Artiklen er udgivet i januar 2021. Siden har præst Thomas Gotthard tilstået drabet på sin hustru, og er blevet idømt 15 års fængsel. Læs reportagen fra retssagen her.
Lad os begynde med det, vi ved.
Om morgenen den 26. oktober 2020 forsvandt den 43-årige psykolog Maria From Jakobsen fra sit og sin mands og deres to børns hjem i Frederikssund i Nordsjælland. Dagen derpå ringede kvindens søster til politiet og meldte hende savnet. Kort efter fandt politiet parrets hvide Chevrolet Spark på en stille rækkehusvej i bydelen Bellahøj i København. I bilen lå den 43-åriges Maria From Jakobsens nøgler og kørekort. Knap tre uger senere, den 15. november 2020, afspærrede politiet familiens hus og anholdt Maria From Jakobsens mand. Den følgende dag blev ægtefællen fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at have dræbt sin hustru ”på et ukendt tidspunkt, et ukendt sted og på en ukendt måde”.
Siden dengang er mandens varetægtsfængsling blevet forlænget ved yderligere tre grundlovsforhør, og i december blev byrettens beslutning om at ophæve navneforbuddet i sagen stadfæstet af landsretten.
Fra da af blev det offentligt kendt, at den sigtede i sagen om Maria From Jakobsens forsvinden og mulige død er hendes ægtefælle gennem 10 år, den 44-årige præst Thomas Gotthard, der siden 2014 har været sognepræst i Ansgarkirken i Hedehusene. Han nægter sig skyldig og fastholder, at han ikke kan samarbejde med politiet om opklaringen, da han som præst er underlagt tavshedspligt.
Politiet derimod har en ”begrundet mistanke om, at han har slået sin kone ihjel”, som lederen af efterforskningen i sagen, vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi Lau Lauritzen, har udtalt til flere medier.
Den begrundede mistanke, uddybede han, skyldes blandt andet en kortlægning af præstens internetsøgninger, der viste, at han i tiden op til konens forsvinden søgte på ordene: havdybde, olietønder, selvmord, forsvinden og rensemidler. Ligesom man ved ransagninger havde fundet store mængder af kaustisk soda og saltsyre, der har en opløsende virkning. Endvidere har politiet fremlagt beviser for, at Thomas Gott-hard i dagene før, under og efter hustruens forsvinden har opholdt sig i det område, hvor parrets bil blev fundet. Og senest har Nordsjællands Politi fremlagt overvågningsbilleder fra en genbrugsplads, hvor Thomas Gotthard i begyndelsen af november skaffede sig af med en fodertønde og en sækkevogn.
Det er vigtigt at understrege, at Thomas Gotthard hverken er tiltalt eller dømt. Når Kristeligt Dagblad skriver om sagen, er det fordi, den rejser en række eksistentielle og etiske spørgsmål, der er relevante for kirken. For hvad betyder det for sognebørnenes tro, når deres primære tillidsperson, præsten, bliver sigtet i en drabssag? Og hvor går den eventuelle grænse for tavshedspligten, som landets præster ved lov har besiddet siden det 17. århundrede, og som Thomas Gotthard insisterer på at være underlagt?
Skulle man komme forbi Hedehusene øst for Roskilde, er Ansgarkirken umulig at undgå. Den hvidkalkede kirke er placeret på hovedgaden som byens, med de godt 13.000 indbyggere, vartegn. Det var her, Thomas Gotthard i 2014 blev udnævnt som ny sognepræst, og det var her, at Mathias Nicolaisen for første gang mødte sin præst.
Som kommende konfirmand skulle han det følgende år undervises i kristendommens lære og overvære en del af præstens gudstjenester. Ud over at blive klogere på sin tro, vidste han ikke rigtigt, hvad han ventede sig af forberedelserne, andet end at han frygtede, ”at det ville være lidt kedeligt”.
Men mødet med Thomas Gotthard gjorde frygten til skamme. Foran ham stod en præst, der talte i øjenhøjde med ham og de andre konfirmander. Han lærte på rekordtid de unges navne og perspektiverede Bibelens fortællinger, så de kunne spejle budskaberne i deres eget liv. Han viste, hvordan kristendommen kom til udtryk i alt fra populærkultur til tilværelsens dilemmaer.
Han var tilmed sjov, og Mathias Nicolaisen husker, hvordan præsten under selve konfirmationen henvendte sig til tilhørerne for grinende at konstatere, at Mathias Nicolaisen måtte ønske sig en ny mobil i konfirmationsgave, da hans mobilskærm var smadret.
At Thomas Gotthard var præst på sin egen måde blev hurtigt tydeligt for kirkegængerne. Ofte spillede han på guitar eller ukulele. Han opførte rollespil for menigheden. Gik catwalk i kirken, så lokale nødhjælpsorganisationer kunne sælge tøj. Og han forestod såkaldte børnevenlige julegudstjenester uden orgelmusik.
På trods af at være præstesøn fortalte Thomas Gotthard kolleger og konfirmander, at det tog ham lang tid at forlige sig med troen. Det var først, da han sidst i teenageårene fik en åbenbaring, at Gud fandt ham,og han blev omvendt.
Selvom Thomas Gotthard ofte talte om åbenbaringen, er den omgærdet af mystik, og de kilder, som Kristeligt Dagblad har talt med, har forskellige udlægninger.
Selv forklarede Thomas Gotthard til Dagbladet Roskilde efter sin tiltrædelse i Ansgarkirken, at han i sin ungdom havde levet et liv med ”rockmusik, for meget kaffe og for lidt søvn”, og at han en dag var ”så langt ude, at han bad en bøn og fik en stærk oplevelse af, at den blev besvaret”.
En dag i sognehuset til konfirmationsundervisningen husker Mathias Nicolaisen, at præsten gennemgik De Ti Bud.
”Uden undtagelse,” sagde han og kiggede på sine elever: ”Så vil I komme til at bryde De Ti Bud. Uanset hvor kristen man er, vil man komme til at stjæle og lyve, og man vil komme til at gøre det igen og igen. Bruddene gør jer ikke uværdige eller respektløse – ikke så længe I angrer.”
Da Mathias Nicolaisen i efteråret 2020 fandt ud af, at hans præst var sigtet for drab, troede han ikke på det. Han søgte på nettet og læste den ene artikel efter den anden for at tjekke, om oplysningerne stemte.
”For mig har det sat mange tanker i gang. Ikke forstået på den måde, at jeg ikke ønsker at komme i kirken, når jeg for eksempel snart skal til barnedåb. Men selvfølgelig tænker jeg over mit forhold til kirken, når præsten, der lærte mig om De Ti Bud, er sigtet for drab. Jeg tænker selvfølgelig ikke, at det er kristendommen, der har skubbet ham derud, men hvis han har gjort det, så fjerner det lidt af det håb, jeg forbinder med kirken, for han er jo det mest religiøse menneske, jeg har haft en relation til,” siger Mathias Nicolaisen, der i dag er 20 år.
Kristeligt Dagblad har flere gange rettet henvendelse til medlemmerne af Ansgarkirkens menighedsråd og Thomas Gotthards nuværende kolleger, men samstemmende lyder det, at ”de hverken vil, kan eller må udtale sig”. Avisen ville gerne have spurgt dem, hvordan man som menighed bearbejder en krise som denne og sikrer, at sognebørn bevarer tilliden til kirken. En kommunikationskonsulent med speciale i krisehåndtering, som kirken har hyret, har ligeledes ”ingen kommentarer”. Han understreger dog, at ingen er pålagt mundkurv, til trods for at flere svarer, at de ikke må udtale sig.
Én, der kender Ansgarkirken indefra, er Lonni, der ikke ønsker sit fulde navn i avisen. Fra 2005 til 2017 var hun ansat som kirkesanger, kirketjener og kirkekulturmedarbejder og gennem flere år udpeget som medarbejderrepræsentant. Hun og Thomas Gotthard var kolleger i tre år.
Når Kristeligt Dagblad fortæller hende, at flere kilder beskriver sognepræsten som charmerende, sjov og veltalende, så nikker Lonni genkendende.
”Sådan var han udadtil, men jeg synes også, at folk skal vide, at han havde en anden side,” siger hun og forklarer, hvordan kirken ændredes efter hans ankomst, og at flere medarbejdere de følgende år blev afskediget. Opgøret skyldtes først og fremmest to modsatrettede syn på kirkens rolle og funktion. En diskussion, som langtfra er uvant i folkekirken, men for Lonni stak det dybere.
”Det handlede om manipulation og mobning. Jeg var ansat i kirken i mere end 10 år, og de tre år med Thomas var frygtelige, og de har virkelig kostet psykisk. Hvis han ikke brød sig om én, så stoppede han med at svare på mails eller nedgjorde vores forslag foran andre. Engang kaldte han os ansatte sammen uden for kirken for at fortælle, at han ville gå op og fyre en kollega. Jeg oplevede ham som magtfuldkommen, og jeg har besluttet mig for at udtale mig, fordi det også bør høre til det billede, der bliver tegnet af ham.”
Det værste, mener Lonni, var Thomas Gotthards måde at omtale menigheden. Efter en vielse kunne han til de ansatte konstatere, at bruden var fed, eller at en baby, han havde døbt, var grim. Han sagde ofte, at han ikke orkede sjælesorgen, fordi folk ”hældte vand ud ad ørene”, og han kaldte søndagskirkegængerne for ”kirkeliderlige”.
”Han stødte mig ofte på min tro og mit kristne hjerte. Han havde to sider, men det var svært at gennemskue ham. Når først man er iført en præstekjole, tror jeg, man har menighedens blinde tillid,” siger Lonni, der ikke længere kommer i Ansgarkirken, selvom hun er bosat i Hedehusene.
Kristeligt Dagblad har sendt udtalelserne til Ansgarkirken for at spørge, om de kan genkende beskrivelsen. De har ingen kommentarer. Avisen har derudover været i kontakt med Skibby Kirkes nuværende menighedsråd, hvor Thomas Gotthard var sognepræst fra 2008, inden han pludseligt stoppede i 2012 for i stedet at blive kordegn i Hillerød Sogn. De har heller ingen kommentarer.
Det var som følge af en artikel i Lokalavisen Taastrup i efteråret 2020, at Oliver Poulsen lagde to og to sammen. Den drabssigtede mand, han var i færd med at læse om, måtte være Thomas Gotthard. Præsten, der med Oliver Poulsens egne ord lærte ham af egen vilje at respektere det kristne budskab under hans konfirmationsforberedelser seks år tidligere.
”Når jeg tænker på livets moraler, så tænker jeg på kristendommen, og de værdier, Bibelen bygger på, og som Thomas underviste os i. Derfor blev jeg også meget overrasket, da jeg fandt ud af, at han er sigtet. Hvis han har gjort det, var alt det, han lærte os om moral og etiske værdier, så bare noget han sagde?”, spørger Oliver Poulsen.
Han har fulgt mediernes dækning af sagen og har særligt studset over Thomas Gotthards vedvarende insisteren på at være underlagt tavshedspligt. Han husker tydeligt dengang, præsten lærte ham og klassekammeraterne om kirkens fortrolighed.
”Hvis man for eksempel slår en person ihjel, så kan man komme til mig og sige det, uden det kommer videre,” husker Oliver Poulsen, at Thomas Gotthard sagde.
Danske præsters tavshedspligt er beskrevet i Danske Lov fra 1683, og det er med henvisning til denne, at Thomas Gotthard forholder sig tavs til flere af politiets og anklagemyndighedens spørgsmål.
Efterforskningslederen fra Nordsjællands Politi, vicepolitiinspektør Lau Lauritzen, har udtalt til BT, at ”politiet slet ikke er i tvivl om, at den (tavshedspligten, red.) er helt irrelevant. Det er slet ikke i medfør af hans præstegerning, at han er blevet sigtet og afhørt (…). Som vi ser det, er det et udtryk for dårlig samvittighed og en slags bortforklaring i håb om at bortlede opmærksomheden,” sagde han og tilføjede:
”Efter vores opfattelse kan han i den aktuelle situation ikke påberåbe sig at skulle dække over andre, når det er hans egne handlinger, vi gerne vil spørge ind til.”
Men helt så simpelt er spørgsmålet ikke nødvendigvis, mener teolog Niels Jørgen Cappelørn, professor emeritus ved Søren Kierkegaard Forskningscentret på Københavns Universitet. Han forklarer, at han selv hører til dem, der fortolker tavshedspligt radikalt og mener, at den udgør en hjørnesten i kirken.
”Hvis han ikke har gjort det – og det må være en forudsætning for at henvise til tavshedspligten –, så må man gå ud fra, at han har viden om noget, som kan lede politiet i retning af den person, som har gjort det. Og det er potentielt denne person, han vil beskytte ved ikke at bryde tavshedspligten. Det kan man kalde en ekstrem brug af sin tavshedspligt, særligt når der er tale om et formodet drab mod egen kone, men hvis det er tilfældet, har jeg respekt for hans valg,” siger Niels Jørgen Cappelørn og forsætter:
”Den anden mulighed er, som politiet mistænker, at han selv har begået en forbrydelse, og dermed kun henviser til tavshedspligten som middel til at beskytte sig selv. I så fald vil det være et misbrug af tavshedspligten. Og her mener jeg, det bliver principielt for kirken – for hvis det viser sig, at han misbruger rettigheden, så kan det komme til at svække den almindelige tillid til kirken,” siger teologen.
Den 11. januar valgte byretten at forlænge Thomas Gotthards varetægtsfængsling i yderligere fire uger. Sigtelsen lyder fortsat, at Thomas Gotthard har dræbt Maria From Jakobsen på ”en ukendt måde, på et ukendt tidspunkt, på et ukendt sted”. Men, som efterforskningsleder Lau Lauritzen forklarede til Ritzau i sidste uge, så har politiet i dag en teori om, både hvordan og hvor drabet er foregået. Politiet har ligeledes ”en god idé om”, hvad motivet skulle være, ligesom efterforskningslederen fastslog, at der ikke er andre mistænkte i sagen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Thomas Gotthard, da han er varetægtsfængslet. Det er nu mere end tre måneder siden, at nogen sidst så 43-årige Maria From Jakobsen.