Valgte jeg rigtigt, da min far var døende?

Formand i organdonorforeningen 7Liv, 67-årige Karin Riis-Jørgensen, er stadig i tvivl om, hvorvidt hun valgte rigtigt, da hendes mand og søn lå nyopererede på Rigshospitalet efter store operationer, mens hendes far var døende på Fyn

"Jeg nåede at synge for ham og holde ham i hånden. Den dag i dag er jeg ikke sikker på, at jeg gjorde det rigtige," siger Karin Riis-Jørgensen. Arkivbillede.
"Jeg nåede at synge for ham og holde ham i hånden. Den dag i dag er jeg ikke sikker på, at jeg gjorde det rigtige," siger Karin Riis-Jørgensen. Arkivbillede. . Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

Det gjorde jeg, da coronavirussen brød ud i Danmark. Min mand og jeg har et meget tæt forhold til vores to børnebørn og en tradition, hvor vi henter dem fra børnehave og skole hver mandag, og så spiser vi kage og drikker te. De overnatter også. Dilemmaet var nu, om vi skulle passe på os selv eller bidrage til at sikre et så trygt og angstfrit småbørnsliv som muligt. Vi er i risikogruppen i kraft af vores alder, og vi skal beskytte os selv og vores omgivelser, men samtidig forstår børnene ikke helt, hvorfor vi vælger, som vi gør. Vi valgte at tage en pause fra vores tradition, men genoptog den, da smittetallene faldt. Nu stiger de igen, og vi ser dem ikke længere i hjemmet, men på en legeplads. Traditionen med te og kage holder vi ved lige udendørs. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige løsning. Jeg vil så gerne både kysse og kramme dem, men jeg lader være. Mit barnebarn på fire år har svært ved at forstå det. Han plejer at sige: ”Farmor har to kærester, farfar og mig.” Han kan ikke forstå, at jeg ikke gør, som jeg plejer. Jeg glæder mig til, at vi kan ses på normal vis, men jeg er klar over, at man ikke kan vide, hvornår det er.

Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?

Min søn blev nyresyg i 2000, og dengang donerede jeg min ene nyre til ham. En transplanteret nyre holder kun i et vist stykke tid, og i 2013 fik min søn transplanteret en nyre fra min mand. Min far var på daværende tidspunkt på plejehjem i Kerteminde på Fyn. Han var meget optaget af operationerne, og da jeg ringede til ham og fortalte, at de var gået godt, lagde han sig til at dø. Det var et stort dilemma, at jeg havde en døende far i Kerteminde og min mand og søn på Rigshospitalet i København, der netop havde gennemgået store operationer. Skulle jeg tage hjem til min døende far, eller skulle jeg være hos dem? De, der kendte min far, sagde, at han ønskede, at jeg skulle være hos min mand og søn. Jeg tog hjem til ham, da min mand og søn blev udskrevet fra hospitalet. Men kun ganske få timer efter min ankomst døde han. Jeg nåede at synge for ham og holde ham i hånden. Den dag i dag er jeg ikke sikker på, at jeg gjorde det rigtige. Skulle jeg være taget hen til ham noget før, plejet ham og været der for ham?

Hvad er tidens største etiske dilemma?

I min verden er det største etiske dilemma, at jeg synes, man skal vægte hensynet til de levende, der har brug for et livgivende organ, og som er på venteliste, frem for hensynet til de afdøde. Derfor arbejder jeg som formand for organdonorforeningen 7Liv for at ændre den donationsmodel, vi har i Danmark, hvor man aktivt skal tilvælge at være donor. Der mener jeg, at vi skal have et aktivt fravalg, altså at man som udgangspunkt er donor, medmindre man aktivt fravælger det. Det er for mig et meget vigtigt etisk spørgsmål, da ikke nok får sig registreret, som det ser ud nu. Der kan være flere grunde til, at man ikke får tilmeldt sig. Man har travlt, eller man kan ikke lide at tale om døden. Før vi selv fik organdonation ind på livet, havde vi heller ikke skænket det en tanke. Jeg ser mig selv som en fornuftig samfundsborger, men der er mange som mig, der gerne vil donere, men som ikke får sig tilmeldt. Ved at lave systemet om, vil man kunne redde flere liv.

Hvornår er du gået på kompromis med dine egne etiske principper?

Da jeg var medlem af Europa-Parlamentet, stemte jeg med glæde for den store udvidelse af EU tilbage i 2004, men jeg var uenig i, at Rumænien og Bulgarien et par år senere skulle være med i EU. Jeg kunne se, at det ville svække Europa, fordi landene endnu ikke var klar til at leve op til retsprincipperne, og jeg skal ikke pudse glorien, men det viste sig, at jeg fik ret. Det blev meldt ud, at det var partiet Venstres holdning, at de skulle med. Jeg forsøgte at overbevise om, at det var for tidligt, men jeg valgte at stemme for og følge partiets linje.

Karin Riis-Jørgensen er uddannet cand.jur. i 1978. Hun er forhenværende medlem af Europa-Parlamentet gennem 15 år for Venstre. I dag er hun formand for organdonorforeningen 7Liv. – Foto: Rikke Ammitzbøll Nielsen.
Karin Riis-Jørgensen er uddannet cand.jur. i 1978. Hun er forhenværende medlem af Europa-Parlamentet gennem 15 år for Venstre. I dag er hun formand for organdonorforeningen 7Liv. – Foto: Rikke Ammitzbøll Nielsen.