Prøv avisen
Billedserie

Sanserne får frit løb på den sønderjyske Camino

Den nye Camino-rute ved Haderslev Næs er 106 kilometer lang og inddelt i ni etaper. Her ses de garvede Camino-vandrere Ann Tanggaard Alonso, Anneliese Andersen og Linda Juhl Jensen (fra venstre mod højre) på Starup Hede med udsyn til Haderslev Fjord på ruten mellem Hertug Hans Kirke i Haderslev på vej til Starup Kirke. Foto: Angelina Owino

Hverdagens travlhed blev sendt til tælling, da Kristeligt Dagblad tog med en gruppe garvede vandrere ud på en ny Camino-rute ved Haderslev Næs i Sønderjylland. Sanserne var de eneste, der havde travlt

Iført vandresko står de tre kvinder bøjet over en mobiltelefon. Det er Ann Tanggaard Alonso, der fører an med telefonen i hånden. På ryggen har hun en blå rygsæk, hvor der sidder en lille pin, der forestiller en gul pil. Det er en lignende pil, veninden Linda Juhl Jensen hentyder til, da hun udbryder:

”Vi er jo vant til at kigge efter gule skilte i Spanien.”

Gruppens tredje medlem, Anneliese Andersen, nikker bekræftende.

Siden 2009 har de tre midaldrende damer fra den sønderjyske by Rødding årligt vandret på pilgrimsruten Caminoen. Her guider de gule pile dem væk fra en stresset hverdag i Danmark som henholdsvis supervisor i Billund Lufthavn, massør med egen klinik og advokatsekretær.

Men i dag er det sydlige Europa skiftet ud med det sydlige Danmark, de gule pile byttet ud med hvide skilte med logoet for den sønderjyske Camino, og målet er Starup Kirke lidt uden for Haderslev frem for apostlen Jakobs gravsted i det nordvestlige Spanien. Dagens plan er at gå en af de kortere etaper på den nye vandrerute Camino Haderslev Næs, inden de i august vil vandre alle rutens 106 kilometer.

Det første skilt hænger uden for Hertug Hans Kirke i det centrale Haderslev og er til at få øje på. Det er sværere med næste skilt, og derfor har de taget mobiltelefonen i brug.

”Jeg tror, vi skal den her vej. Det er mod Starup,” siger 61-årige Ann Tanggaard Alonso og kigger op.

De tre kvinder begynder at vandre ud ad byen på en trafikeret vej. På venstre side udmærker byens lystbådehavn sig, og man kan skimte Haderslev Fjord, men bilerne på vejen leder tankerne væk fra en Camino-rute. Ann Tanggaard Alonso stopper op og kigger på det elektroniske kort igen.

”Hvis vi går ned ad den her vej, kommer vi hen til en sti i nærheden af noget vand. Det må være mere rigtigt,” siger hun.

De bevæger sig væk fra den larmende hovedvej og ind på en grussti. Hvorvidt stien er en del af den officielle rute, er gruppen fortsat usikker på, men sådan er det også nogle gange at vandre i Spanien. Da de var af sted i maj, endte de med at gå en omvej på flere timer.

”Det er de uforudsete oplevelser, der sætter sig i hukommelsen, og ikke hvis man bare følger en lige vej,” siger Linda Juhl Jensen på 56 år.

Stien ender ved en asfalteret vej. Mens gruppen orienterer sig, stopper 58-årige Anneliese Andersen op og peger på en elmast med det lille hvide skilt.

”Vi har nok bare taget en lille omvej, men nu må vi være på rette vej.”

Fra den asfalterede vej bevæger kvinderne sig ind på en smal græssti. Linda Juhl Jensen får øje på en hindbærbusk og dufter til den.

”Sanserne er meget mere åbne, for der er ikke noget, man skal nå. Jeg kan stå i lang tid og blive helt fascineret af et lille insekt, fordi jeg har tiden til det. Man ser, hører og dufter til mange flere ting, når man vandrer,” siger Linda Juhl Jensen.

For enden af stien når gruppen til en metallåge. På den anden side af lågen kommer Haderslev Fjord og Starup Hede til syne. De to er så tæt forbundne, at græsset fra heden nærmest kysser vandkanten. Ann Tanggaard Alonso har fået øje på et klokketårn og peger frem for sig.

”Det må være Starup Kirke.”

Kvinderne vandrer videre over heden langs vandkanten. Rundt om et hjørne dukker Starup Præstegård op i horisonten. Den stråtækte idyl ligger inde i et skovområde med udsigt over fjorden. Damerne går mod skoven i retningen af præstegården, hvor de endnu en gang passerer en låge. Den er skæv og bærer præg af, at ingen har repareret den i mange år. Damerne bevæger sig længere ind mellem træerne via en sti, hvor kraftige trærødder har arbejdet sig op gennem jorden og lagt sig som tykke, fastbundne reb hen over skovbunden.

”Det hele er så korrekt i vores samfund. Og så står der sådan en skæv låge og en sti fuld af trærødder, der bare har fået lov til at vokse, som de har lyst til. Det er fantastisk. Der er ingen, der har rettet lågen, fordi man syntes, den skulle stå vandret. Der er ingen, der har ødelagt den,” siger Linda Juhl Jensen.

Lidt længere henne ad stien har noget nyt stjålet Anneliese Andersen og Ann Tanggaard Alonsos fokus. Et gammelt, kroget træ med en stamme, der er fyldt med grove knolde beklædt med grønne blade, knejser op mod himlen.

”Det er en seværdighed i vores øjne,” siger Anneliese Andersen, mens de andre griner og betragter det puklede træ.

”Vi vil gerne have langsomheden med, når vi er af sted. Det er ikke noget kapløb,” siger Ann Tanggaard Alonso.

Langsomhed er også et af de syv nøgleord, der er knyttet til den oprindelige pilgrimsrejse. Et andet nøgleord er åndelighed. På den sønderjyske Camino manifesteres sidstnævnte ved, at rutens ni etaper er forbundet mellem ni forskellige kirker. Men det er ikke åndeligheden, der er det bærende element i vandringen for damerne. Hverken her i Sønderjylland eller i Spanien. Dog giver den langsomhed, de mærker på ruten, anledning til at reflektere over livet og over den autopilot, man nogle gange kobler til i en fortravlet hverdag.

”Inden jeg gik min første tur i 2009, var jeg afhængig af mit ur. Jeg skulle hele tiden se, hvad klokken var, og når jeg kiggede på uret, sansede jeg slet ikke, hvad klokken i virkeligheden var. Det var blevet en vane. Da jeg kom hjem fra turen, smed jeg uret og har ikke gået med det siden,” fortæller Ann Tanggaard Alonso.

På ruten har kvinderne passeret præstegården, som de så fra heden. For enden af vejen ligger den lille landsbykirke Starup Kirke. På stendiget foran kirken hænger det hvide skilt med Camino-logoet. Damerne har nået målet. De sætter sig på trappen foran kirken og hiver kaffe, te og chokolade op af den blå rygsæk. Synssansen, lugtesansen, høresansen og sågar orienteringssansen har været i spil i dag. Det er tid til, at smagssansen også kommer på banen.

”Sanserne er meget mere åbne, for der er ikke noget, man skal nå. Jeg kan stå i lang tid og blive helt fascineret af et lille insekt, fordi jeg har tiden til det. Man ser, hører og dufter til mange flere ting, når man vandrer,” fortæller 56-årige Linda Juhl Jensen. Foto: Angelina Owino/ritzau
GPS’en på mobiltelefonen kan nogle gange være en god hjælp til lige at finde vej, hvis skiltene er svære at finde. Foto: Angelina Owino/ritzau
Det hvide skilt med logoet for Camino Haderslev Næs hænger rundt omkring på hele ruten. Foto: Angelina Owino/ritzau
Ved Starup Kirke satte damerne sig ned og drak en kop kaffe. Der skal atid være plads til en lille kaffepause på turene, fortæller de. - Foto: Angelina Owino Foto: Angelina Owino/ritzau
Et af pilgrimvandringens nøgleord er langsomhed, og derfor var der også tid til at stoppe op og nyde omgivelserne. Her er det Ann Tanggaard Alonso, der har fået øje på noget i naturen, som hun vil dele med de andre. Foto: Angelina Owino/ritzau
Lidt længere henne ad stien har noget nyt stjålet Anneliese Andersen og Ann Tanggaard Alonsos fokus. Et gammelt, kroget træ med en stamme, der er fyldt med grove knolde beklædt med grønne blade, knejser op mod himlen. Foto: Angelina Owino/ritzau