For nylig satte filosoffen Morten Ziethen og familien sig ned for at planlægge årets sommerferie. Familiens to drenge har aldrig været ude at flyve, og nu mente de, at det måtte være deres tur til at komme langt væk. Det stillede familien i et dilemma.
”Som forældre kan vi godt have lyst til at vise vores børn noget mere af verden, end man umiddelbart kan nå med tog eller bil. Det stillede os i en situation, hvor vi skulle overveje, hvad der er vigtigst. At vise vores børn mere fjerntliggende egne, andre kulturer og forskellige levevilkår holdt op imod, at klimaet skal betale en høj pris for, at vi kommer på sådan en kombination af solferie og dannelsesrejse,” siger han.
Læs også: Alle taler om klimaforandringerne. Samtidig flyver vi mere end nogensinde
Når samtalen falder på modsætningsforholdet mellem ønsket om at rejse ud i verdenen og behovet for at passe på klimaet, kommer det ofte til at handle om flyrejser. Og selvom det hverken er den største eller værste årsag til CO2-udledning, udgør verdens flytrafik årligt mellem to og tre procent af den samlede udledning. Samtidig vokser antallet af fløjne kilometer globalt med seks til syv procent hvert år, fortæller seniorkonsulent for trafik og byer hos klimatænketanken Concito Henrik Gudmundsson.
”Hvis vi i stigende grad indretter vores liv og verdens økonomien på, at vi skal flyve mere og mere, har det konsekvenser. For så bliver det svært at sige: ’Hov, det skal vi for resten lige have skåret ned på’, hvis vi ikke kan nå klimamålene på en anden måde. Det er lettere at lægge en dæmper på nu, mens det stadig er i opløbet,” siger han.
Første skridt er at have det med i tankerne, når ferien skal planlægges, mener han. Man skal overveje hvor tit, hvor langt og hvor ofte man rejser. Der er nemlig store besparelser på CO2-regnskabet, hvis rejsen går til Berlin i stedet for Bangkok, eller hvis man vælger tog, bus eller bil frem for fly.
Det belaster også miljøet, men i langt mindre grad. Skal familien eksempelvis fra København til Paris tur-retur, falder CO2-udledningen til en fjerdedel, hvis de vælger bilen frem for flyet. Og tager man med langtursbus, er udledningen nede på en sjettedel sammenlignet med fly, viser beregninger fra Concito.
Vælger man sine rejser med omhu, kan man ifølge Henrik Gudmundsson bedre forsvare, at man en gang imellem flyver langt. Han sammenligner det med diskussionen om vores madvaner.
”I dag spiser vi rigtig meget oksekød, og det er noget af det værste for klimaet. Men hvis alle droppede en tredjedel af deres oksekødsindtag og erstattede det med noget plantebaseret, ville vi virkelig kunne se en forskel,” siger han.
”På samme måde kan man sige, at hvis alle de, der tager til Thailand en gang om året, kun gjorde det hvert fjerde-femte år, så ville det gøre en forskel.”
Det er dog ikke sandsynligt, at en forbrugsændring hos danskerne alene kan redde klimaet. For Danmark er et lillebitte land, og selv hvis alle helt droppede flyrejserne, ville det næppe gøre nogen synlig forskel i forhold til det globale klima, fortæller Henrik Gudmundsson.
Klimakrisen fylder i folks hverdag og bevidsthed, fortæller forbrugsøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen.
I december sidste år undersøgte hun, hvordan klimaet spiller ind i danskernes forbrugsvaner. 49 procent svarede, at de det seneste år havde ændret deres forbrugsvaner, fordi de var bekymrede for klimaet. Ud af dem svarede 21 procent, at de havde ændret den måde, som de holdt ferie på. Breder man det ud til hele befolkningen, svarer det til godt hver tiende dansker, fortæller forbrugsøkonomen.
Hvorfor træffer flere ikke et klimavenligt valg? Det handler især om bekvemmelighed, mener hun. For mens man kan flyve til Sydfrankrig på et par timer, kan turen tage flere dage, hvis den foregår i bil eller med tog. Samtidig kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis man skal købe klimakompensation for flyrejsen til USA eller tage toget frem for flyet til Sydeuropa.
Men alle har råd til at træffe det klimavenlige valg, mener Ann Lehmann Erichsen. Den mest klimavenlige ferieform er nemlig at holde den der, hvor man bor. Et koncept, der også kaldes staycation, sammensat af de engelske ord for at blive og holde ferie, stay og vacation.
”For mange er det et prestigespørgsmål at tage af sted på skiferie eller flyve til Thailand. Men det er en gave, hvis man i stedet kan se bort fra det og være tilfreds med det, man har herhjemme,” siger hun.
”Ferie handler om fraværet af arbejde. Det får man også, selvom man bliver i Danmark. Udforsker man sit lokalområde, kan man pludselig blive opmærksom på en masse ting, som man ikke ser i hverdagen. Man kan også tage i sommerhus, besøge familie og venner, man ikke ser så tit, eller få gjort noget ved hus og have,” siger hun.
Den midtsjællandske sognepræst Poul Joachim Stender, fra Kirke Saaby og Kisserup Sogn, drømmer om, at hans barnebarn kommer til at vokse op i en verden med rigt dyre- og insektliv, og hvor luften og havet er rent. Men han tror ikke på, at forbud, begrænsninger og dommedagsretorik er vejen frem.
”I hele klimadebatten skal vi også være opmærksomme på at stimulere os selv. Når vi er glade for livet og får gode oplevelser, giver det energi og lyst til at passe på Jorden,” siger han.
”Det svarer lidt til det med, at der kan være positive effekter ved at spise mad, som er for fed. Forstået på den måde, at hvis folk spiser noget, som smager godt og giver livsglæde, så kan det i sidste ende give flere gode leveår.”
Derfor synes sognepræsten heller ikke, at man skal lade sig begrænse af klimahensynet og blive hjemme fra ferien. Han er bange for, at Danmark bliver en lille lukket firlænget gård, hvor ingen tager ud i verden. Og det stik modsatte er i præstens øjne nødvendigt.
”Vi skal ud i verden og opdage, hvor smuk Jorden er. Det giver en større lyst til at passe på kloden, fordi vi har set, hvor mangfoldig, stor og spændende den er. På den måde kan man komme tilbage fra sommerferien og være blevet meget mere påpasselig med klimaet, end hvis man bare var blevet hjemme.”