Prøv avisen
Spørg om livet

Niels: Manglende sex var årsag til min skilsmisse

Skilsmissen gik fredeligt, men hun græd og bad mig blive hos hende, skriver Niels. Modelfoto. Foto: Eric Audras/Colourbox

Når den ene har lyst til sex, men bliver afvist gang på gang, kan det være smerteligt, har Niels erfaret

Kære Brevkasse

Jeg vil fortælle om noget, som jeg erfarede i mit tidligere ægteskab. Vi kom godt ud af det på alle områder, men vores sexliv mislykkedes totalt. Det var et stort problem for mig, men det oplevedes aldrig som et problem for min kone. Kun da jeg efter mange års ægteskab ønskede skilsmisse, vågnede hun op, men da var min beslutning taget.

Jeg blev kæreste med hende, da vi var 16 og 19 år. Vi kom fra samme miljø. Allerede da vi var kærester, kunne jeg godt fornemme, at hun havde modstand på det intime. Jeg troede, at det var ængstelsen for graviditet, der gjorde, at hun stoppede mig.

For andre at se havde vi det altid fint, men jeg var meget stresset. På mit arbejde fandt jeg ud af, at andre piger havde andre seksuelle forhold end det, som jeg erfarede.

Efter to år blev vi gift, men det hjalp desværre ikke på min kones sexlyst. Det var kun én gang om ugen og ud fra samme stramme ramme. Aldrig noget sjovt, som andre kunne fortælle om.

Vi var et meget pænt og ordentligt par med gode vaner og forældrebesøg. Vi fik børn tæt på hinanden, og så blev jeg steriliseret. Jeg måtte stadig sove under egen dyne, og kun efter aftale blev der bevilget et besøg under hendes.

Hun læste Romanbladet om romantisk kærlighed. Jeg blev ofte afvist af hende med ordene om, at hun vidste, hvad jeg var ude på. Jeg kunne være meget nedtrykt og også pludselig urimelig, fordi jeg ikke forstod, hvorfor vi ikke kunne have glæde og fornøjelse af sex som andre. Mine voksne børn siger, at jeg kunne være opfarende, men jeg kan jo ikke forsvare mig i dag, for det er et tema, de ikke skal vide om.

Det værste var sommerferier, hvor vi gik sammen i tre uger uden travlhed. Jeg måtte til sidst true hende til en aftale om sex, når børnene var væk.

Selv da vi tog alene på ferier, var der ingen forandring. Blandt venner luftede jeg mit problem, og konerne grinede ad mig og drillede med, at jeg nok ikke gjorde det rigtigt. Det fik mig på biblioteket, og jeg blev bekræftet i, at jeg forsøgte at gøre det rigtige for at glæde min kone.

Jeg så ofte på flere piger, og de var interesseret i mig, men jeg var ikke utro. Det var ikke mig. Jeg havde jo en dejlig familie. Efter 20 år begyndte jeg at snakke om skilsmisse, men min kone oplevede ingen problemer og forstod det ikke.

Vi forsøgte med en terapeut, og min kone fik også udfordring fra denne. Men det hjalp ikke på ægteskabet. Efter yderligere nogle år købte jeg et andet hus og rejste. Da var børnene rejst hjemmefra. Skilsmissen gik fredeligt, men hun græd og bad mig blive hos hende.

Jeg havde aldrig haft andre piger end min kone. Så jeg må også sige, at jeg var noget nervøs, da jeg pludselig stod der som en fraskilt mand og skulle ud i en anden virkelighed. Men jeg opdagede, at der var gode oplevelser på den vej. Jeg har nu været gift i 14 år med en sød kvinde. Min tidligere kone er desværre død af alvorlig sygdom for nogle år siden.

Man skal havde prøvet det for at forstå, hvad et helt liv næsten i cølibat kan gøre ved en mand. Jeg tror, jeg havde været en anden person, hvis jeg havde fået afreageret og mere normal sex i de mange år. Mine børn ville havde set en mere glad far, og på arbejde ville jeg have været mere afbalanceret.

Med venlig hilsen

Niels
 

Kære Niels

Tak for dit brev, som vi har måttet forkortet noget. Seksuelle forskelligheder eller udfordringer i parforholdet er ofte et problem, som erfares i ensomhed. Og det kan være sårbart og kan opleves illoyalt at snakke med andre om sit seksuelle liv. Da du forsøgte i sin tid at bringe det op, blev det jo heller ikke taget særlig alvorligt, og terapi førte åbenbart heller ikke til en bedre vej.

Vi kan godt forstå, at det må have været udfordrende for dig ikke at kunne mødes med din kone i et gensidigt og godt seksuelt forhold. Og det virker også meget smertefuldt, at I ikke kunne tale om det problem, som I jo begge på en eller anden måde havde. Ikke fordi samtale løser alle problemer, men at I ikke kunne se fælles på problemet og anerkende det, har sikkert forstærket din frustration og din smerte.

Seksuallyst ser ikke ens ud for alle. Der kan være store individuelle forskelle. Det kan blandt andet handle om tidligere erfaringer, graviditet, fødsel og hormonforstyrrelser. Det kan også hænge sammen med stress og travlhed eller medicinforbrug og den kultur eller baggrund, som vi er vokset op med. Det, vi oplever i de vågne timer i hverdagen, og hvordan fællesskabet og kommunikationen er i familien i øvrigt, har også ofte afgørende betydning for vores seksualliv både i positiv forstand og det modsatte.

Du fortæller, at du har haft en ægtefælle igennem et langt liv, som nærmest ikke havde lyst til sex. Det kan forekomme i forskellig grad. Er man skruet sådan sammen, er man jo ikke en skyldig eller dårlig person. Men ofte kan der gøres noget ved det. Og derfor er det en god ting, at det er et emne, man som par kan tale om på aftalte tider og andre steder end i sengen, således at man dels kan være sammen om smerten over lystens og behovets forskellighed, dels måske også finde ud af baggrunden og måder at afhjælpe det på i en vis grad, selvom lette løsninger sjældent findes.

Vi kan ikke vide, hvad din tidligere kone tænkte, og hvad hun kæmpede med i sin livsbagage, som måske har gjort, at hun har haft svært ved at tale om det og åbne sig, give sig hen og nyde både egen og jeres fælles seksualitet. Men hun har sikkert været ensom med det og måske følt sig skyldig, ligesom du har følt dig forkastet med det, som var dig og dine behov.

Det er trist for både dig og din tidligere kone, at det ikke lykkedes jer at få den kropslige og personlige nærhed, som kan opstå mellem to mennesker på underfuld vis, og hvor kærlighed, lyst, begær og nærhed kan forenes.

Men at det kan ske på samme tid, er ikke altid en selvfølge. Der vil hos mange almindelige ægtefolk være erfaringer af forskellighed, men at det måske også ved åbenhedens og samtalens vej kan mødes med en moden realisme. Det er sjældent et festfyrværkeri hver gang, men et godt seksualliv kan udarte sig på mange måder gennem ømhed, nærhed, aftaler, udholdenhed og ikke mindst humor.

Du skriver noget om dine børns erfaringer med dig i deres opvækst. Vi ved ikke, hvilket forhold du har til dem nu, og hvordan de i sin tid reagerede, da du og din kone gik hver til sit. Hvis du har en god kontakt med dem, kan du måske overveje at fortælle dem, at det gør dig ondt, og undskylde, at du i deres barndom ikke altid var den bedste udgave af dig selv.

Måske kunne du på en god måde fortælle, at det i en vis grad hang sammen med de problemer, som du og din kone baksede med. Det går måske også an at fortælle, at deres mor og dig havde det godt på rigtig mange måder, men at det med seksualitet forblev en meget stor udfordring og vanskelighed for jer igennem hele jeres samliv.

Vi ønsker dig alt godt med det og dit videre liv med din kone gennem 14 år.

Mange hilsener