Prøv avisen

Samtaleradio om sport, sex og sesamfrø med Naser Khader og Adam Holm

Adam Holm har jødiske aner på sin fars side og bærer en Davidsstjerne, men siger, at han ikke kan give et klokkeklart, rationelt svar på hvorfor. Naser Khader bærer ikke religiøse symboler, men på sin arm har han tatoveret ”demokrat”. I mange år var demokratiet en slags religionserstatning for ham. Foto: Leif Tuxen

Historikeren Adam Holm og politikeren Naser Khader har begge en stor viden om den arabiske verden. Hen over sommeren vil de bringe brugerne af Kristeligt Dagblads hjemmeside bag om nyhederne fra regionen – det skal handle om blandt andet fodbold

På forhånd har de advaret om, at studiet er et trangt og iltfattigt rum. Folketingsmedlem Naser Khader (K) og historiker Adam Holm sidder på hvide plasticstole i et lydstudie i København. Her er mikrofoner og så en læderfodbold, der engang var hvid. Adam Holm tog bolden med. Han har spillet fodbold hele sit liv og tænkte, at han ville spille lidt med Naser Khader som optakt til en udsendelse om netop fodbold.

Naser Khader er ikke helt så god med en bold som Adam Holm. Det er mindre end et døgn siden, Naser Khader landede fra Washington D.C., hvor han er seniorforsker ved Hudson Institute. Han gaber, men afviser, at han er træt. Han forklarer, at han er god til at sove på fly. Efter hjemkomsten har han også nået en tur til Vejle, inden han tidligere på eftermiddagen ankom til studiet for at optage endnu to omgange af deres nye udsendelse ”Orientalt”. Et program, man kan lytte til på Kristeligt Dagblads hjemmeside som internetradio.

Naser Khader fik i sin tid idéen til radioprogrammet ”Arabiske stemmer” på DR’s P1. I tre år bestyrede han udsendelsen, men da han for godt to år siden vendte tilbage til dansk politik som konservativ folketingskandidat, måtte han stoppe som vært. Programmet fortsatte med journalist Steen Nørskov som vært, men i april blev det nedlagt. Og i det tomrum fik Naser Khader idéen til at lave en podcast, som kunne være en videreudbygning af radioprogrammet. Han oplever, at der er en stor interesse for at komme bag om nyhederne fra Mellemøsten og Nordafrika. Han var ikke i tvivl om, hvem han ville lave programmet med. Det skulle være historiker Adam Holm, som i mange år var vært på DR 2’s Deadline og i dag er freelancer.

Naser Khader er halvt palæstinenser og halvt syrer og har boet i Danmark, siden han var 11 år, og har stærke personlige og faglige bånd til regionen. Adam Holm kalder sig Mellemøst-amatør og tilføjer, at amatør betyder ”en, som elsker noget”. I første afsnit af ”Orientalt” siger Naser Khader om Adam Holm:

”Du er sådan lidt jøde. Du er omskåret, og så er du skabs-araber.”

Sådan skal du gøre for at høre Orientalt

Adam Holm har jødiske aner på sin fars side, og som det er skik i jødedommen, blev Holm omskåret, da han var otte dage. Han hørte klezmer-musik fra spæd, men han beskriver den jødedom, han mødte, som udvandet. Forældrenes politiske engagement prægede kulturen i barndomshjemmet, og da Adam Holm var to år, kunne han sige ”Formand Mao er min ven”. Forældrene optog det på kasettebånd. Båndet findes endnu.

Han åbner en knap i skjorten og viser den Davidsstjerne, han bærer i en sølvkæde om halsen. Da han var omkring 20 år, forærede hans farmor ham et lignende smykke og en menorah (syvarmet lysestage). Ungdommens smykke blev væk, og for nogle år siden købte han en ny Davidsstjerne i sølv.

”Jeg kan ikke give noget klokkeklart, rationelt svar på, hvorfor jeg bærer den. Hver morgen har jeg faktisk en meget kort, parlamentarisk diskussion med mig selv: Hvorfor tager jeg den på? Måske er det, som Naser siger, et desperat ’wanna-be-udtryk’.”

Naser Khader bærer ikke religiøse symboler, men på sin arm har han tatoveret ”demokrat”, og i mange år var demokratiet en slags religionserstatning for ham.

”Jeg bekendte mig til det, som Søren Krarup kalder for demokratisme,” siger han med henvisning til en debatbog som Krarup skrev tilbage i 1968 med netop titlen ”Demokratisme”.

Naser Khader er født i Damaskus i Syrien og kom i koranskole, før han kom i almindelig skole. Som 11-årig kom han til Danmark, hvor hans far var gæstearbejder i København. Naser Khader fortsatte med at bede fem gange dagligt og fulgte islams regler for faste. I gymnasiet blev han udfordret af religionskritikken, og det endte med, at han vendte religion ryggen og i stedet bekendte sig til demokratiske begreber.

HER KAN DU HØRE ORIENTALT

I dag kalder han sig ”ærligt søgende”. Han har taget en master i teologi fra Københavns Universitet, og for et par år siden skrev han bogen ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim”.

”For 1000 år siden var det muslimske hus det kristne overlegent, men siden Reformationen har det kristne hus udviklet sig til at blive et stort og flot hus med plads til den enkeltes tvivl og frihed, alt mens det muslimske hus er blevet et håndværkertilbud. Jeg har valgt at blive i håndværkertilbuddet, men jeg ser gennem vinduerne til det kristne hus og bliver misundelig. Enten kan jeg konvertere, eller jeg kan blive og reformere. Jeg har valgt det sidste, men mine to børn har begge valgt at blive døbt.”

Adam Holm skrev for fire år siden en kronik med overskriften ”Den guddummelige tragedie”, som blev bragt i Politiken. En tekst, som skabte megen debat. Han skrev blandt andet:

”Bibelens testamenter har øvet en stærk og delvis invaliderende indflydelse på vores civilisation. Religion er ikke opium, som Karl Marx påstod, men snarere, som den afdøde britiske forfatter Christopher Hitchens hævdede i bogen ’God is not Great’, et giftstof, der hindrer blodtilførsel til hjernen og lammer fornuften.”

En af dem, som kritiserede kronikken, var Naser Khader, men også en lang række medlemmer af folkekirken. Adam Holm står ved sin ikke-tro, men han synes, kronikkens synspunkter var for firkantede og unuancerede. Han forklarer, at det var nogle omstændigheder af privat art, som gjorde, han skrev den i vrede. I en årrække har han haft det svært med tro. Han har meldt afbud til både dåb og bar mitzvah.

”Jeg ville ikke være i de guds-huse. Som historiestuderende kunne jeg blive næsten fysisk opbragt, når jeg mødte mennesker, som var godt troende, og jeg var ikke særlig civiliseret i mine angreb. Det hidsede mig op, at nogen kunne tro på noget, jeg ikke kunne begribe. Jeg fandt det anstødeligt og grænsende til det nærmest tåbelige.”

Han mærker, at han i dag er mere tilgivende. Den debat, som fulgte efter kronikken, har flyttet ham.

”Jeg har ingen religiøse anfægtelser, men jeg synes, det var interessant at blive imødegået af en så kvalificeret kritik. Tidligere mente jeg, at det var stupidt at læse i en religiøs bog, og tænkte, at man kunne læse poesi eller et eventyr i stedet. Nu tænker jeg, at det er meget velbegrundet, at folk har en tro, og jeg har mødt masser af troens folk, som jeg har haft hyggelige stunder og ordentlige samtaler med, og dermed har jeg fået punkteret nogle af mine fordomme om troens folk.”

LYT TIL FØRSTE AFSNIT AF ORIENTALT OM HUMMUS

Naser Khader har siddet stille og lyttet, mens Adam Holm har talt. Nu bryder han ind og siger henvendt til Adam Holm:

”Du bliver klogere. Du er bare 10 år bag ved mig, min ven.”

Adam Holm svarer ikke, og i stedet fortæller Naser Khader om, hvordan han blev søgende. Det hænger sammen med den næstsidste dag i hans fars liv. En kort forhistorie er nødvendig: Hans far, Ahmed Abu Khader, var palæstinenser og blev jordansk statsborger, da Jordan i 1948 besatte Vestbredden. I 1959 var han med i et militærkup, som forsøgte at kuppe Jordans kong Hussein. Det mislykkedes, og han flygtede til Syrien, hvor han mødte den kvinde, som blev Naser Khaders mor. Siden fik Ahmed Abu Khader en dødsdom in absentia.

Han faldt ikke til i Syrien og tog derfor til Danmark. I 1998 kom kong Hussein (1935-1999) og dronning Noor til Danmark. Som medlem af Borgerrepræsentationen i København kunne Naser Khader invitere en gæst med til besøget. Hans far var for længst blevet benådet, og Naser Khader ville give ham muligheden for at hilse på den konge, som havde haft så stor indflydelse på Ahmed Abu Khaders livsvej. Han havde været indlagt op til, men han virkede alt andet end svækket den dag.

”Bagefter kørte jeg min far ud til hans venner. Han skulle ud og prale med, hvad han havde oplevet, og så ville han hjem og spise vandmelon og feta, som var den ret, han spiste, når han var nostalgisk. Jeg tilbragte resten af dagen med ham og min mor. Næste morgen ringede min mor og sagde, at han var død.”

Efter faderens død købte Naser Khader bøger om nærdødsoplevelser og havde et ønske om, at han kunne komme i kontakt med ham.

”Indtil min fars død var jeg demokratist og ateist, men jeg tænker, at der må være en mening med det. Demokrati er den bedste styreform, men det kommer til kort, når det gælder livets store spørgsmål. Mennesker har brug for noget at tro på. Det har de haft siden skabelsen.”

Adam Holm tager ordet:

”Det eneste, jeg kan bryste mig af, er at have tvivlens nådegave. Jeg har læst brudstykker af den ene og anden religiøse bog, men har ikke den store religiøse indsigt. Men faktisk hører jeg ’Morgenandagten’. Vi hører ’P2 Klassisk’ om morgenen, og så kommer ’Morgenandagten’, og jeg skal lige høre, hvad der bliver læst op.”

Efter interviewet var gennemført, trak forlaget People’sPress bogen ”Hjertet Bløder” fra 2015 af Naser Khader, fortalt til forfatteren Stig Matthiesen, tilbage. Det skete, fordi det kom frem, at flere af bogens kapitler indeholdt passager, som var skrevet af fra bøger, artikler og opslagsværker, der ikke var nævnt i bogen.

Hvad betyder sagen for Naser Khader og Adam Holms samarbejde omkring ”Orientalt”?

Naser Khader svarer i en sms, at han ikke ønsker at udtale sig om sagen, så længe hans advokat undersøger den.

Adam Holm svarer:

”Plagiering er en intellektuel synd. Hvad angår Naser, har jeg stor tillid til hans indsigt og meget stor respekt for hans energi og passion i forhold til Mellemøsten. Jeg kan lide hans væsen, og vi svinger godt sammen. De personlige anekdoter, som vi bruger i ’Orientalt’, skal være personlige.”

Læs mere om 'Orientalt' her og lyt til første afsnit af programmet her. 

221717827
Foto: Leif Tuxen
Foto: Leif Tuxen