På det seneste har jordemødre, politikere og forældre talt om ringe forhold for fødende. Hvad har debatten fået dig til at tænke?
Selvfølgelig går jeg op i, at der er nogle ordentlige forhold, så jordemødrene kan yde deres bedste, og selvfølgelig føler jeg med de jordemødre, der er stået frem, men jeg må indrømme, at det ikke er noget, jeg går og bekymrer mig om i hverdagen. Det skyldes nok også, at dem, jeg kender, der har født i Region Midtjylland, havde en god oplevelse.
Hvad er en god fødselsoplevelse?
Jeg tænker, det er et sted, hvor der trygt at føde, fordi jordemødrene har ro på og nok tid til mig fra det øjeblik, jeg kommer ind. Så de kan rådgive og hjælpe mig og sørge for, jeg kommer til, når tiden er. Men selvfølgelig også at de er til rådighed efterfølgende, hvis vi har behov for lidt ekstra hjælp med for eksempel amning. I bund og grund er en god oplevelse vel, at man føler sig tryg. Det er mit ønskescenarie.
Er du nervøs?
Min største frygt er, at de stresser rundt, og at der hele tiden kommer en ny jordemoder ind ad døren. Jeg håber, det bliver den samme jordemoder, som jeg kan knytte et bånd til og føle mig sikker, beroliget og tryg ved.
Der er tre måneder til terminen. Hvordan forbereder du dig?
Gennem livet har jeg haft lidt svært ved at håndtere, når der pludselig sker noget uvant, som man ikke kan planlægge. Og sådan er det jo med en fødsel. Jeg tror, jeg kommer til at være i mine følelsers vold. Sådan er det også lidt for tiden. Jeg glæder mig mest af alt, men jeg føler også en spænding og en frygt for, om der skulle være noget galt med vores søn, eller om jeg gør et eller andet forkert. Lige nu er det faktisk mere tiden efter fødslen, der fylder hos mig. Selvfølgelig håber jeg først og fremmest, at han er sund og rask, men dernæst tænker jeg på, hvordan jeg som førstegangsmor skal håndtere det. Jeg er ret overbevist om, at jeg kan give nogle gode værdier videre til ham. Men det er mere det lavpraktiske de første måneder, jeg tænker på: Hvordan sørger jeg for, at han trives bedst muligt?
Hvad er det vigtigste, du ønsker at give videre til din søn?
Jeg er selv vokset op med masser af kærlighed og anerkendelse, og det vil jeg give videre. Han skal vide, at han er god nok, som han er. At livet ikke gælder om at være den bedste, men om at være den bedste version sig selv. Så vil jeg vise ham værdien af familien. At han ikke kun har sin mor og sin far, men at han også har bedsteforældre og anden tæt familie, der er klar til at hjælpe ham. Jeg vil vise ham, at familie er noget, man er fælles om, og at man hjælper hinanden og passer på hinanden, når man oplever modgang. Det er vigtigt for mig, at han finder sin grundbase.
Livet gælder ikke om at være den bedste, siger du. Er synet på børn blevet for konkurrencepræget?
Selvom mine forældre har anerkendt mig, så har jeg selv oplevet perioder i mit liv, hvor jeg følte, at jeg skulle være god til det hele for at være god nok. Jeg glemte at være glad for det, jeg har. Og jeg glemte, at mine nære holder af mig på grund af den, jeg er, og ikke på grund af det, jeg opnår. Jeg levede nok i en konkurrencepræget boble. Og i dag ser man jo, at nogle unge får stress og depression, fordi de ikke føler, de kan leve op til omverdenens forventninger. Jeg vil gøre mit allerbedste for vise min søn, at han har en masse i sit liv, der vil hjælpe ham og guide ham.
Har du nogensinde været i tvivl om, hvorvidt du ville have børn?
Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg er adopteret fra Kina, og det har nok altid betydet, at jeg gerne vil have et barn af eget kød og blod. Jeg har jo ingen biologisk familie. I hvert fald ikke her i Danmark, så at stifte min egen familie har været mit største ønske, siden jeg var helt lille. Mit ønske har faktisk været så stort, at jeg måtte afbryde et forhold, da min daværende kæreste ikke ønskede at få børn.
Hvordan ser du sammenhængen mellem din adoption og dit ønske om børn?
Da jeg var barn og kiggede på andre børn og familier, syntes jeg altid, det var sjovt at kigge efter detaljerne i deres ansigter. Jeg ville se, hvem der lignede hvem, og hvor barnet havde sine øjne, sin næse eller sin højde fra. Det handler ikke om, at jeg som sådan manglede noget i min egen opvækst, men jeg tror, at mit ønske om børn bunder i en nysgerrighed over at se, hvad det vil sige at ligne mig fysisk. Jeg har ikke kontakt til min biologiske familie, og jeg har egentlig aldrig følt en trang til at undersøge mit ophav nærmere – også selvom mine forældre har tilbudt mig at komme til Kina. Jeg afslog det, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver klar til at besøge landet. Jeg ved godt, at jeg ikke er dansk af udseende, men jeg er dansk af sind, og derfor føler jeg ikke et behov for at blive mindet om min fortid. Alligevel kan jeg mærke, at jeg jo gerne vil kunne fortælle min egen søn, hvad han kommer af. Har han andre end danske og kinesiske gener i årene? Hm. Måske tager jeg en dag en dna-test.
Hvordan har du mærket, at corona har haft indflydelse på din graviditet?
Altså selvfølgelig har jeg ikke kunnet gå til gravidsvømming og -fitness. Men i virkeligheden er det mest det sociale, som alle andre jo også føler. Jeg ville gerne have delt min glæde over graviditeten med mine venner og vist min mave frem for dem.
Hvad tænker du om, at I har knap 40 kilometer til Viborg Hospital, hvor du skal føde?
For mig har det bare været en selvfølge, at jeg enten skulle til Viborg, Skejby eller Herning. Men det er selvfølgelig en ret lang tur, særligt hvis der opstår noget akut, eller hvis min kæreste er på arbejde, og jeg først skal have ham hjem – så kan der jo gå lang tid, før vi er fremme. Men vi skal nok finde en løsning. For mig er hjemmefødsel i hvert fald ikke noget, jeg har lyst til. Jeg føler mig ganske enkelt mere tryg på hospitalet.
Hvad giver dig håb?
At jeg ved, jeg har nogle gode venner og en god familie og svigerfamilie omkring mig. Det giver mig håb, fordi jeg ved, at jeg kan overkomme rigtig meget, så længe jeg har dem omkring mig. Når man føler tvivl og står i svære valg, så betyder opbakningen enormt meget.