Psykolog: Kære forældre - sluk skærmene og tal med jeres barn

At investere i tid, hvor familien er sammen, er blevet vigtigere i takt med den digitale udvikling, lyder det fra den amerikanske psykolog Catherine Steiner-Adair, som har undersøgt, hvor tilgængelige børn oplever deres forældre

Flere børn beskriver deres forældres computere med jalousi, som var det en rival, fortæller psykolog.
Flere børn beskriver deres forældres computere med jalousi, som var det en rival, fortæller psykolog. Foto: Nima Stock/Polfoto/Ritzau.

Hvad skal der til, for at børn opfatter deres forældre som tilgængelige? Det spørgsmål har den amerikanske psykolog og forfatter Catherine Steiner-Adair stillet over 1000 børn og unge.

Hvad børnene lærte hende, kan man læse om i bogen, der er udkommet på forlaget Harper ”The Big Disconnect: Protecting Childhood and Family Relation-ships in the Digital Age” eller på dansk: Den store Afbrydelse: Beskyttelse af barndom og familieforhold i den digitale tidsalder. Bogen er ikke oversat til dansk.

For forældre er ofte ikke tilgængelige, skønt de fysisk er i børnenes nærhed. I løbet af 2000'erne bemærkede Steiner-Adair en ændring i de familieportrætter, børn tegnede.

Ofte var både deres mor og far forsynet med en mobiltelefon på familieportrætterne. Hun beskriver ligeledes børn, som laver opstillinger af deres familier, hvor hvert familiemedlem sidder med enten en tablet, computer eller telefon. Kun familiens hund er ikke ved en skærm.

Flere børn beskriver deres forældres computere med jalousi, som var det en rival. På den anden side kan forældre berette om, hvordan de yngre børn i vrede har taget forældrenes telefon og forsøgt at smide den ud.

En af konklusionerne i Steiner-Adairs interviews om tilgængelighed er, at børn er trætte af, at de gang på gang må vente på at komme igennem til deres forældres opmærksomhed.

Som når man ringer til et travlt kontor og får at vide, at man venter som nummer fem i køen. Forældrene skal lige, og her opstår oplevelsen af, at kontakten i familien er under pres.

Bogen er ikke skrevet med en løftet pegefinger, men ud fra et ønske om at inspirere forældre til at træffe et bevidst valg om i hvilken grad, man vil være tilgængelig, og hvad man vil gøre for at opbygge zoner, hvor man er forbundet med hinanden uden forstyrrelser fra telefon og skærm.

Fordi børn i en ung alder indtager nettet, som var det en legeplads, er det vigtigere end tidligere, at forældre er tilgængelige i forhold til deres børn og har en løbende samtale med dem, skriver Steiner-Adair.

Et eksempel er risikoen for, at børn i en meget ung alder bliver udsat for et seksualiseret univers online. Hun beskriver en sag om en dreng i tredje klasse, der fik problemer, efter han havde presset en klassekammerat ind i et skab, taget trøjen af hende og rørt ved hendes brystvorter.

Drengen fortalte siden, at han havde set en film på videokanalen YouTube, hvor en dreng gjorde noget sådant. Han havde delt filmen med pigen og foreslået hende, at det skulle de også prøve. Videoklippet havde drengen set på computeren i familiens køkken.

Traditionelt er et hjem et trygt sted, hvor børn kan være sig selv med alle de følelser, som er forbundet med at vokse op.

I forhold til de fleste fejl, hvad enten man smadrer det arvede fad eller giver lillesøster en lussing, vil der være en vej, hvor man kan komme videre.

Når man vokser op med internettet, som en del af ens naturlige terræn, er man i et område, hvor fejltrin ikke glemmes, skriver Steiner-Adair.

Et skænderi med en klassekammerat, som er sket via et socialt medie, kan ikke bare glemmes, ligesom statusopdateringer om konflikter med søskende bliver husket. De digitale fodaftryk er et tema, som kalder på særlig opmærksomhed fra forældrene, skriver hun.

Forskning har vist, at mobning kan have alvorlige langtidskonsekvenser, men langtidskonsekvenserne af den mobning, som udspilles i et digitalt univers af sms'er og beskeder på sociale medier er endnu uvisse.

Steiner-Adair mener, at udtryksformen på nettet er taget til i grusomhed. De fleste forældre ønsker, at deres børn skal lære empati, og ifølge Steiner-Adair er det primære sted til at lære det, når man er i dialog eller konflikt med ens forældre og søskende.

Jo mindre tid man har mellemmenneskelig kontakt, jo dårligere bliver man eksempelvis til at aflæse andre og udtrykke omsorg.

Teknologiens succes i de yngstes hænder kan hæmme udviklingen af empati, og når børn og unge bevæger sig på nettet, vil de ofte være i landskaber, hvor medmenneskelig empati er skiftet ud med en rå og til tider hadsk tone mellem mennesker. Hun har eksempler på børn helt ned til otte-årsalderen, som har været udsat for online-mobning.

Descartes' ord: ”Jeg tænker, altså er jeg” kan ifølge Steiner-Adair omskrives til: ”Jeg sms'er, altså er jeg”. Hun har haft flere forløb med teenagere, som nærmest lever gennem de talrige tekstbeskeder, som de sender uanset, hvad de ellers har gang i.

I samtalerne med de unge erfarer hun, at mange af dem har mistet evnen til at deltage i en normal samtale uden at sende beskeder samtidig. De finder samværet i familien kedeligt og langsommeligt og foretrækker de løbende tekstbeskeder.

Ifølge Steiner-Adair er de mange beskeder ofte udtryk for den unges indre dialog. I stedet for at sætte sig på deres værelser og bare tænke, så sms'er de sig til en slags klarhed.

Der er altid et spil eller en hjemmeside, man kan undersøge, men er der også tidspunkter, hvor man ikke er online?

Steiner-Adair er bekymret for, at børn ikke bliver fortrolige med at være alene, fordi de er vant til, at de altid kan følge eller kontakte andre via internettet. Hun har hørt talrige børn beklage sig over forældre, som forbyder dem at bruge telefoner, mens de voksne selv bruger timer på internettet, og hun har hørt børn beskrive, hvor fælt det var med rejser uden netadgang.

Hvor grænserne skal gå, lader hun være op til den enkelte familie, men det grundlæggende råd til forældre i en digital tid er:

Invester i tid, hvor I er sammen ansigt til ansigt. Opbyg en hverdag, hvor I er dybt forbundet uden teknologien. Et trygt familieliv er det bedste afsæt for børnene til siden at begå sig digitalt.

Tegning: Rasmus Juul
Tegning: Rasmus Juul