Kære Brevkasse
Jeg har et problem, som jeg tænker på hver dag, og som jeg håber, I kan hjælpe mig med.
Da mine børn var to og tre år, tog min kone på weekend med en fremmed mand, mens jeg passede dem derhjemme. Sådan kunne jeg fortælle mange episoder, hvor jeg fandt mig i mange ting år efter år. Jeg var dum nok til at blive i ægteskabet på grund af mine børn.
20 år efter blev vi endelig skilt. Og børnene har klaret sig godt og har gode jobs. Jeg blev senere gift igen og er i dag pensionist. Det er en stor overvindelse for mig at være sammen med min ekskone, når vi mødes til børnefødselsdage og lignende, for hun manipulerer også med vores voksne børn. Hun lyver, er falsk og manipulerer med folk, uden at de opdager det.
Hun og hendes nye mand kommer stadig sammen med vores gamle venner, som hun også manipulerer. Det gør mig virkelig ondt, at de stadig kommer sammen med mine gamle venner, for det var nogle mennesker, som jeg havde med ind i forholdet.
Efter alle de mange år tænker jeg fortsat hver dag på, om jeg i stedet skulle have ladet mig skille længe før og beholdt mine venner. Det forekommer måske ikke som et stort problem så mange år efter, men ikke desto mindre tænker jeg på det hver dag, og jeg håber derfor, at I kan hjælpe mig.
Venlig hilsen
Bent
Kære Bent
Mange tak for dit brev. Det lyder meget belastende, at du hver dag skal gå og tænke på, om du skulle have gjort noget radikalt anderledes for mange år siden. Selvbebrejdelse kan være meget smertefuldt og meget opslidende. For man kan ikke rigtig forsvare sig selv, og samtidig kan man slet ikke ændre det, som er sket i en efterhånden fjern fortid. Så resultatet er, at man går rundt og grubler og så at sige tygger drøv på de samme negative tanker igen og igen. Hvis selvbebrejdelserne er meget omfattende og langvarige kan det føre til en depression. Og modsat kan en depression også medføre mange selvbebrejdelser. Det er så at sige en ond cirkel. Så det kan godt være en god idé at snakke med sin læge og få undersøgt, om man har en depressiv tilstand, hvis man har mange selvbebrejdelser.
Du er et andet sted i dit liv nu. Du har kone og to voksne børn og også børnebørn. Vi tænker, at det er rigtig vigtigt, at du bruger kræfterne på det liv, du har nu, og fanger de glædelige ting, der er der lige foran dig. For nutiden og fremtiden kan du præge og forme, det kan du ikke gøre med fortiden.
Sådan, som du beskriver det, kan det godt være, at du skulle have forladt din kone noget tidligere. Men du skal tænke meget mere barmhjertigt om dig selv. Du gjorde det, du kunne, ud fra dine forudsætninger på det tidspunkt i dit liv. Og ingen ved, hvordan livet havde formet sig, hvis du var gået tidligere. Man kan i hvert fald sige, at dine to børn har haft en barndom og ungdom, hvor de ikke skulle forholde sig til skilsmisse med skiftende boliger eller samarbejdsaftaler af mere eller mindre holdbar karakter. Og du har været kontinuerligt tæt på dem i hele deres opvækst. Du ved ikke, hvordan en deleordning med din ekskone ville have været, når man tager hendes karaktertræk eller måde at håndtere relationer på i betragtning. Det kunne måske have betydet ekstra store belastninger både for dig og dine børn, som man ofte ser det i komplicerede skilsmissesager.
Når det gælder dine venner, som du er ked af ikke at have den kontakt med, som du kunne ønske dig, så vil du heller ikke rigtigt kunne vide, hvordan det var gået, hvis du have ladet dig skille før. Det kunne være, at der var sket det samme – at din kone også da havde formået at beholde dem på sin banehalvdel. Vi ved godt, at der er mennesker, der har karaktertræk, så de kan charmere til egen fordel. Og vi kan godt forstå, at det har været smertefuldt at være vidne til gennem årene, og du skal stadig se det i ny og næ til børnefødselsdage med videre. Men du bliver nødt til at møde det på en ny måde for bedre at kunne beskytte dig selv.
Du må træne i at tænke anderledes og træne i at lægge tankerne til side og parkere dem på en indre parkeringsplads, som du ikke besøger hele tiden. Du må forberede dig, når du skal møde din ekskone. Du må på forhånd tænke, at nu skal du igen se på noget, som gør ondt. Men samtidig må du konstatere med dig selv, at ansvaret for hendes adfærd er helt og aldeles hendes. Du kan registrere, at sådan gør hun, og så må du prøve at sige: ”nå”. Du kan ikke stille noget op, så det vigtige er, at du lever dit liv, så godt som du kan her og nu. Hende kan du ikke ændre det mindste.
Når tankerne kommer om vennerne hver dag, må du også træne i at lægge tankerne til side. Sig, at det var trist, at du skulle lide det tab, og at du savner dem. Og at den sorg bærer du med dig. Men at den ikke skal fylde så meget i dit liv, når man alligevel ikke kan gøre noget. Du må sige til dig selv, at dit liv er for dyrebart og for kort til at sørge mere. Du har gjort det længe nu. Du må have nogle barrierer, der stopper dine tankestrømme, for de gør dig ikke noget godt. I stedet skal du bruge tid på de venner og den familie, du har nu, og så pleje og opbygge de fællesskaber, der er omkring dig.
Der er mange med grubletendens, som ikke bare kan holde op med det. Men en hel del mennesker, der er ramt af den belastning, kan have gavn af at sige til sig selv: ”Ja, jeg grubler eller bekymrer mig meget og næsten hele dagen. I stedet vil jeg finde et tidspunkt på dagen, for eksempel fra klokken 20-20.30, hvor jeg vil gruble og bekymre mig rigtig meget.”
Pointen er, at man ikke kan bestemme, at tankerne skal gå væk, men at man kan sige til sig selv, når tankerne dukker op, uanset tidspunkt: ”Nå, her er tankerne igen, det er jo bare tanker, og de emner, som de bringer med sig, skal jeg ikke beskæftige mig med lige nu, det venter jeg med til i aften. Lige nu vil jeg koncentrere mig om at gå en tur, ringe til en ven eller andre aktiviteter, som er interessante eller nyttige, og ikke tænke de tanker lige nu.”
Vi kalder ofte den måde at forholde sig til vanskelige tanker og følelser på ”at gå på kirkegården”. På den måde vil de svære ting få en ramme og en plads. Man kan besøge sin ”kirkegård” på bestemte tidspunkter af dagen, men man skal ikke bo der og slå sig ned. I bedste fald kan den strategi lykkes efter en hel del øvelse, så man på længere sigt ikke behøver at besøge ”kirkegården” hver dag.
Vi håber du kan bruge nogle af tingene i dette svar og ønsker dig alt godt.
Mange hilsener