Christian Lundmand Jensen står i en have et sted i København og tripper nervøst. For lige om lidt skal han for første gang se den kvinde, han få minutter efter vil gifte sig med. En port går op, og Mette Tell kommer ham i møde i en halvlang, hvid blondekjole og med sin far under armen. De to 31-årige singler smiler til hinanden, især med øjnene. Smilene bliver hængende, da de siger ja, udveksler ringe, holder bryllupsfest og tjekker ind på det hotel, hvor de skal tilbringe bryllupsnatten.
Sådan opleves det hjemme fra stuen, da fjerde sæsons første udsendelse af DR-programmet ”Gift ved første blik” ruller over skærmen. Hvordan det går parret gennem det fem uger lange eksperiment, hvor de skal bo sammen, kan vi kun gætte på. Men vi er garanteret mange, der håber, at de to får deres ønske om et langt, fælles kærlighedsliv opfyldt.
Skal man tro Mette Smidt, så har vi faktisk en hel del at have håbet i. Som psykolog med speciale i parterapi er hun ny såkaldt ekspert i programmet og må naturligvis ikke røbe, hvorvidt der bliver tale om en happy ending. Men helt generelt er der gode odds for Christian og Mettes ægteskab. For kombinationen af de varme smil, der signalerer tiltrækning, og det arrangerede, der ligger i eksperimentet, er god.
”I dag har de fleste en idé om, at hvis bare vi er vilde nok med hinanden, så skal vi nok få alting til at gå, men sådan er det altså ikke. Uanset hvor forelskede vi er, så kræver et holdbart parforhold, at nogle bestemte forudsætninger er til stede,” siger Mette Smidt og tilføjer, at det er hele eksperimentets udgangspunkt.
”Vi prøver at vende tingene lidt på hovedet. I stedet for at have forelskelsen som udgangspunkt, som næsten alle par har i dagens Danmark, fokuserer vi på, at et parforhold kræver hårdt arbejde. Det er lidt en kliché, men er stadigvæk så sandt,” siger hun.
Selv var hun mildest talt forbeholden og sagde først nej tak, da DR henvendte sig for at få hende til at medvirke i ”Gift ved første blik”. For som hun siger: ”Jeg har altid været god til at gemme mig og været tilbagelænet evaluerende i mit faglige arbejde”. Men så gav hun det en ekstra tanke.
”Her stod jeg med chancen for at gøre en stor gruppe mennesker bare lidt mere nysgerrige og klogere på parforholdet og dets udfordringer, og så takkede jeg nej. Det gav ikke mening, ikke engang for mig selv,” siger Mette Smidt.
Som parterapeut møder Mette Smidt sædvanligvis sine klienter, når de har været sammen i en længere periode, og noget er gået galt mellem dem. I den situation ønsker hun næsten altid, at hun kunne have mødt parret tidligere. Før de dårlige vaner er blevet alt for indgroede, og parterne er blevet sure og vrede på hinanden.
”Det er en ønskeposition for mig at få lov at arbejde med disse mennesker helt fra begyndelsen. Endda inden de overhovedet har mødt hinanden. På den måde kan jeg gøre dem hver især opmærksomme på, hvilke handlingsmønstre de selv bærer med sig, og gøre dem mere lydhøre over for, hvad deres partner bærer med sig,” siger hun.
Tilknytning er et kernebegreb i den forbindelse. For ifølge Mette Smidt handler det ikke om at udrydde konflikter.
Derimod handler det om at holde fast i tilknytningen til hinanden og bevare den gode vilje, selvom der er uoverensstemmelser. Og her er det nyttigt at kende hinandens reaktionsmønstre: Er hun en, der skælder ud, selvom hun slet ikke er vred, men såret og ked af det? Og er han en, der trækker sig ind i sig selv, selvom han i virkeligheden gerne vil tættere på?
”Når man først har fået de tilknytningsbrud, hvor man kommer til at vende hinanden ryggen i svære situationer, så kan det ligge og ulme under parforholdet og give kraftige konflikter mange år efter,” siger hun.
Men når smilene mellem ”Gift ved først blik”-parret Mette og Christian i første afsnit er så vigtige, handler det naturligvis om, at meget også står og falder med tiltrækningen. Ifølge Mette Smidt er vellykket kærlighed en kombination af hjerte og hjerne.
”Det, vi først og fremmest kan lære af ”Gift ved første blik”, er, at vi skal finde den rigtige balance mellem hjerte og hjerne. Typisk så lytter vi enormt meget til vores hjerte i begyndelsen, og mange har spurgt mig: Hvordan kan jeg mærke, om han/hun er den eneste ene? Der er jeg håbløst uromantisk, for jeg tror ikke på den eneste ene, men derimod på, at der er mange forskellige, som man kan få et rigtig godt parforhold med. Den eneste ene er noget, vi skaber sammen, og som vi skal være for hinanden, når vi har bygget et parforhold op,” siger hun.
”Gift ved første blik” bygger på tanken om det arrangerede ægteskab, hvor nogle andre, her et hold eksperter, har skabt et match. Det er så op til parrene, om de fra det udgangspunkt har lyst til at være sammen. Ud fra erfaringerne med de første sæsoner af serien kan eksperterne se, at der er et vist mønster hos de par, der bliver sammen.
”Vi kan se, at det arrangerede ægteskab følelsesmæssigt begynder på et lavt punkt og bevæger sig opad, mens det, vi kan kalde de spontant indgåede ægteskaber, typisk begynder på et højt niveau og bevæger sig nedad. Der, hvor de to linjer krydser hinanden, er graden af følelsesmæssig tilfredshed lige stor, så det er interessant at se, hvad det egentlig er, der sker i det punkt. Jeg tror, det, vi kan lære, er, at et godt parforhold sagtens kan begynde uden en forelskelse,” siger Mette Smidt og fortsætter:
”Det er imidlertid en bitter pille for os at sluge, for det rykker ved hele vores forestilling om, hvad kærlighed er. Alle Disney-film slutter jo lige der, hvor de elskende endelig får hinanden.”
”Gift ved første blik” er et program, der er skabt for at underholde i den bedste sendetid, men fra eksperternes side er det også et helhjertet forsøg på at lære danskerne noget om kærlighed og parforhold i vores senmoderne tid.
Hvad er det, vi hjemme i stuerne kan lære?
”I kan kigge på deltagerne og lægge mærke til, hvor det er, tilknytningen ryger, og måske opdage lignende handlingsmønstre hos jer selv. Eksempelvis kan man spørge sig selv: Bliver jeg ligesom en mur, der ikke er til at bryde igennem, eller griner jeg på en måde, så jeg distancerer mig? Det kan ikke bruges som parterapi, men ser man programmet som par, tror jeg, der er meget at snakke med hinanden om bagefter.”
Halvdelen af alle indgåede ægteskaber i Danmark ender med skilsmisse, er det blevet sværere at være par?
”De klassiske kønsroller, der udspringer af, at manden er forsørgeren, og kvinden tager sig af børnenes opvækst, er i opløsning. Så man kan sige, at behovet for hinanden ikke er til stede på samme måde, som det var tidligere, og det udfordrer os. Det er svært at komme med noget entydigt svar på de mange skilsmisser, for der er mange vinkler på det, men det, vi kan sige, er, at det kræver arbejde at have et velfungerende parforhold. ”