Prøv avisen
Seniorliv

At sige De til hinanden er næsten forsvundet ud af vores daglige sprog

Kongehuset er et af de steder, hvor De-formen er forblevet uantastet. Man er også klar over, at de kongelige i en række sammenhænge er hævet over den almindelige De-form. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/ ritzau scanpix

Når man er Des, viser man respekt, og det er sværere at skændes og komme med ukvemsord

”Steger De fisken på panden, frue?”, spurgte fiskehandleren min lidt yngre bekendte.

Hun studsede, som hun gør, hver gang nogen tiltaler hende med De. I daglig tale er tiltaleformerne De, Dem og Deres stort set gledet ud uanset folks alder. Hvis man i dag bliver tiltalt med De, sker det typisk hos bagerjomfruen, fiskehandleren, slagteren og lignende forretninger, der lægger vægt på den personlige betjening.

I supermarkederne er man bare et nummer i rækken, og ved kontakten med offentlige myndigheder har tiltaleformen du og fornavn taget helt over, så det grænser til det tåkrummende pinsomme.

Hverdagssproget er kommet ind i både det daglige og det officielle sprog. Sågar Ombudsmandsinstitutionen har valgt at modernisere sit sprogbrug. De og du bruges efter skøn. Det kan virke kunstigt at skrive De til en 23-årig, men måske ikke til en 83-årig, lyder vurderingen. I de talte medier, på danske tv-kanaler og i radioen, bliver der sagt du til seere og lyttere. I Danmarks Radio gik man helt over til du for en del år siden, og på TV 2 faldt den sidste bastion, Nyhedsafdelingen, for fem år siden. Der var begyndt at komme klager over, at det virkede distancerende over for seerne at sige De, og også i DR lægger man vægt på, at hverdagssproget og tiltaleformen du medvirker til, at det bliver lettere at forstå, hvad der bliver sagt. Et argument, som man ikke kan anfægte. Det giver ikke megen mening at være landsdækkende radio- og tv-kanaler, hvis ikke der bliver talt et sprog, som folk forstår.

Men hvordan viser man så respekt over for den, man taler med, hvis man ikke kender hinanden? Min generation og de lidt yngre har lært som børn, at voksne mennesker, man ikke kender, siger man De til. Det lærer børn ikke længere, kan jeg vist godt tillade mig at sige. De kan lære at være høflige og vise respekt. Men hvordan tiltaler man hinanden, hvis man ikke kender hinanden og gerne vil være høflig? Hr. og fru i tiltaleform er også næsten gledet ud af sproget. Efter at have skærpet opmærksomheden i en periode lyder det for mig, som om både børn og voksne undgår direkte tiltale, vi taler udenom og finder andre vendinger så som ”vi” og ”man” og ”I”. Forleden kom det som en rygmarvsrefleks ud af munden på mig: ”De glemte Deres paraply, frue.” Bagefter bed jeg mærke i, at jeg helt uden at tænke over det, havde tiltalt den vel 10 år ældre dame med De og Deres. Usædvanligt åbenbart også for mig selv i min halvhøje alder.

Med stor fornøjelse læste jeg for nylig en artikel i Weekendavisen om mad i januar ”Spare og spæge, men spise godt” af bladets tidligere chefredaktør Anne Knudsen. ”Dryp med Deres bedste olivenolie... Men hov! Hvis De spiser hele kyllingen, har De jo ikke sparet.” En hyggelig og inspirerende artikel i den eneste avis i Danmark, hvor man konsekvent er Des med læserne. På Weekendavisen minder de hinanden om, at de ikke går i seng med læserne.

”Det er en måde at vise respekt på. Vi er en gammel avis – en af verdens ældste fra 1749 – og vi vil gerne signalere en vis konservatisme,” siger redaktionschef Klaus Wivel.

En ny læser oplevede det grænseoverskridende, at avisen var Des med læserne, skrev han i et læserbrev i årets sidste udgave af avisen. Det medførte en prompte reaktion med fem læserbreve, der blev bragt i Weekendavisen i den følgende udgave den 5. januar.

”Og det er usædvanligt med så mange læserbreve og så hurtigt om samme sag,” siger Klaus Wivel.

I Kristeligt Dagblad er man dus med sine læsere. Men De kan dog udmærket bruges, hvor det på grund af stil eller konkret sammenhæng virker bedst, ligesom De-formen kan bruges i interviews og lignende, står der i Kristeligt Dagblads sprogbibel.

På engelsk findes tiltaleformerne sir og ma’am, som udtrykker respekt og høflighed. Men i moderne dansk har vi ikke noget tilsvarende, og det er nu engang sværere at skændes og bruge ukvemsord og bande, når man er Des. Et tema, der nok er værd at diskutere, synes jeg, midt i al ophidselsen over debattonen på Facebook og andre sociale medier.