Den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaards (1813-1855) liv og værk har altid været genstand for intensiv forskning. Et af de store spørgsmål, som har optaget forskerne, er, hvorfra kilden til hans genialitet udspringer.
Det foreligger der nu et nyt bud på. I den norske psykolog Trond Evard Haukedals bog ”Bogen om at være særligt sensitiv - vejen fra sårbarhed til ressource”, der netop er udkommet på dansk på Dansk Psykologisk Forlag, bliver Kierkegaard nævnt som eksempel på en kunstner med særligt sensitive karaktertræk. Og at disse sammen med hans intellekt har været årsagen til hans gudbenådede forfatterskab.
Flere andre afdøde og nulevende kunstnere nævnes i bogen som indehavere af det særligt sensitive kunstnergen, deriblandt den norske maler Edvard Munch (1863-1944) og den norske forfatter Karl Ove Knausgaard. Fælles for dem skal være, at de er iagttagere på usædvanlig højt niveau, er åbne over for omverdenen og har gode sociale antenner, men også kæmper med sårbarhed og en mørkere side.
Det er netop sårbarheden, accepten af den og adgangen til det indre følelsesliv, som Trond Edvard Haukedal argumenterer for, at samfundet bør udvikle en større tolerance over for. For det er, som om det moderne ”turbosamfund” er på flugt fra den vigtigste kilde, mennesket har adgang til - følelserne. Og at dette flugtmønster øger mindreværdsfølelsen, som dermed truer mangfoldigheden, tolerancen og respekten for andres egenart og ret til at være den, man er.
Set i den sammenhæng er de særligt sensitive en vigtig modvægt til den følelsesmæssige fattigdom, som han mener, at højhastighedssamfundet repræsenterer. Men det kræver et mod og styrke, som også er en del af disse karaktertræk, skriver han og citerer Kierkegaard for de berømte ord: ”At vove er at tabe fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.”
Det er den amerikanske psykolog og forsker Elaine Aron, der har identificeret de særligt sensitive karaktertræk hos sig selv og cirka 20 procent af menneskeheden. Highly sensitive person (HSP) er den internationale betegnelse, der ikke skal forveksles med en diagnose, og som indebærer følgende: At man møder livet og hverdagen med afsæt i følelserne, fordi man er født med en hjerne, der opfatter og registrerer flere indtryk og stimuli og reagerer stærkere på dem end de resterende 80 procent af menneskeheden.
På positivlisten over menneskelige egenskaber hos de særligt sensitive er blandt andet empati, omsorg, klogskab og værdiorientering. På negativlisten er en sårbarhed over for stress. En tendens til at trække sig, hvis man bliver mødt med modstand og skepsis i stedet for respekt. Og en fare for at brænde ud, hvis man ikke er bevidst om og i stand til at administrere sine særlige karaktertræk.
Elaine Arons bog ”Særligt sensitive mennesker” udkom på dansk i 1998. Siden er udkommet teolog og psykoterapeut Ilse Sands ”Elsk dig selv - en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” i 2010 og journalist Ulla Hinge Thomsens ”Særligt sensitiv. Guide til det gode liv” tidligere i år.
Nu foreligger så norske Trond Edvard Haukedals ”Bogen om at være særligt sensitiv - vejen fra sårbarhed til ressource”. Det er nærliggende at stille spørgsmålet, om der er mere at sige om emnet. Svaret på det er, at han på over 300 sider inddrager endnu flere aspekter og har flere indgange til det, han kalder for ”det menneskelige porcelæn”. Dertil medvirker flere livsfortællinger skrevet af særligt sensitive. Samt mulighed for at teste sig selv i en test, der er udarbejdet af Elaine Aron og Ilse Sand.
Helt overordnet formulerer Haukedal en samfundskritik: Det moderne samfund lider af opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, alt går så hurtigt og skal ske med det samme, og den teknologiske udvikling og de sociale medier kræver tilgængelighed 24 timer i døgnet.
”En maskine kan være tændt og fungere 24 timer i døgnet, men det kan vi mennesker ikke. Når jeg som kliniker møder mennesker, som er præget af sådan en hverdag, kan jeg se et træk, de fleste af dem har tilfælles. De er ofte sansemæssigt overstimulerede og følelsesmæssigt understimulerede,” skriver han om samfundsudviklingens generelle indvirkning på mennesker.
Han registrerer også, at ud af den enkeltes mål og politikernes ambitioner om det gode liv voksede velfærdstaten frem. Engang var lønsomhed et middel. I dag tales der mindre om, hvad der er et godt liv, hvilket samfund man vil opbygge, og hvilke værdier og hvilket menneskesyn, der skal være dets fundament. Det, der før var et middel, lønsomhed, er nu selve målet.
Det er en virkelighed, der gør de særligt sensitive ekstra sårbare, mener han og efterlyser menneskekundskab i det moderne samfund.
Selv om Trond Edvard Haukedals bog er tilegnet og fokuserer på den medfødte egenskab at være særligt sensitiv, synes mange af hans indsigter at kunne gælde for de fleste. For eksempel den om, at særligt sensitive personer i balance har potentialet til at være hele mennesker. For de er til stede i hovedet, de er normalt intelligente, og de er følsomme og kan være tydelige og handlekraftige, hvis de får tid, plads og tillid. Samtidig har de læringsevnen, de har en forbilledlig relationskompetence og evne til medmenneskelig kommunikation. De er også værdiorienterede og har et større og dybere perspektiv på livet.
”De af os, der har været kloge nok til at omgive os med særligt sensitive mennesker, er heldige, både privat og socialt. Vi er allerede kommet et lille skridt længere ad vejen imod det gode liv,” skriver han. Mon ikke langt de fleste mennesker, der er i balance med sig selv og omgivelserne, har noget positivt at byde på til gavn for os alle?
I den del af bogen, hvor Haukedal beskæftiger sig med psykologisk funktionsevne, karaktertyper og personligheder, konstaterer han selv, at som alle andre vokser særligt sensitive op med forskellige påvirkninger, og deres karaktertræk kan udvikle sig på mange forskellige måder.
Men når det gælder særligt sensitive, er det essentielt, at de er ”blevet set” under opvæksten, og at deres følsomhed er blevet accepteret, støttet og anerkendt som en positiv egenskab. Hvis det er tilfældet, vil de vokse op og blive ”herre i eget hus” - mennesker i balance. Men hvis de er vokset op under trange følelsesmæssige vilkår eller havnet i umenneskelige miljøer med misbrug, udnyttelse og vold, kan det have alvorlige konsekvenser, da de særligt sensitive reagerer stærkere end andre. Så er det, at et menneske, der ifølge Haukedal har flere positive ressourcer, egenskaber og forudsætninger end de fleste, kan udvikle sig til en skidt person, der er styret og kontrolleret af negative og destruktive følelser.
Det er i denne kategori, at han karakteriserer typer under overskriften ”Særligt sensitive desperadoer”, deriblandt hidsigpropper, melodramatikere, spændingssøgere, tyranner og hypokondere. Han ser også en forbindelse mellem særligt sensitive i ubalance og sygelig overvægt, afhængighed og hjælpeløshed, børns skolevægring og kronisk udmattelsessyndrom.
Men hvordan skaber man så de bedste forudsætninger for, at særligt sensitive ikke ender i ulykke, men bliver deres bedste jeg til gavn for deres egen og andres lykke? Det giver Trond Edvard Haukedal råd og vejledning til samt en række konkrete hjælperedskaber, som både fagfolk og andre med en rem af den sensitive hud og interesse for emnet kan have glæde af. Et af dem lyder: Tag parti for dig selv!