Urhistorien om skam i den kristne kultur handler om syndefaldet og uddrivelsen fra Edens have og findes i Første Mosebog kapitel 3 i Det Gamle Testamente i Bibelen:
Adam og Eva måtte spise frugter af alle træerne i haven, men ikke dem på kundskabens træ, havde Gud sagt. Lokket af slangen gjorde de det alligevel, og i det øjeblik åbnedes deres øjne, og de så, at de var nøgne. De skjulte deres nøgenhed med figenblade. Da de ved aftenstide hørte Gud gå rundt i haven, gemte de sig for ham.
”Det er en vigtig komponent i skam, at man ser sig selv udefra og ser noget, man ikke kan lide. Adam og Eva følte sig forkerte i forhold til Gud, fordi de var nøgne og derfor ikke værdige. Gud syede skindtøj til dem, så de kunne dække sig til, og sendte dem ud af Edens have. Men det er ikke Guds fordømmelse, der skaber deres skam. Den har de allerede, fordi de har set sig selv udefra,” siger psykolog og foredragsholder Krista Korsholm Bojesen, der bor i Aarhus.
I sin bog ”Skam”, der udkom sidste efterår på Bibelselskabets Forlag, udfolder hun en række facetter af begrebet skam, og hvordan skammen kan genkendes og håndteres. Hun har også bud på, hvordan man kan arbejde med sine værdier og blik på sig selv. Og så introducerer hun skammens modgift, nåden, der ligesom den ultimative skamberetning også er hentet fra kristendommen. Nåden vender vi tilbage til.
Krista Korsholm Bojesen mener, at det moderne samfundsliv med høje præstationskrav, kropsidealer og jagten efter anerkendelse på de sociale medier er med til at udbrede skamfølelsen, ikke mindst hos unge.
”Skammen er kommet til at fylde meget for os moderne mennesker, der hele tiden ser os selv udefra. I dag er det op til det enkelte menneske at bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. Vores værdier er ikke længere kollektive, de er blevet privatiseret. Mange oplever det som en frihed, mens endnu flere føler sig skyldige og skamfulde og derfor forkerte som mennesker.”
”Det er vigtigt at forstå, at det er vores egen vurdering og det, vi tænker om os selv, der fører til skam. Det er svært at have med at gøre, da det ofte ikke er pæne ting, og derfor gemmer vi det væk. Det præger vores relationer, på arbejdspladsen, de sociale medier, mellem ægtefæller, børn og voksne, at vi er bange for ikke at være gode nok. Og for, at hvis du for eksempel vidste, hvor svært jeg synes, det er at være studerende, at jeg ikke synes, jeg er dygtig nok, og hvor træt, jeg nogle gange er af at være mor, ville du ikke elske mig mere,” siger Krista Korsholm Bojesen.
Hun definerer skam som følelsen af at være forkert. Når skyld og skam er to forskellige begreber, er det, fordi skyld er, at man har gjort noget forkert, mens skam er, at jeg er forkert.
”I skyldfølelsen er der håb om at gøre det forkerte om og godt igen. I skam er den primære følelse håbløshed, og at jeg bliver alligevel aldrig god igen. Forskning viser, at hvis for eksempel kriminelle føler skam, er der stor sandsynlighed for, at de fortsætter den kriminelle løbebane, for de har ikke håb om at kunne ændre det. Men føler de skyld, vil de være i stand til at lave om på tingene.”
”Der er forskel på, hvordan vi dømmer os selv. Nogle kan leve med at have været utro, fordi de opfatter det skete som en svipser. Andre vil gå helt ned, fordi det ikke er til at holde ud. Så det er ikke en bestemt ting, der udløser skam eller skyld, det er afhængig af, hvordan vi selv ser på det.”
”Skam kan også opstå i forhold til samfundet. Hvis man er arbejdsløs, usynligt syg, som for eksempel gigtpatienter, eller lider af depression eller andre psykiske sygdomme, kan man komme til at føle sig magtesløs, og at man svigter og nasser på samfundet.”
”Når skam er så ødelæggende, er det, fordi den tager håbet om bedring og om at kunne ændre noget væk – også håbet om tilgivelse. Derfor er skam en blindgyde. Og det er svært at bede om hjælp, for det kan føles som at gå ind til sin chef og sige, at ’derfor synes jeg, du skal fyre mig’. Eller at sige til sin mand eller kone, at ’jeg fatter ikke, at du er sammen med mig, når jeg er så dum’. Det er svært at åbne op, for man er bange for at blive bekræftet og dømt ude.”
”Skam er derfor noget, som folk kan gemme på i mange år,” siger Krista Korsholm Bojesen og fortæller om en oplevelse engang efter et foredrag, hun havde holdt om skam og om at blive mor:
”Bagefter kom en kvinde på 80 år hen til mig og sagde, at hun ville ønske, at hun havde hørt det for 50 år siden, for hun havde følt sig så forkert som mor. Det var godt nok mange år, hun havde gået med den smerte.”
Der findes nogle former for psykopati, hvor følelsen af skam er fraværende. Men ellers er alle mennesker med et normalt følelsesliv i stand til at føle skam.
”Skam afspejler, hvor vigtigt forholdet til andre er for os, og handler om frygten for at miste relationer eller være uværdig til relationer. Det skyldes, at vi mennesker er designet til kontakt med andre. Krybdyr kommer til verden og kan alt, for selv deres forældre kan finde på at æde dem. Mennesker kommer hjælpeløse og skrigende til verden og forventer, at nogen tager sig af dem.”
”Hvis børn ikke bliver mødt og set, kan det lede til større sårbarhed over for skam. Spædbørn har brug for øjenkontakt, og hvis de ikke får det, kan det påvirke den basale tryghed ved tilværelsen. Men skam er en urfølelse, som følger af det at være menneske. Så uanset god eller dårlig barndom vil de allerfleste have evnen til at føle skam,” siger Krista Korsholm Bojesen.
I ”Skam” retter hun en tak til en række mennesker for deres betydning for arbejdet med bogen. På listen er også en ”tak til ham, der bragte nåden ind i verden”.
”Det er Jesus. Jeg er kristen, og det lægger jeg ikke skjul på. Når jeg ser den måde, som Jesus mødte mennesker på, ville jeg ønske, at jeg var mere som ham. Bibelen er fyldt med historier, der handler om på trods at blive elsket, tilgivet og stadig få lov at være med,” siger Krista Korsholm Bojesen.
Hun definerer nåden som en kraft, der bærer over med det uperfekte i mennesket. Det er en form for kærlighed til sig selv, men også nåde over for andre, der falder igennem eller dummer sig.
”Nåden giver os lov til at være uperfekte, men stadig elskede og elskelige. Man kan sige, at nåde er et religiøst ladet ord, men nåde er ikke et ord specielt for kristne. Det kan bruges i alle mulige sammenhænge ligesom næstekærlighed og andre religiøse begreber. Og du kan sagtens være en nådefuld person uden at være kristen. Når jeg introducerer nåde i bogen, er det, fordi jeg tror på det. Og på, at samfundet har brug for nåde, fordi det rummer en dobbelthed i, at det forkerte er set, men du er ikke dømt ude.”
”Vi mennesker gør ting, der er forkerte og ikke okay, og derfor er der ingen, der går gennem tilværelsen uden at have brug for tilgivelse fra omgivelserne. Man har brug for at blive set i sin uperfekthed og elsket på trods. Og det begreb, vi kender for det, er nåde. Der er visdom i nådens væsen – at vi som mennesker er værdifulde, fordi vi er mennesker. Vi kan gøre fantastiske ting, men vi kan også fejle og skyde forbi, selvom vi har de bedste intentioner. Derfor er der brug for nåden. Hvis vi kunne blive bedre til at leve i den dobbelthed, som nåden rummer, ville vi også blive bedre til ikke at dømme os selv og andre ude.”
Ifølge Krista Korsholm Bojesen er en måde at håndtere skam på at tale om den med mennesker, man har tillid til.
”Jeg har selv en liste med mennesker, jeg stoler på. Hos dem kan jeg låne de nådige øjne og tale om det med ikke at føle mig god nok. Skam kan nemlig ikke tåle at komme frem i lyset. For oftest vil man få at vide af den anden, at ’det kender jeg godt, det har jeg også oplevet’. At turde dele sårbarhed og åbenhed er noget af det vigtigste. Normaliseringen af skammen betyder meget, for så er du ikke dømt ude, og din historie kan blive den andens håb, fordi vi ikke gemmer det for os selv.”