Prøv avisen

Familierådgiver: Skilte forældre skal blive ved med at høre sammen

Tegning: Rasmus Juul

Fraskilte ville gøre deres fælles børn en tjeneste, hvis de kunne finde ind i en kærlig måde at være skilt på, lyder opfordringen i ny bog. Men kan man elske det menneske, man er blevet skilt fra?

Artiklen er oprindeligt udgivet 4. maj 2018.

Et godt forældresamarbejde efter en skilsmisse har i en årrække været anset for vejen til et godt børneliv efter et brud. Nu udfordrer familierådgiver med speciale i skilsmisse Anna Prip skilte forældre til at sætte barren for livet efter skilsmissen langt højere. Som skilt skal man se på den anden forælder med nye og kærlige øjne.

Hun er klar over, at opfordringen kan lyde som en provokation, for der er vel en grund til, at man ikke længere er sammen.

”Ja. Det kan være svært at få øje på den kærlighed, som der var engang efter en skilsmisse, men hvis man kan åbne for kærligheden og venligheden i forhold til sin tidligere partner, så har det en positiv effekt på en selv og børnene. For børnene hører mor og far stadig sammen, selvom familien er brudt op.”

Hør forfatter og familieterapeut Anna Prip give gode råd til, hvordan du taler med dit barn om din eks:

I 12 år har Anna Prip haft samtaler med delebørn. Det er forløbene med børnene, som har vist hende, at det kan gøre en forskel for børnene, hvis mor og far kan finde ind i et positivt forhold til hinanden.

Hun fortæller om en samtale med en teenager, som fortalte, at hans mor havde sagt til ham, at hans hænder lignede faderens hænder. Det er der jo intet underligt i, men han afsluttede sin genfortælling af episoden med at sige: ”Mor kan jo ikke lide far”.

”Sådan en udtalelse skaber et dilemma for barnet, for selvom mor ikke kan lide far, så er far jo stadig far,” siger Anna Prip.

Forleden udkom hendes bog ”Elsk din eks”. For at forklare, hvad hun mener, når hun appellerer til, at man skal elske sin tidligere partner, henviser hun til lektor Thomas Nielsens bog ”Kærlighed og parforhold under forskerens lup”. Han beskriver fire former for kærlighed blandt andet venskabelig kærlighed med fælles moralske og menneskelige værdier.

”Når man har børn sammen, så hører man sammen, selvom man er skilt, og der er et ansvar, som er koblet til både mor og far. For børnene er de stadig mor og far.”

Når børn får en tid hos hende, er det typisk, fordi de har en psykosomatisk reaktion på skilsmissen. Mange kommer med ondt i maven, andre har besvær med koncentrationen, og de yngste kan have svært ved at lege. Besvær med at sove er et andet problem, mange af børnene har, når de kommer til de første samtaler.

”Noget af det, som gør hverdagen svær for børnene, er, hvis der bliver tavshed, hver gang den anden forælder bliver nævnt, og selvfølgelig hvis de oplever, at den anden forælder bliver negativt omtalt. Og samtidig har jeg set, at det gør børn godt, når de mærker, at deres forældre sammen kan glædes over dem.”

Den vej, Anna Prip beskriver i bogen, har hun selv forsøgt at gå. Hun brød med sin søns far, da sønnen var to år. Der er gået 20 år siden, men hun husker endnu, hvor svært det var i årene efter bruddet at få øje på den store kærlighed, som havde været mellem dem. Men det havde været en overvældende kærlighed. De mødte hinanden, da hun var 17 år og gik i 1.g. Da de gik fra hinanden, havde de været sammen i 10 år, og han var for længst blevet en del af Anna Prips familie. Det var lettere for hendes forældre at bevare en kærlig relation til deres forhenværende svigersøn.

”Det tog mig nogle år at komme til det sted, hvor jeg frit kunne sige til min søn, at jeg virkelig er stolt af hans far. Mine forældre var langt hurtigere til at nå frem til det sted.”

Forældrenes evne til at omtale den tidligere svigersøn i et positivt lys foldede sig blandt andet ud, når barnebarnet var på weekend hos dem i hjemmet i Glesborg på Djursland. Her fik han fortalt historier, som strakte sig tilbage i tiden, til dengang hans far og mor var sammen.

”Mine forældre kunne dele minder med ham, hvor hans far stod i et kærligt lys, så min søn mærkede en samhørighed på tværs af generationer og brud. Hos mine forældre blev der også ved med at være fotografier af mig sammen med min eksmand. Jeg havde det lidt svært ved det den første tid, og jeg spurgte mine forældre, hvorfor de billeder skulle blive, og min mor sagde, at billederne selvfølgelig skulle være på væggen, for det var jo deres barnebarns far.”

Vil man finde ind i en venskabelig kærlighed til sin tidligere partner, skal man erkende, at det menneske, man i sin tid forelskede sig i, stadig er der, selvom det kan være svært med den fjendtlighed og fremmedgørelse, som et brud kan bringe med sig.

Men der er vel en grund til, at man gik fra hinanden? Skal man i den venskabelige kærligheds navn så finde sig i alt?

Anna Prip understreger, at det at elske sin fraskilte partner ikke betyder, at man skal acceptere alt, hvad man bliver budt. Men man skal lede efter en vej til et harmonisk forhold.

Der kan være tale om ganske små skridt ind i et mere kærligt forhold til sin tidligere partner. En af de øvelser, Anna Prip foreslår i bogen, er, at man fordyber sig i gode minder, man har haft sammen med sin partner.

”Hvis man har været gennem en konfliktfyldt skilsmisse, kan sådan en øvelse være svær, men det sætter noget i gang, hvis man for eksempel er i stand til at skrive nogle af de ting ned, man er taknemmelig for. Og den tidligere partner er værdifuld, fordi partneren er koblet til det fælles barn. Men i vores kultur har vi ikke været gode til at tage afsked og samtidig at holde hjertet åbent.”

En anden måde at nærme sig en mere kærlig tilgang til sin tidligere partner på er i kommunikationen. Anna Prip beskriver, hvordan hun i sit arbejde som familieterapeut oplever fraskilte have svært ved at lytte til hinanden i en samtale. Hun opfordrer til, at man øver sig i at udvide det tidsrum, hvor man lytter, inden man reagerer. Man kan begynde med 10 sekunder og langsomt gøre lytte-rummet større.

”I stedet for at høre, hvad der bliver sagt, så sidder man og tænker på, hvordan man bedst kan reagere. Bliver man sig det mønster bevidst, kan man vælge at agere og ikke reagere. Man kan aldrig komme til at fortryde, at man er venlig. Det er mere sandsynligt, at man senere kan fortryde ting, som man har sagt i vrede til sin eks.”

Men risikerer man ikke at blive kørt over, hvis man er venlig og ikke reagerer? Anna Prip siger, at hvis den ene part ændrer sig, vil det også påvirke den anden.

”I de fleste tilfælde vil det over tid ændre den måde, man kommunikerer på, og man vil sikkert mærke en fred, som kommer til at smitte af på børnene. En dag vil man høre sig selv tale både stolt og rosende om sine børns anden forælder, og når man kan det, så giver man sine børn en gave.”

Læs uddrag af ”Elsk din eks – en kærlig måde at være skilt på” her.