Prøv avisen

Skam er kommet med på arbejde

”I dag har man sin eksistens og kærlighed med på arbejde. Derfor kan det blive meget sårbart, hvis vi hele tiden bliver afkrævet kompromiser. Skammen handler jo om, hvorvidt man er elsket eller ej,” siger Pernille Steen Pedersen. – Foto: Jens Welding Øllgaard

Cand.scient.pol. Pernille Steen Pedersen identificerer i ny bog skamfølelse som en del af stressrelateret sygdom og har bud på, hvordan det kan forebygges

Den græske filosof Aristoteles skrev i sin bog ”Retorikken”, at skam er en ”forestilling om ydmygelse, ved hvilken vi forsøger at undgå selve ydmygelsen”. Og videre, at vi skammer os mest over det, som foregår åbenlyst og for alles øjne. Deraf kommer talemåden, at skamfølelsen sidder i øjet.

Det fik Anders at føle, da han gik til sin leder, fordi han følte sig usikker over sin nye funktion på arbejdspladsen. Han udtrykte bekymring over at skulle mægle mellem sine kolleger, når han ikke følte sig etableret i huset. Men så fik han et blik fra lederen, som lammede ham, ledsaget af ordene: ”Det er jo sådan noget, der etablerer dig”.

Anders blev efterfølgende hjemsøgt af tanker om, at det var ham, det var galt med. Det endte med en langvarig sygemelding, og han vendte aldrig tilbage til arbejdspladsen.

Eksemplet med Anders er et af flere, hvor skamfølelse spiller en rolle i stressrelateret sygdom, i Pernille Steen Pedersens bog ”Slip stress ud af skammekrogen. Et forsvar for arbejdsfællesskabet”, der netop er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag. Bogen er blevet til på baggrund af den 40-årige cand.scient.pol.s ph.d.-afhandling ”Udkast til et nyt copingbegreb – en kvalifikation af ledelsesmuligheder for at forebygge sygefravær ved psykiske problemer”, som hun forsvarede i foråret på CBS, Handelshøjskolen i København. Her er hun ansat på institut for ledelse, politik og filosofi.

Undervejs i sin forskning gjorde hun den opdagelse, at følelsen af skam ofte har været en ledsager i forløb, der er endt med en sygemelding. Dertil har hun en indgående viden om indsatser mod sygefravær fra 10 års ansættelse i Beskæftigelsesministeriet.

At problemet er alvorligt, viser tal fra Danmarks Statistik og en undersøgelse fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, fra 2015. Ifølge den har 8 ud af 10 lønmodtagere symptomer på stress.

”Jeg har set konsekvenserne af, at stressreaktioner ikke bliver håndteret i den tidlige fase, men i stedet får lov til at udvikle sig til stor skade for den enkelte og de øvrige på arbejdspladsen. Det er store menneskelige tab, der sker, og det har rystet mig,” siger Pernille Steen Pedersen.

Hun definerer skam som en almenmenneskelig følelse, som siden urtiden har skullet beskytte os mod skamløs adfærd i den flok, vi var afhængige af at være en del af.

”Derfor er skam grundlæggende ikke noget dårligt, for skam kan gøre, at vi respekterer hinandens grænser, så vi kan blive i flokken. Men det, jeg har fundet ud af, er, at skamfølelsen under nogle bestemte betingelser kan udvikle sig fra at beskytte os til i stedet at komme til at skade os. Årsagen er, at vi i vores iver efter at være en del af flokken – og vores angst for ikke at være det – kan komme til at støde os selv ud fra flokken, fordi vi bliver så bange for flokkens afvisning,” siger Pernille Steen Pedersen.

I sit arbejde har hun identificeret skammen som angsten for at blive afsløret: Hvornår finder de ud af, at jeg ikke er god nok til det, jeg laver?

”Derfor er skam i de analyser, jeg har lavet, en form for social angst på arbejdspladsen. Det er angsten for andres blik og angsten for, at nogen skal finde ud af, at jeg ikke gør mit arbejde godt nok. Det står i modsætning til mange af de krav, som vi i dag bliver præsenteret for i forhold til at gøre vores pligt og lade vores følelser blive hjemme. Vi skal handle fornuftigt, være rationelle og mentalt robuste og lære at kontrollere vores følelser.”

”Det kan blive direkte farligt, hvis vi skal undertrykke vores følelser, for så bliver skammen til noget, vi skal gå og gemme, og som vi bliver endnu mere angst for at blive afsløret i at besidde. Og jo flere glædeskurser, vi kommer på, og jo flere gange vi får at vide af en coach, at vi skal sige pyt, jo værre bliver det.”

Pernille Steen Pedersen har via interviews med ledere og medarbejdere fra håndværksbranchen over sygeplejefaget til bankverdenen kunnet konstatere, at en udløsende faktor for stressrelateret sygefravær begynder med en forandring i form af en øget belastning over længere tid. Det kan være en skilsmisse eller familieforøgelse på hjemmefronten. På arbejdet kan det være, at man får en ny leder, en ny kollega samt store organisatoriske og faglige forandringer.

”Det er en kendt sag fra stressforskningen, at forandringer kan være stressende. Jeg har ønsket at finde ud af nogle realistiske bud på, hvordan vi kan håndtere konsekvensen af forandringer. Jeg mener ikke, at det er realistisk at forsøge at skabe forudsigelighed i arbejdet og undgå forandringer. Jeg mener heller ikke, at vi kan forebygge stress, men vi kan forebygge, at stress udvikler sig, og vi kan forebygge stressrelateret sygefravær.”

”Spørgsmålet er, hvordan vi håndterer konsekvenser af forandringer. Man kan se det som et tog, der kan køre i forskellige retninger. En af stationerne undervejs er en konflikt, og det er der, hvor skamfølelsen rører på sig. Konflikten er en del af de forandringer, vi oplever, og de kan være ubehagelige, fordi vi måske skal gå på kompromis og gøre arbejdet på en anden måde, end vi plejer. Det kan skabe en afstand mellem vores ideal og faglige stolthed og det, vi nu skal gøre. Skamfølelsen minder os om, at passer du ikke på, kan du komme til at lave et dårligt produkt, eller du kan komme til at blive skadet.”

”Jeg tror ikke, at konflikten kan løses, men at vi i langt højere grad skal være opmærksom på den. Det, vi kan gøre, er at hjælpe hinanden med at håndtere den. Og det gør vi ikke ved at skulle sige pyt, og nu skal du lade være med at stille så store krav og være så nærtagende.”

”I stedet skal vi træne lederne i at se stressreaktioner og håndtere dem, inden de udvikler sig yderligere. Og vi skal træne medarbejderne til at blive bedre til at bede om og tage imod hjælp. Vi skal som kolleger også blive bedre til at forstå, at mennesker har forskellige behov. Nogle vil føle det krænkende, hvis en kollega kommer brasende for at hjælpe med en stor arbejdsbyrde. Andre vil føle, at kollegerne er ligeglade, hvis de ikke ser, at man er begravet i arbejde.”

”Det er reaktionsmønstre, vi skal lære at kende. Og så skal ledere lære at tage mere ansvar og give tydelig besked om, hvor mange kræfter der skal lægges i en bestemt opgave. De skal også have blik for, om nogen, der går og brokker sig, har brug for en snak, fordi de i virkeligheden er frustrerede og ikke føler sig set,” siger Pernille Steen Pedersen.

Hun mener også, at det bør erkendes, at arbejdet har en anden betydning i dag end tidligere.

”I dag har man sin eksistens og kærlighed med på arbejde. Derfor kan det blive meget sårbart, hvis vi hele tiden bliver afkrævet kompromiser. Skammen handler jo om, hvorvidt man er elsket eller ej. Derfor nytter det ikke at sige, at man skal lade være med at lægge så mange følelser i sit arbejde. For det er vores eksistens og behov for at være elsket, der er på spil.”

”Skammen forebygger vi ved at anerkende, at den eksisterer. Vi skal håndtere, at vi er hele mennesker, at vi ikke er robotter, og at vi ikke har en følelsesgarderobe, hvor vi kan hænge vores følelser, når vi går på arbejde,” siger Pernille Steen Pedersen.

Hun peger på, at vi har forskellige måder at reagere på, når vi føler, at vi bliver krænket. Og at vores livshistorier er forskellige.

”Det betyder, at rummeligheden gerne må være lidt større. Vi har følelser som skam, og vi skal ikke skamme os over at have de følelser. Fordi vi er mennesker, kan vi røre hinanden, vi er ikke øde øer, og vi skal være sammen som mennesker. Men det er en kunst, vi skal lære, ikke mindst, når den ene part er stresset.”

Læs uddrag af ”Slip stress ud af skammekrogen. Et forsvar for arbejdsfællesskabet”.