Sjælen er blevet genstand for kulturkamp

Op mod hver fjerde dansker har en forestilling om sjælen, men i store dele af den akademiske verden er begrebet dømt ude. Begrebet sjæl har religiøse undertoner, og det vil man ikke tages til indtægt for i sin forskning, lyder en del af forklaringen

24 procent af danskerne tror, at sjælen bliver genfødt i et nyt legeme, viste en undersøgelse i 2019.
24 procent af danskerne tror, at sjælen bliver genfødt i et nyt legeme, viste en undersøgelse i 2019. Foto: Michiko Tierney/Panthermedia/Ritzau Scanpix.

At åbne vinduet er ofte noget af det sidste, læge Søren Ringgaard ser familier gøre for deres døende. I de to årtier, hvor han var praktiserende læge i Karup i Midtjylland, har han stået i meget kolde soveværelser, hvor alle vinduer stod åbne, så sjælen kunne komme ud. Og som læge på Hospice Limfjord i Skive er han ofte vidne til en tilsvarende praksis.

”Det er en mulighed for at handle, hvor man ikke længere kan handle, og samtidig er det åbne vindue, hvor sjælen siges at kunne flyve ud, udtryk for en rituel handling, som måske gør det ubærlige lettere. Nogle vil måske problematisere det, men det kunne jeg aldrig drømme om. Jeg tror ikke, man kan tale om rigtigt og forkert i mødet med døden,” siger Søren Ringgaard.

Sjælen fylder også, hvis man åbner Den Danske Salmebog eller Bibelen, men ellers er den trængt i baggrunden i nutidens menneskesyn.

”Meget få nulevende filosoffer vil i dag bruge ordet ’sjæl’. Der er intet ved det ord, som ikke lige så godt kan indfanges af de ord, vi i dag bruger i stedet som for eksempel bevidsthed, psyke og subjektivitet,” siger professor i filosofi ved Københavns Universitet, Dan Zahavi, der er direktør for Center for Subjektivitetsforskning.

Når han skal uddybe, hvorfor nutidens filosoffer i dag undgår at tale om en menneskelig sjæl, siger han:

”Faren ved at bruge begrebet sjæl er først og fremmest, at det har teologiske konnotationer, og at man ikke ønsker at blive taget til indtægt for religiøse idéer i sin forskning. En anden årsag er, at man ved at bruge ordet sjæl også risikerer at blive tillagt et dualistisk menneskesyn, hvor man opdeler mennesket i en sjæl og et legeme.”

Hvor mange danskere, som tror, at mennesket har en sjæl, er der ikke lavet undersøgelser af. Det nærmeste, man kommer, er Den Danske Værdiundersøgelse, som udkom i 2019, hvor 24 procent af danskerne svarer, at sjælen bliver genfødt i et nyt legeme. Da man første gang gennemførte undersøgelsen i 1981, var tallet 13 procent.

At næsten hver fjerde dansker har en forestilling om en sjæl, der bliver genfødt, tyder altså på, at forestillingen om en menneskelig sjæl lever videre blandt almindelige mennesker, selvom den er dømt ude i store dele af den akademiske verden.

Antropolog og docent emeritus Ole Høiris peger på, at vi i dag nærmest opererer med to forskellige opfattelser af sjælen: en verdslig og en guddommelig.

”I den vestlige kulturkreds er sjæl et udtryk for en monoteistisk Guds tilstedeværelse i os. Den er indlagt i hvert enkelt menneske af Gud og derfor urørlig. I 1800-tallet kommer så idéen om psyken, hvor videnskaben prøver at erstatte sjælen med psyken, der kan ses som en slags verdslig sjæl, som man kan tilgå, behandle og ændre på,” siger Ole Høiris.

Han mener, at vi i de her år ”ser en kulturkamp mellem den verdslige og den guddommelige sjæl”, som han kalder det.

”For cirka 30 år siden ville jeg ikke have troet, at det ville være tilfældet, for da troede mange jo, at religionen var ved at blive udryddet. Men jeg oplever det dog ikke som en aggressiv kamp, hvor de to parter prøver at udrydde hinanden. Der er plads til både præstens sjælesorg og til psykoterapi hos psykologen,” siger Ole Høiris.

Nærdødsoplevelser er et af de områder, hvor en del mennesker har haft personlige oplevelser af, at bevidstheden eller sjælen lever videre.

Til maj indleder læge Tobias Kvist Stripp et ph.d.projekt, som vil blive den første, danske videnskabelige undersøgelse af nærdødsoplevelser. I udlandet har man forsøgt, om man kan bruge den slags studier til at sætte sjælen på formel. Det er ikke Stripps ambition.

”Ud fra et lægevidenskabeligt syn har vi ikke noget begreb om sjælen. Det er noget, vi lader teologer og filosoffer om at se på, mens vi ser på mennesket ud fra et biomekanistisk syn, som siger, at bevidstheden er i hjernen, og hvis hjernen dør, så stopper bevidstheden. Det syn kan dog blive udfordret af de oplevelser, nærdødsoplevere skildrer. De kan både sanse og huske, selvom hjernen ikke får den ilt, man skulle mene var nødvendig for tænkning og sanseindtryk. Og hvad betyder det for vores forståelse af sjælen?”.