Jeg mærker, det er weekend, når min familie lander herhjemme én efter én. Ofte er de trætte og nogle gange overtrætte efter en lang uge. Vi har fire sammenbragte børn, der aldersmæssigt spænder bredt, men selvom de ældste efterhånden har mange planer ude i weekenderne, forsøger vi så vidt muligt at holde aftensmåltidet helligt ved at samles og spise sammen. Det kan dog være en udfordring med en fireårig ved bordet. I sommerhalvåret holder vi af at være i haven, men ellers er der ingen traditioner for, hvordan vores weekender skal foregå. Ofte indebærer fredag eller lørdag dog, at vi har gæster forbi. Ikke på den måde, hvor man sidder over for hinanden og taler om børn og parforhold. Det er mere sådan loose, hvor vi hjælper hinanden med praktiske ting og taler om stort og småt. Jeg elsker at have gæster og bliver gerne skuffet, hvis de tager for tidligt hjem.
Da jeg var barn, så jeg meget frem til, at det blev fredag, for i weekenden kunne man udfolde sig i løsere rammer end i skolen. Vi boede mange steder i løbet af min barndom, fra København til Helsingør og drypvist langs kysten på strækningen derimellem, fordi vores mor havde svært ved at slå sig ned. Uanset hvor vi befandt os, havde vi dog vores cykler med, og jeg sad ofte på min fra fredag eftermiddag til søndag aften. Min bror og jeg cyklede rundt konstant og fandt på lege sammen og med kammerater fra området. Vi cyklede over hop og bump og glemte helt aftensmaden, der stod derhjemme og blev kold. Jeg kunne forsvinde fuldstændig ind i legen, og det er i princippet det samme, jeg gør, når jeg i dag arbejder som skuespiller. En god leg er en leg, der ikke skal italesættes synderligt, men hvor man bare kører derud af på bølgelængde med ligesindede. Det samme gælder, når mit arbejde er sjovest.
Jeg er vokset op med at få stukket en femmer i håndfladen om lørdagen, så jeg kunne tage ned i kiosken og blande slik. Så valgte jeg for fem øre af én slags og fem øre af en anden, og det blev til et helt lille ritual, som jeg elskede. Vi havde ingen stringent kultur omkring weekenden i mit barndomshjem. Selvom vores mor helst ville have os hjem til aftensmaden, var vi temmelig frie til at gøre, hvad vi ville.
Når jeg skal slappe af, kører jeg en tur på min motorcykel, min Yamaha XS650 fra 1982. Altså, hvis jeg altså kan slippe af sted med det, og det kan være svært med så mange børn. Min hustru kører også motorcykel, og vi elsker, hvis det kan lade sig gøre at komme af sted sammen. Det kan være en tur til Dragør eller op forbi Helsingør eller Hillerød, hvis der er god tid. Det giver mig en enorm frihedsfølelse at køre derudaf. Nok lidt den samme følelse, som cyklen gav mig som barn. Der er ingen, der kan kræve noget af dig, når du sidder der i den friske luft. Ingen telefon, der kan forstyrre. Man er bare dedikeret til det, man laver lige nu.
Søndag prøver jeg så vidt muligt at slappe af uden at fylde så meget i kalenderen. Mit arbejde er krævende, så når jeg har fri, har jeg også brug for at føle mig fri.
Skal jeg ud af huset, går jeg ofte en tur med vores miniature bull terrier ved Amagers vestlige kyst. Arnold hedder vores hund, og han er langt nemmere at have i huset, når han har været ude at få godt med luft. Det giver også mig selv en god fornemmelse at være i naturen.
Inden jeg går i seng, tænker jeg på, om det snart er på tide at bytte side med min kone. Generelt har jeg ingen faste regler eller pladser, og jeg er i det hele taget meget lidt interesseret i at have rutiner. Hvis jeg har siddet for mange dage på den samme plads, mærker jeg en kvælende fornemmelse, og det samme gælder, når jeg for længe har sovet i den samme side af sengen. Man kommer nemt til at falde ind i det samme mønster, og nu er det et halvt års tid siden, vi sidst skiftede side, så nu er det snart tid igen.