denne uge flytter han til København, hvor han skal studere, og det kan godt få barndomsveninden Cecilie Østberg til at tænke lidt ekstra over sine valg.

”Jeg har sværere ved ikke at tænke på fremtiden, når mine venner begynder på en uddannelse. Jeg kan godt blive smittet af følelsen af, at man skal udrette noget, som kan måles og vejes, og være på vej mod et eller andet. Men det er sindssygt stressende at skulle nå en dannelsestur til Kina, et højskoleophold, at tjene penge til det og i øvrigt finde ud af, hvad man vil studere, og det synes jeg bare ødelægger noget af meningen. Det bliver et stressende år, hvor man skal nå en hel masse, så man ikke er alt for gammel, når man er færdiguddannet.”

Hun satser på at komme i havn, selvom hun har lidt mere ro på. Hun ved, at hun vil have en uddannelse på et tidspunkt, og hun tror, hun bliver mere sikker på hvilken,ved at vente.

”Der er så mange spændende ting, man kan lave. Jeg forstår ikke, at man kan vælge så hurtigt. Mine sabbatår skal nok bringe mig tættere på at vide det, men i mellemtiden laver jeg alle de andre ting, jeg har lyst til at lave.”

”Jeg er lidt ærgerligover, at mange har en idé om, at man skal lave alt muligt bestemt i sine sabbatår. Som om man skal udnytte, at man ’holder fri fra det rigtige liv’.

Cecilie Østberg holder sabbatår og bruger en helt del af tiden på stranden ved Gilleleje i Nordsjællland. – Foto: Leif Tuxen