”Far, må jeg holde telefonen, når vi skal finde den første skat?”. spørger seksårige Lulu, mens hendes far, Steffen Førgaard, løfter datteren op på sin cykels børnesaddel.
Det må Lulu gerne, og det er hende, der får lov at vise vej, da hun og faderen triller ud af indkørslen ved deres hjem i Thisted i Thy. Lige efter dem følger lillesøster Tammie på fem år, der kigger frem fra barnesædet bag moderen Helle Thomsens ryg.
De skal nemlig på skattejagt. For Lulu, Tammie og deres forældre er fire af de omtrent tre millioner mennesker verden over og 17.000 i Danmark, der er blevet bidt af dillen geocaching.
Geocaching er en netværksbaseret form for skattejagt, der sender deltageren ud på opdagelse i naturen. Ved brug af en såkaldt app – et program til telefonen – kan man lede efter skatte, som er placeret af andre ”geocachere”. Man finder skatten ved brug af telefonens gps, og de i alt 2,9 millioner skatte, som findes i både byer og naturområder i 180 af verdens lande, kategoriseres i sværhedsgrad og efter størrelse. På den måde kan Steffen Førgaard og Helle Thomsen sørge for, at deres familieskattejagt går efter skatte, som er store nok til, at deres døtre er i stand til at finde dem. Og ifølge amerikanerne, som står bag geocaching, er der over 32.000 skatte at finde i Danmark, så det er bare at komme i gang.
I dag går skattejagten rundt i Thisted, for den lille familie er for nylig flyttet hertil fra Holstebro og vil gerne udforske lokalområdet nærmere. Første skat skal findes ved den lokale brandstation, kan de se på appens indbyggede kort. Og efter en mindre cykeltur nærmer familien sig den brændende tamp. Familien snuser omkring og finder hen til terrassens hjørne, hvor en brandslukker hænger på et stakit. Helle Thomsen banker på brandslukkeren – den er hul.
Der går få øjeblikke, før det går op for Lulu, at det måske ikke er en helt almindelig brandslukker, hun har fundet frem til. Da hun løfter den ned fra stakittet, opdager hun, at den er ganske let, og mens resten af familien jubler, hiver lillesøster Tammie en lille boks ud af den falske brandslukkers indre. Skatten er fundet!
I plasticboksen er der en lille logbog, hvor man kan skrive, hvem der har fundet skatten og hvornår.
”Hvordan staver man til Steffen?”, spørger Tammie, der gerne vil udfylde logbogen.
”Det starter med et S,” forklarer Helle Thomsen, ”det ligner lidt en slange”.
Helle Thomsen og Steffen Førgaard har geocachet med deres børn i tre-fire år og har blandt andet fundet skatte i Vordingborg, på Mors og i Thailand. De vil gerne have deres børn med ud i naturen, og skattejagten betyder, at de opdager områder, som de ellers aldrig ville have set. Måske opdager de en lille sø i deres egen by, som de ikke før kendte til, eller et buskads kan vise sig at gemme på en hule til senere børnelege. Og når familien Førgaard og Thomsen leder efter skatte, finder de i øvrigt både firben i græsset og flotte sten ved stranden, ligesom de får gode snakke om, hvordan man passer på naturen og de skatte, som andre mennesker har placeret i den.
Men der er også motion at hente i aktiviteten, fortæller Helle Thomsen.
”Nogle gange kan det blive lidt kedeligt for børn at gå en lang tur uden et formål, så sådan nogle små ben som vores pigers får altså gået et lidt længere stykke, når de er ude at lede efter noget. Og så kan pigerne blive helt elektriske af spænding over, hvad skatten gemmer på,” fortæller hun.
I mange geocaches er der nemlig små stykker legetøj, som man må tage, hvis man har noget at bytte med. Derfor har familien altid en plasticpose fuld af små Kinderæg-figurer, malede sten og andre finurlige dingenoter med sig i bilen, når de er på farten.
Man kan jo aldrig vide, hvor der gemmer sig geocaches rundtomkring i Danmark, og hvornår man liiige har tid til at finde en.
I brandslukker-skatten gemmer der sig for eksempel en lille legetøjsdelfin, som Lulu fisker op og erstatter med et af sine egne medbragte stykker legetøj.
Efter omhyggeligt at have lagt den fundne skat tilbage på sit gemmested tager familien turen videre på cykel langs Thisted havn. De er på jagt efter endnu en skat, og de ved fra appen, at den skal findes ved Limfjorden, som glimter i det blæsende sommervejr. Det er Tammie, der har fået lov til at tage førertjansen denne gang, og tæt ved det lokale vartegn Thisted-pigen, en yndig statue, som kigger ud over fjorden og har udsigt til Hanklit på Mors, stopper familien op. I appen er der nemlig en ledetråd til den skat, de leder efter.
”Behind the girl by the tree,” læser Steffen Førgaard højt for pigerne.
”Hvad er det nu, girl betyder?” spørger Helle Thomsen, og det ved Lulu godt – det betyder nemlig pige. Så det er altså bag Thisted-pigen – ved et træ, at skatten skal findes.
De to søstre er ikke sene til at kravle ind i buskadset bag Thisted-pigen, hvor brændenælder, hybenroser og præstelus måske godt kunne opfattes som en udfordring, men ikke bliver det, når der er noget så vigtigt som en skat på spil.
Og i et hul mellem nogle trærødder finder de skatten, en lille plasticboks, som indeholder… ikke noget særligt, desværre. Der er godt nok en logbog, man kan skrive i, men der er ikke noget legetøj, og det er altså lidt en skuffelse, når man er fem og seks år, fornemmes det på pigerne.
Men skuffelser hører også med til geocaching, og det er slet ikke så dårligt, mener Steffen Førgaard:
”Nogle gange er skatten kedelig, eller måske har andre mennesker, der tidligere har fundet skatten, taget det legetøj, der var i den, uden at lægge noget i bytte. Og det er faktisk også godt at lære,” forklarer han.
Helle Thomsen kalder det et ”mikroeventyr”, som udspiller sig, når man med telefonens kort i hånden begiver sig ud i terrænet for at opdage verden, og hun og hendes kæreste vil gerne give deres døtre med sig i livet, at hverdagen kan blive lidt mere eventyrlig på den måde.
Men lige nu er de to små skattejægeres appetit på eventyr stillet, og en anden har meldt sig.
”Jeg er sulten,” siger Tammie.
”Skal vi ikke gå op til farmor?”.