Prøv avisen

Bente og Torkil blev gift igen: Skilsmissen gav vores andet ægteskab en ny tyngde

Bente Sorgenfrey (59 år) og Torkil Sørensen (60 år) blev gift med hinanden igen, et år efter at de blev skilt. Andet ægteskab har dog en anden alvor, mener parret. Foto: Petra Theibel Jacobsen

De blev skilt efter 19 år, men gift med hinanden igen. Ægteskab nummer to er dog for ægteparret Bente Sorgenfrey og Torkil Sørensen væsentligt anderledes og funderet på en ny alvor, på tilgivelse og respekt

Et ægteskab er sjældent en ligeud affære. Der er bakker og dale, krumspring og afstikkere. Der er tillid og svigt, kærlighed og tilgivelse.

Bente Sorgenfrey og Torkil Sørensen har været igennem det meste. Endda på meget kort tid. Det vil sige, hvis man tager det hele med, er udviklingen af deres forhold selvfølgelig en længere historie, men en stor del af fundamentet for det, de har sammen nu, blev lagt i løbet af 1999 - efter 19 års ægteskab.

”Ja, vi blev jo skilt, fordi jeg var utro,” siger Bente Sorgenfrey med den ligefremme stil, som har karakteriseret hendes karriere, først som formand for Bupl, pædagogernes fagforening, og nu som formand for FTF, hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privat ansatte.

Hendes mand nikker. Han er international rådgiver i Nordisk Råd, og til at begynde med er det ham, der overtager fortællingen om deres særegne ægteskabshistorik. Der findes blot få hundrede som dem i Danmark: ægtepar, der bliver skilt og siden gift med hinanden igen.

Skilsmissen kom ikke ud af det blå, forklarer Torkil Sørensen. Der havde været krise et stykke tid, især på grund af arbejdet. De havde begge gode job og prioriterede dem mere end hinanden, så simpelt var det. Så da hans kone en dag sagde, at hun havde fundet en anden, var han egentlig ikke chokeret. Men selvfølgelig var det et slag, ikke mindst fordi hans kone ikke blot var utro, men hurtigt flyttede sammen med den mand, hun var utro med.

”Men ikke så længe!”, udbryder Bente Sorgenfrey med et afdæmpet smil.

Ingen af dem var dog på det tidspunkt i tvivl om, at det var endegyldigt slut, så efter et par måneder blev de skilt.

Det blev en barsk sommer det år. De to børn og plejebarnet var alle store teenagere, men alligevel ulykkelige over forældrenes skilsmisse. Selvom Bente Sorgenfrey nu fik det nye liv, hun havde længtes efter, betegner hun i dag de efterfølgende måneder i 1999 som en livskrise.

”Den negative kraft, der ligger i alt blive skilt, overrumplede mig. Det er jo nogle dybe rødder, man kapper. Vi mødte hinanden i 1978, da vi stadig var helt unge, så vi blev voksne sammen. Vi har oplevet en masse sammen, tog store beslutninger, fik børn. Alt det forsvandt heldigvis ikke bare, for Torkil udviste et enormt menneskeligt overskud ved ikke at blive bitter og straffende, men noget går altid i stykker ved en skilsmisse, og jeg havde klart en fornemmelse af at have mistet noget værdifuldt for altid,” siger hun.

De holdt dog løbende og tæt kontakt, og tonen var civiliseret. Især for at skåne børnene, men også af respekt for hinanden og det ægteskab, som trods alt havde været godt, lige indtil det ikke var det mere. Det var først og fremmest muligt, fordi Torkil Sørensen er et meget tilgivende menneske og ”over gennemsnittet tolerant”, som Bente Sorgenfrey formulerer det. Men også fordi de sammen havde set mange bitre skilsmisser i venneflokken, og de spor skræmte. Folk som led i årevis - altid med børnene som de største tabere. Den vej ville de ikke.

Dermed var vejen tilbage heller ikke fuld af glasskår, da Bente Sorgenfreys nye forhold efter nogle måneder gik i stykker.

Ved juletid mødtes hun og eksmanden til et af de familiearrangementer, de stadig begge tog til, og her besluttede de sig for at mødes over en kop kaffe og snakke. I juni 2000, godt et år efter skilsmissen, blev de gift igen.

”Det gik måske lidt stærkt, selvom jeg insisterede på, at vi tog den lidt med ro,” fortæller Torkil Sørensen.

”Det var vigtigt for mig, at det ikke bare var en grille. Et nemt tilbagefald til alt det velkendte. På den anden side føltes det helt rigtigt, og så tænkte vi begge, at skulle det være, så skulle det også være for alvor.”

Hans hustru nikker.

”Vi ville nok gerne vise over for vores familie, at det ikke bare var en pludselig indskydelse,” siger hun.

”Vi kunne ikke byde dem mere ustabilitet. Men mest af alt ville vi bevise noget over for hinanden, tror jeg. Det var også derfor, at vi valgte en kirke anden gang. Første gang var vi jo så unge og venstreorienterede, så det blev bare sådan et massebryllup på rådhuset. Denne gang skulle det være mere højtideligt og moralsk forpligtende.”

Det er 16 år siden nu. Før og efter har næsten samme tyngde. Og så alligevel ikke, for alt blev ikke bare sig selv igen med ægteskab nummer to.

Først var der præsten. Egentlig havde de meldt sig ud af folkekirken, og børnene var heller ikke døbt. Torkil Sørensen havde et par år forinden meldt sig ind igen, og det samme gjorde Bente Sorgenfrey nu, men de måtte forklare sig lidt både i forhold til udmelding og skilsmisse. Og det var svært, for det, de havde allermest brug for, var fast grund under fødderne. Og på en eller anden udefinerbar måde var det netop det, kirken og præsten kunne tilbyde, siger Bente Sorgenfrey:

”Når man er i krise, så vægter kirkens ord tungere, sådan oplevede jeg det. Da vi skulle tale med præsten, lagde han meget vægt på tilgivelse og respekt, og det trængte virkelig ind. Ordene bandt og gjorde ægteskabet mere alvorligt.”

”Ja,” tilføjer Torkil Sørensen, ”det er lidt paradoksalt, at en skilsmisse kan give et nyt ægteskab mere tyngde.”

”Det handler nok også om den velkendte visdom, at man først ser den fulde værdi i det, man har, når man får det på afstand eller er ved at miste det,” siger hans hustru.

”Jeg mærkede i hvert fald meget tydeligt, hvordan det at have en lang historie sammen er værdifuldt. At møde en anden var spændende og dejligt, men vi manglede de fælles referencer. Man refererer jo hele tiden til en fælles historie i et ægteskab, som man ikke behøver at sige højt for at komme hen til den interessante snak eller den der følelse af at være tæt forbundet. Det var især den tyngde, jeg hurtigt savnede.”

Tyngden kom dog også andre steder fra. Kort efter brylluppet blev Bente Sorgenfrey alvorligt syg, kræft viste det sig, og hele familiens tilværelse blev igen vendt på hovedet. Hvad skilsmissen allerede havde gjort tydeligt, stod ny krystalklart: Prioriteringerne måtte ændre sig. Arbejdet skulle fylde mindre og familiefællesskabet mere. Lige pludselig handlede det ikke længere bare om følelser, afsavn og længsler.

”Der kom pludselig en ramme af liv eller død om det hele,” forklarer Torkil Sørensen.

”Og sammen med alt det, vi havde været igennem med skilsmissen, gav det vores nye ægteskab et helt andet fundament end det første.”

Dertil kom, at børnene nu var så store, at de snart flyttede hjemmefra. Det efterlod en ny ro til at være der for hinanden.

”Vi arbejder stadig en del, men vi bruger langt mere tid på at tale sammen i det her ægteskab,” siger Bente Sorgenfrey.

”I det første var det helt klart Torkil, som holdt mest sammen på familien og på os, men nu er det mere et fælles projekt. Jeg har nok fået en øjenåbner, både af skilsmissen og sygdommen.”

Torkil Sørensen følger op:

”Vores to ægteskaber repræsenterer nok også to forskellige faser i vores liv. Den første var i mange år præget af at være travl småbørnsfamilie uden det store overskud til ægteskabet. Vi er så et eksempel på, at et ægteskab kan have flere faser. Hvad man ikke når i den ene, kan man nå i den anden,” siger han og understreger med et stort smil, at man altså ikke behøver adskille faserne med en skilsmisse.

Så hvad er den vigtigste lære af jeres forløb?

Bente Sorgenfrey: ”Vi har virkelig lært vigtigheden af at give hinanden plads i ægteskabet. Og så har jeg lært en ting eller to om tilgivelse. Jeg håber, jeg er i stand til at tilgive, som Torkil har gjort det.”

Torkil Sørensen: ”Og så fortæller vores historie også, hvor vigtig den fælles historie er. At vi har kunnet finde hinanden igen handler i høj grad om, at der var noget meget værdifuldt at gribe fat i og bygge videre på - uden bare at køre i samme rille. Man skal være opmærksom på at begynde et andet sted, end hvor man slap. Og så kan man nok med fordel vente lidt længere, før man bliver skilt.”

Bente Sorgenfrey: ”Vi nåede jo aldrig at holde sølvbryllup! Og vi blev enige om, at man ikke kan tillade sig bare at lægge årene sammen. Så det varer stadig 10 år, før vi kan holde den fest.”

Bente Sorgenfrey (59 år) og Torkil Sørensen (60 år) blev gift med hinanden igen, et år efter at de blev skilt. Andet ægteskab har dog en anden alvor, mener parret. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Foto: Petra Theibel Jacobsen
Foto: Petra Theibel Jacobsen