Prøv avisen
Ung i krise

Sara blev psykisk syg som ung: Nu havde jeg ikke længere alle muligheder i verden

En landsdækkende registerundersøgelse fra 2014 viser, at 38 procent af alle danske kvinder og 32 procent af alle danske mænd kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst en gang i løbet af deres liv. Sara Hauge var 24 år, da hun fandt ud af, at hun led af en psykisk sygdom. Foto: Leif Tuxen

Sara Hauge blev midt i sin ungdom diagnosticeret med skizofreni - en sygdom, hun måske aldrig slipper af med, men som hun hver dag øver sig i at leve med

En morgen i 2007 vågnede dengang 24-årige Sara Hauge ved, at en dyb mandestemme sang fødselsdagssang for hende. Stemmen var fremmed, men den var i hendes eget hoved.

Stemmen havde sunget for hende mange morgener i træk. Og over længere tid havde et mylder af destruktive tanker hobet sig op - hun var efterhånden helt udkørt og modløs. Den her morgen stod det klart for hende, at et eller andet var helt galt. Så hun stod ud af sengen og ringede til sin læge.

Sara Hauge blev diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse, en diagnose, der senere blev ændret til paranoid skizofreni, og som hun også lider af i dag. Dermed er hun en af de mange danske unge, som hvert år rammes af en psykisk sygdom, og som tvinges til at standse midt i ungdommens ræs mod drømme og ambitioner og kigge på, mens de andre haster videre.

I Danmark oplever knap hver anden unge i alderen 18-34 år psykiske problemer, viser en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden. En landsdækkende registerundersøgelse fra 2014 viser, at 38 procent af alle danske kvinder og 32 procent af alle danske mænd kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst en gang i løbet af deres liv. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport over den danske sygdomsbyrde fra 2015 rammes især de unge kvinder mellem 16 og 24 år af angst og depression. Færre rammes som Sara Hauge af skizofreni, og for denne sygdom gælder det, at den ofte optræder første gang i ungdommen.

Og den psykiske sygdom betød for Sara Hauge, at hendes ungdom blev en anden, end hun havde forestillet sig:

"Jeg syntes, at livet var uendelig langt og lå foran mig. Jeg forestillede mig, at jeg kunne tage lige den uddannelse, jeg ville, og rejse, hvorhen jeg ville. Men nu oplevede jeg, at det kunne jeg ikke bare. For jeg var syg. Det var svært at indse," husker Sara Hauge.

Hun er ikke alene om den oplevelse. Det fortæller Helge Toksvig Bjerre, der er formand for Sind Ungdom, som driver klubber for psykisk sårbare unge:

"Det er et kæmpe nederlag for mange, når de oplever, at de ikke kan det, de troede, de kunne. For der er et enormt pres på de unge for at leve det gode liv med uddannelse, kæreste, tjekkede sommerferieplaner og lange byture," forklarer han og peger på, at psykisk sygdom kan ramme alle.

Sara Hauge er vokset op i en kernefamilie på Bornholm - med to søskende og kærlige forældre, der har givet hende en tryg opvækst. Efter gymnasiet flyttede hun til hovedstaden og var netop begyndt på sit universitetsstudie i religionsvidenskab, da hun fik sin psykiatriske diagnose.

Lige siden barndommen har Sara Hauge haft forskellige stemmer i hovedet. Hun tænkte aldrig, at der var noget odiøst i det, og det var først i forbindelse med sit psykiatriske behandlingsforløb, hun fandt ud af, at andre mennesker ikke har dem.

Der var den dybe, nederdrægtige stemme, som talte til hende, og som, når det stod værst til, opfordrede hende til at gøre forfærdelige ting som for eksempel at slå sig selv eller sin kæreste ihjel. Og så var der to andre stemmer, som aldrig talte direkte til hende, men i stedet om hende.

"Ryger hun nu igen?" kunne de forarget finde på at spørge hinanden.

Stemmerne kom og gik og var slemme at leve sammen med i perioder, hvor Sara Hauge var særligt presset. Det kunne nærmest føles, som om hun var i mindretal inde i sit eget hoved.

"Nogle gange kunne jeg ikke tænke en tanke til ende, før den blev skudt ned af de tre fremmede stemmer," fortæller hun. 

I dag kan Sara Hauge se, at stemmerne i hovedet og de hallucinationer, hun siden barndommen har haft, er sygdomstegn, og at de har haft en skadelig indflydelse på hendes udvikling i de tidlige ungdomsår.

Spekteret for psykiske sygdomme er bredt og favner over alt fra svære psykiatriske diagnoser som Sara Hauges til mild depression. Og det kan være svært at afgøre, om man "bare" er i mistrivsel, eller om man er psykisk syg.

Ifølge Pia Jeppesen, klinisk lektor, ph.d. og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, kendetegnes psykiatriske diagnoser ved symptomer, som har en varighed og intensitet, der er ude af proportion med situationen. Det er symptomer, som er forbundet med ubehag for det menneske, de rammer, og som betyder en nedsat funktionsevne, forklarer hun.

"For eksempel ængstes vi alle, når vi står over for noget nyt, og det er en normal psykisk reaktion. Men når den tilstand kommer ud af proportion og bliver overdreven, således at personen lider og forhindres i at gøre de ting, som han eller hun plejer at gøre, kan den i nogle tilfælde diagnosticeres som eksempelvis angst. Kort sagt skal man tænke på psykisk sygdom som noget, der ligger i den ekstreme ende af det almindelige," siger hun. 

Pia Jeppesen mener ikke, at man kan forklare de mange tilfælde af psykisk sygdom hos unge ved at pege på det præstationssamfund, vi lever i i dag:

"Livet har altid været fuld af udfordringer, og folk har altid været psykisk syge. Jeg tror ikke, man skal lede efter årsagerne alene i nye fænomener i samfundet, og der er mig bekendt ingen dokumentation, som peger på, at præstationskulturen er en væsentlig årsag til psykisk sygdom." 

Pia Jeppesen peger i stedet på forekomsten af psykiske sygdomme hos forældrene som en væsentlig faktor. 

"Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at der er en stærk sammenhæng mellem psykiske problemer hos forældre og deres børn. Udviklingen af psykiske sygdomme sker i et komplekst samspil mellem gener og miljø, og vi er jo i en stor del af livet, på godt og ondt, afhængige af vores omsorgsgivere. Studier af tvillinger viser, at det ikke kun er generne, der spiller en rolle, når det kommer til psykisk sygdom, men også psykologiske og sociale faktorer. Så hvis de voksne lider af psykiske sygdomme, vokser deres børn op i en atmosfære, der kan være præget af forældrenes vanskeligheder, og som kan påvirke børnene senere hen," siger hun og peger på, at stigende forekomst af angst og depression hos forældre kan bidrage til stigende forekomst af depression og angst hos unge .

Sara Hauges forældre har ikke lidt af psykiske sygdomme, men det var på flere måder en lettelse for hende at finde ud af, at der var en årsag til de problemer, hun gennem sin barndom og ungdom havde haft. At det for eksempel ikke var dovenskab, når hun blev hjemme fra undervisningen på universitetet. At hun måske slet ikke var så ugidelig, som hun længe havde fortalt sig selv, men at det var hendes psykiske sygdom, der tappede hende for overskud.

Som teenager havde hun haft svært ved at gribe ud efter en essens i sig selv, som hun kunne bygge en identitet op om. Nu blev den psykiske diagnose identitetsopbyggende for hende på en måde, så den for en tid overtog hele hendes selvbillede. 

"Når jeg var ked af det, var det altid, fordi jeg var sindssyg. Det blev nærmest sådan, at når jeg mødte nye mennesker, sagde jeg: 'Hej, jeg hedder Sara, og jeg er skizotypisk."

I dag mener Sara Hauge, at det har været noget at det sværeste ved at få en sygdom, som er psykisk: at lære at skelne mellem sig selv og skizofrenien. For hvornår er en følelse, tanke eller reaktion normal, og hvornår er den sygelig?

Helge Toksvig Bjerre møder ofte unge i Sinds Ungdoms klubber, som har problemer med deres identitetsdannelse. Ifølge ham skyldes det blandt andet, at ungdommen og identitetsdannelsen kan risikere at blive sat i bero, hvis man på grund af en psykisk sygdom isolerer sig fra sociale sammenhænge.

"Men for mange af dem, der kommer i vores klubber, er det også et problem, at omverdenen ikke ser det som det menneske, de er, men udelukkende som deres sygdom."

I dag er Sara Hauge stadig syg, og hun ved ikke, om hun nogensinde bliver helt rask. Men gennem terapi har hun fået værktøjer til at håndtere sin sygdom, og hun øver sig hver dag i at blive bedre til at leve sammen med den. Takket være medicin er de fremmede stemmer i hendes hoved forsvundet.

Hvis ikke Sara Hauge var blevet syg, tror hun, at hun var gået efter sin drøm om at skrive en ph.d. på universitetet. Men sygdommen tvang hende til at ændre retning, og hun peger på, at den blandt andet har betydet, at hun ikke kan gøre, hvad samfundet forventer af hende. Hun vil nok aldrig få børn eller varetage et fuldtidsjob.

"Og der er ikke noget, jeg ønsker mere end at klare mig selv og være økonomisk uafhængig af andre."

Sara Hauge er ikke alene. Ifølge Anne Lindhardt, der er psykiater og formand for Psykiatrifonden, har langt de fleste mennesker med psykiske sygdomme en stor vilje til at arbejde.

"Men som psykisk syg har man en lavere tærskel for sårbarhed og stress end raske. Derfor kan eksempelvis småkonflikter på arbejdspladsen komme til at fylde frygtelig meget, ligesom arbejdsopgaver kan blive for komplekse eller omfattende," siger hun og betoner, at det ganske enkelt koster flere kræfter at have et arbejde, når man er psykisk syg. 

Sara Hauge er i dag 33 år og bor på Amager sammen med sin kæreste. Hun har en bachelorgrad i religionsvidenskab, og siden 2012 har hun lavet poetryslam og blandt andet vundet Danmarks- og københavnermesterskabet i kunstarten, hvor poesi møder et publikum, når forfatteren opfører sine værker.

Både i sin poetryslam og i digtsamlingen "Anerkend, at vi er dig" har Sara Hauge skrevet om sin skizofreni.

Hun er ikke interesseret i at formidle nøgterne sygdomssymptomer, men derimod små indblik i, hvordan det er at være et menneske med skizofreni.

”Og det er en vild oplevelse, når nogen kommer til mig og siger: Du har åbnet mine øjne.”