Forestil dig, at du med korssting skulle brodere, hvad du mente. Først skal nål og tråd på plads, og så må der tænkes grundigt over, hvad der skal stå. For hvem gider pille op og sy om.
Trenden med at bruge håndværk til at udtrykke sin protest – eller mening – hedder craftivisme. Ordet er sammensat af craft (engelsk for håndværk) og aktivisme.
Bevægelsen blev promoveret af den amerikanske forfatter Betsy Greer tilbage i 2003, men vokser stadig i popularitet og udbredelse.
For eksempel var de lyserøde pussyhats, demonstranterne bar ved marcherne mod præsident Trump tidligere i år, netop sådanne strikkede protester.
Men fredeligere kan det også gøres. I år har flere hundrede mennesker fra Hjørring til Hammel og fra Frederikshavn til Flensborg således broderet boganmeldelser på små hvide lapper, der til sidst sættes sammen i større dele og lørdag den 30. september afsløres på Dokk1 i Aarhus i anledning af projektet Europæisk Kulturhovedstad 2017.
Faktisk er hele dagen sat af til guerillasløjd, hvor man blandt andet kan brodere brosten med budskaber i FOF’s regi. Alle får en skumgummibrosten, som skal beklædes med mening.
”En del af den protest, der ligger i craftivisme, er retten til at tage tingene roligt. I en tid, hvor det er blevet normen at reagere hurtigt, giver craftivisme en mulighed for at tænke sig om,” siger den svenske guerillasløjd-aktivist Frida Arnqvist Engström.
Craftivisme er feministisk, eller retter sig i hvert fald først og fremmest mod kvinder, ofte på den politiske venstrefløj. Men der ligger også bare en protest i at tage håndarbejdet tilbage, mener hun.
”I dag er de fleste af os del af en stor maskine, hvor det er svært fysisk at se, hvad man producerer. Men bare det at strikke en trøje er fascinerende, for først findes der ingenting, og så findes der en trøje. Det er der noget urmenneskeligt tilfredstillende ved,” siger Frida Arnqvist Engström.
I Danmark er det historiker Agnete Rasmussen, som har fået idéen til de broderede boganmeldelser. Foreløbig er der kommet flere end 320 ind, flest fra Jylland, men også fra Fyn og øerne. Som udgangspunkt har craftivisme et politisk budskab.
”Men vi har alle sammen brug for lys, og jeg er nok inspireret af den britiske craftivist Sarah Corbetts konstruktive tilgang. Det skal ikke altid handle om at råbe, demonstrere og være vred. Nogle gange skal man sætte hårdt mod hårdt, andre gange er det godt at gå ind i substansen,” siger Agnete Rasmussen, som mener, projektet beviser, at broderi ikke kun er for søde ældre damer.
”Vi har modtaget broderede boganmeldelser fra folk i alle aldre og alle dele af samfundet. Det at blande glæden ved litteratur med håndværk er et moderne medie at udtrykke sig i,” siger Agnete Rasmussen, som også er næstformand i Gavstrik, en forening med 1300 medlemmer i Norden, Japan og USA.
”I Norge, for eksempel, er ’husflid’ offentligt støttet, fordi staten ønsker at holde liv i håndværkstraditionen, mens der efterhånden er ret få timers håndarbejde i den danske folkeskole – og det er både at svigte en del af historien og elevernes kreative evner,” siger Agnete Rasmussen.
Fordi det tager sin tid at brodere, begrænser boganmeldelserne sig til forfatterens navn, bogens titel og en vurdering på mellem en og seks stjerner, men ifølge historikeren har mange af craftivisterne debatteret bøgerne, mens de syede. For eksempel i bibliotekernes læsegrupper.
Er mænd ikke velkomne i bevægelsen craftivisme?
”Mænd kan sagtens være med, men craftivisme er aktivistisk i sin brug af tekstile håndarbejdsteknikker som broderi, strik og hækling, der traditionelt har appelleret til kvinder,” siger Agnete Rasmussen.