Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
Det gjorde jeg, da jeg i sidste uge blev ringet op af en journalist fra B.T., der ville vide, hvad jeg som ligestillingsordfører mente om udenrigsminister Jeppe Kofods 12 år gamle sag, hvor han som folketingsmedlem dyrkede sex med en 15-årig pige. Jeg var nødt til at bede om 10 minutters betænkningstid, fordi jeg pludselig skulle forholde mig til en specifik kollegas gamle sag. Igennem interviewet kunne jeg uden tøven hylde Sofie Linde for at have taget bladet fra munden om sin egen 12 år gamle sag. Testen bestod i, om jeg også kunne svare lige så klart, når det pludselig handlede om min egen verden på Christiansborg. Fordi man sætter relationer på spil. Min konklusion var, at jeg skulle svare ærligt: At jeg synes, der klart er tale om en MeToo-sag og virkelig dårlig dømmekraft fra udenrigsministerens side. Hvis jeg skulle sætte et ministerhold, ville jeg ikke vælge en, der havde så dårlig dømmekraft. Det kan ikke nytte noget, at vi gerne peger fingre af MeToo-adfærd i andre brancher, men samtidig lukker øjnene for det, der foregår på Christiansborg.
Hvad er den største etiske udfordring, du selv har mødt?
Det skete i forbindelse med min farfars begravelse for omkring fem år siden. Han var afghaner, men boede i Iran, og han blev kørt ihjel af en flugtbilist. En uge efter hans død var vi i familien samlet i hans hjem sammen med min farmor, da flugtbilisten faktisk trådte ind ad døren. Han havde fået at vide af politiet, at der ikke ville blive rejst sigtelse mod ham, og hvis han kunne få familiens tilladelse, ville han kunne få sin beslaglagte bil tilbage. Han forklarede, at han ikke havde ment det ondt, og at han havde behov for sin bil. Vi sad en hel gruppe af sørgende familiemedlemmer med oplevelsen af, at min farfars liv ikke var særlig meget værd i Iran, fordi han var afghaner.
Jeg havde lyst til at bede ham gå og lade os sørge i fred og også til at sige, at han burde straffes, så retfærdigheden kunne ske fyldest. Men omvendt befandt jeg mig i Iran. Jeg var der kun en uge, og skulle jeg så sidde der og belære dem om demokrati og ligestilling og om, at alle menneskeliv er lige meget værd – og i øvrigt bagefter smutte hjem igen til det frie demokratiske samfund i Danmark? Retssystemet er anderledes, og det er kulturen jo også. Når det banker på døren, inviterer du vedkommende ind på te – også selvom det er en flugtbilist, der har dræbt din farfar. Jeg besluttede mig for at tie, for det var den del af min familie, som havde daglig kontakt til min farfar, der måtte tage beslutningen. Og jeg husker faktisk ikke, hvad det endte med. For jeg forlod lokalet, fordi det var svært at skulle høre på flugtbilistens bortforklaringer.
Hvad er tidens største etiske dilemma?
Klimaspørgsmålet er den største problematik, og jeg vil også sige, at det handler om etik, fordi vi har en moralsk forpligtelse til at tage handling og efterlade kloden i ordentlig stand til vores børn og børnebørn. Det nemmeste ville være at lukke øjnene, for klimakrisen kommer langsomt snigende – den ændrer ikke verden med et brag, som coronakrisen har gjort. Når vi så alligevel ikke handler hurtigt nok og ikke gjorde det for 10 år siden, er det, fordi konsekvenserne ikke står malet lige så tydeligt op.
Hvornår er du gået på kompromis med dine egne etiske principper?
I forbindelse med min farfars død er jeg gået på kompromis. For jeg traf de rigtige valg i situationen, men det udfordrede mig og gav mig mavepine. Man kan godt sige, at man aldrig kunne drømme om at gå på kompromis med sine principper, men når man bliver konfronteret med virkeligheden, er den rigtige beslutning nogle gange svær at træffe. Men den er netop rigtig.