Kære brevkasse
I marts i år skrev jeg til brevkassen og fik i løbet af et par uger svar fra jer og andre om, hvorvidt jeg skulle bryde tavsheden omkring et længerevarende misbrug af min nuværende kæreste, som gennem knap to år, før vi lærte hinanden at kende, havde været udsat for seksuel interesse og omgang med en foredragsholder, som hun havde betroet sig til ved et af hans foredrag. Hun havde mistet et barn, og foredragsholderen fik lagt an på min kæreste under dække af at ville vise omsorg og næstekærlighed. Det viste sig at være det modsatte, han ville: egennyttighed og seksuel udnyttelse. Han misbrugte sin magtposition. Ganske vist valgte min kæreste at gå med, og hun vidste godt, at han havde kone og børn, men hun følte sig manipuleret og udnyttet via den sorg, hun lagde for dagen. Han lagde ikke skjul på, at han en dag ville stå uden for hendes dør med sin kuffert og banke på.
Hele min tanke gik på, om jeg skulle konfrontere ham og hans kone med disse forhold, og selvom det længe var en svær beslutning, så gjorde jeg det. Hvordan gik det så? Hustruen viste sig at tage det med stor værdighed og respekt, uagtet at hun følelsesmæssigt blev væltet omkuld og rystet undervejs. Hun viste sig at være taknemmelig for min handling. Det blev til længerevarende telefonsamtaler både med hende og hendes mand.
Manden påstod, at hans kone allerede vidste det, og syntes ikke, at vi skulle rippe op i det. Det gjorde hun tydeligvis ikke. Desuden har jeg overrakt dem breve, som var adresseret til dem hver især. I brevene nævner jeg den klare ubalance, der ligger i forholdets udgangspunkt, og den ulighed, som netop er baggrunden for at kalde det udnyttelse. Et udtryk, min kæreste selv bruger om relationen og personen. Hun gik fra at føle sig beæret og fascineret til at føle sig trådt på og bespottet over hans manglende respekt. I et lille forsøg på at lægge afstand til sit mishag udtrykker hun i et digt, at han var at sammenligne med indvoldsorm. Det siger vel alt?
Mit indlæg her går på, at det er godt at tage tyren ved hornene og få sagt tingene. I dette tilfælde stå frem og give de involverede parter syn for sagen. Kun derved er der mulighed for at kunne agere og få talt om ondets rod. Råt for usødet og lige ud ad den skæve landevej mener jeg, at tingene skal lægges frem.
Jeg opfordrer alle, der eventuelt kender til den slags episoder, til at stå frem. Dette bør gøres for at bremse usunde personer og for at skåne andre sørgende individer for at komme ud for udnyttelse og vanærende lidelse. I mit tilfælde blev det et positivt udfald, og jeg mødte forståelse fra begge parter, omend det fra hustruen afstedkom bemærkningen om, at nu skulle der ryddes op. De har valgt at blive sammen, da et langt liv har budt dem gode og kærlige oplevelser, der overstråler denne forsmædelige handling. Hvorvidt personen vil gøre det igen eller allerede har gjort det, kan jeg ikke vide. Det er så altafgørende, at vi, der har med omsorgsarbejde at gøre professionelt, holder rent hus og passer på ikke at skabe et moralsk morads.
Min kæreste ser ud til at kigge fremad mod nye horisonter. Den dobbeltmoralske mand er begyndt i terapi og har svoret aldrig at tage kontakt til min kæreste, endsige at kaste sig ud i nye eventyr af den art, hvilket jeg håber er sandt, men jeg kan desværre have en formodning om, at det kan være svært at efterleve. Jeg opfordrer til, at vi bakker op om åbenhed og gør indsigelse også på mistanke. Hustruen havde en lille mistanke om, at noget i hans forklaringer eller adfærd ikke helt stemte i den knap toårige periode, hvor misbruget fandt sted.
Venlig hilsen, Jørn
Kære Jørn
Tak for din tilbagemelding om det, der er sket, siden du skrev til os i foråret. Vi kan læse, at det har kostet mange overvejelser, og at du har måttet mobilisere et stort mod. Man kender jo ikke udfaldet på forhånd, så det er også en stor chance, man tager, når man konfronterer folk med så vanskelige tematikker. I dit tilfælde kan man sige, at det viste sig at blive til gavn ikke bare for dig og din kæreste, men også – forhåbentlig – for dem, der blev konfronteret. De kan eventuelt få en ny chance for et ærligt forhold, hvor de ikke skal leve med hemmeligheder og skjulte liv for hinanden. Det kan man håbe på.
Vi kan godt ligesom dig være lidt usikre på, om der virkelig sker noget radikalt nyt. Det er sikkert en god idé, at manden er begyndt i terapi, men nogle gange kan det også være en behændig flugt at begynde på det hurtigst muligt efter afsløringen, da det kan fungere som en måde at dæmpe omgivelsernes vrede på. Vi håber ikke, at det er sådan i dette tilfælde.
Du og din kæreste har på et plan fået retfærdigheden til at råde lidt mere ved at gå til rette vedkommende og få fortalt, hvilke konsekvenser overgreb kan have – og på den måde fået givet udtryk for, hvor smertefuldt og hvor langvarigt et misbrug kan være og vare.
Du opfordrer andre til at gøre ligeså. Og i princippet tænker vi som dig – ærlighed og åbenhed er vejen frem i forhold til magtmisbrug og seksuelle krænkelser. Disse grænseoverskridende og omkostningstunge forhold skal ikke forties, men skal frem i lyset. Nogle gange er det også det eneste, der kan stoppe personer, som udfører disse ting, fordi de ikke selv har den indre, sunde moralske grænse, så det er kun afsløringen, der kan sætte en stopper for det. Det er trist, at det forholder sig sådan; men desværre ser man det ikke sjældent. Det er i det hele taget skræmmende at tænke på, at veluddannede mænd med stort ansvar, megen magt i betroede stillinger og med vigtige værdibaserede budskaber – det gælder både politikere, undervisere, sjælesørgere og andre – kan udleve en så umoden, driftsstyret og falsk empatisk adfærd. Og det, vi ved, er jo, at det desværre ikke i alle tilfælde bare handler om en enkelt episode, men at det ofte er et gentagende mønster. Det er derfor vigtigt, at disse forhold afsløres og stoppes, for stoppes de ikke, går det ud over endnu flere.
I de forgangne uger, hvor vi har hørt om seksuelle krænkelser i de politiske miljøer, har vi også hørt om krænkede kvinder, der beretter om, at selvom de ved, at det ikke var deres skyld, det, der skete, så føler de skam. Det er ofte en naturlig reaktion hos folk, der bliver krænket, det gælder både børn og voksne. Vi har også set i den seneste tid, at budskaber, der er kommet frem, er blevet tilbagevist – endda med stor vrede. Man kan således være bange for, om det, man kommer med, bliver taget imod eller måske endda afvist. I så fald kan man sidde tilbage med en dobbelt skam og skyld efterfølgende. Din kæreste har været så heldig, at hun har haft dig til at kæmpe for hende. Det kan være svært, hvis man skal kæmpe og konfrontere alene.
Du fortæller, at i det aktuelle tilfælde besluttede den pågældende mand og hans kone at blive sammen også efter afsløringer af utroskab og løgne – de har en fælles livshistorie, som de ønsker at tage vare på. Man kunne også forestille sig, at en familie for eksempel med små børn blev splittet i atomer og kastet ud i et kæmpestort følelsesmæssigt og praktisk kaos ved en sådan afsløring. Det er nok i de tilfælde, vi synes, at det er allersværest at vide, hvad og på hvilken måde der er det helt rigtige at gøre – fordi konsekvensen af afsløringerne kan blive enormt store for de pårørende. Modsat kommer usandhederne oftest frem alligevel på et eller andet tidspunkt.
Vi tænker, at ærlighed er den bedste vej, og at misbrug af andre i et magtforhold skal stoppes og konfronteres, selvom det kan have store relationelle konsekvenser. Vi tænker også på – midt i den aktuelle debat om krænkelser fra politikeres side – at én ting er de kvinder, der er blevet krænket, men noget andet, som vi ikke hører om, er, at flere af disse mænd jo har koner og børn derhjemme. De betaler en høj pris. For flere af dem må det være et betydeligt oprydningsarbejde i forhold til de nære relationer. For hvem vil ikke reagere, hvis ens ægtefælle gentagne gange har krænket andre kvinder? Det må fremkalde stor vrede, sorg og tvivl om ens egen relation til vedkommende. Og det kan efterlade en stor bitterhed, når man måske har sat sig selv til side for en politikers virksomhed. Så omkostninger ved seksuelle overgreb, misbrug og krænkelser af kvinder i sårbare situationer er ofte langt større, end vi i øjeblikket tænker over. På hjemmefronten hos krænkeren handler det om løgn, fortielse og utroskab.
Mange hilsener
Annette og Jørgen