Prøv avisen

Social ulighed sidder – også – i generne

Tegning: Morten Voigt

I mange år har forskere diskuteret, om arv eller miljø vejer tungest. Ny forskning viser, at genetik og det sociale miljø spiller sammen

Hvis en ung mand stjæler biler og konstant kommer i slagsmål, vil nogle fagpersoner mene, at årsagen til den utilpassede adfærd findes i barndommen, hvor han voksede op hos en alkoholiseret, enlig mor. Andre fagpersoner vil se på hans adhd, en diagnose, der også gjorde livet svært for hans far. Måske vil man også undre sig over den unge mands bror, der studerer og aldrig har været på kant med loven.

Men ny forskning tyder firkantet sagt på, at det både er den unge mands gener og en utryg barndom, som ligger til grund for den unge mands problemer. Og forskningen tyder også på, at miljøet påvirker vores gener, så de får større eller mindre betydning i vores liv.

Resultaterne springer ud af de sidste 10 års genforskning, hvor videnskabsfolkene har fået adgang til genetiske datasæt fra tusindvis af mennesker. De store mængder data giver forskerne en helt ny mulighed for at sammenholde oplysninger om menneskers gener fra for eksempel spytprøver med spørgeskemaer om deres sociale miljø, uddannelse, indkomst, diagnoser og så videre.

En række forskningsprojekter fra hele verden analyserer det nye materiale. Og deres resultater giver mere og mere støtte til nye idéer om, at menneskers genetiske arvemasse og den påvirkning, de er udsat for fra deres sociale miljø, spiller sammen. Og påvirker hinanden.

Den danske sociolog og demograf Lisbeth Trille G. Loft arbejder med et af disse nye forskningsprojekter på Columbia University i New York, hvor hun laver sine analyser på nogle af de store datasæt.

”Forskning antyder, at genetik og det sociale miljø spiller sammen. Det er ikke det ene over det andet,” siger Lisbeth Trille G. Loft i et Skype-interview.

Den 39-årige forsker er i New York på et Marie Curie-stipendium, hvor hun får lov til at forske to år i USA og endnu et år i Danmark på Københavns Universitet.

Den nye forskning revolu- tionerer videnskabens traditionelle syn på social adfærd og sammenhængen mellem arv og miljø, forklarer den danske sociolog.

Traditionelt har naturvidenskaberne ledt i arvemassen, generne, for at finde årsagen til ikke blot vores hårfarve og arvelige sygdomme, men også intelligens, adfærd og personlige egenskaber.

Socialvidenskaberne har omvendt bygget på filosofien om, at det er det sociale miljø, som bestemmer, hvordan eksempelvis et barn udvikler sig.

”Spørgsmålet har været, hvad der booster en udvikling – er det arven eller miljøet? Man har været uenige. Men nu ved vi, at genetikerne har brug for os, og vi har brug for dem. Vi er nødt til at bygge bro,” siger Lisbeth Trille G. Loft.

Kortlægning af et menneskes gener koster i dag kun omkring 100 dollars. En vanvittig tanke for bare 10 år siden. Derfor har forskerne nu mulighed for at se på tusindvis af gensæt på en gang. De første analyser indikerer, at nogle mennesker er genetisk disponerede for sårbarhed over for vilkår i barndommen, mens andre ikke er. Deri ligger en forklaring på, hvorfor et barn fra en udsat familie kan være mere robust og klare sig bedre end sine søskende. Arv og miljø spiller tæt sammen.

På den anden side tyder resultaterne på, at et sundt og trygt barndomshjem kan slukke for generne for sårbarhed, så de aldrig giver sig til kende. At gener påvirkes på den måde af sociale omstændigheder er nyt – og giver helt nye perspektiver for blandt andet børn, der er arveligt disponerede for adhd eller andre adfærdsvanskeligheder.

”Vi ved, at adhd kan slå ud, når børnene bliver udsat for noget og ikke får hjælp til at håndtere det. Men hvis vi ændrer forhold i det sociale miljø, så kan det være, at der bliver skruet eller måske helt slukket for nogle af de gener, der har med adhd at gøre,” siger Lisbeth Trille G. Loft.

Hun understreger, at selvom man kan se, at der er tendens til, at der er nogle ting, der virker, så er det for tidligt at sige, om generne forbliver slukkede i kommende generationer, og hvordan vi i praksis skal gøre.

I sin forskning har Lisbeth Trille G. Loft tidligere interesseret sig for børns helbred under forskellige familieforhold. Hun har blandt andet kigget på netop børn med adhd-diagnoser.

”Vi har især haft fokus på de socialt udsatte, men jeg tror, vi skal se på begge ender af spektret. Nogle mennesker er mere stabile, og nogle er mere sensitive. De sensitive bliver meget skadede af et dårligt miljø, men de får til gengæld rigtig meget ud af et godt miljø,” siger Lisbeth Trille G. Loft.

Forskningen har stadig lang vej at gå, før der er resultater klar til blive brugt af resten af samfundet. Et stort spørgsmål er, hvilke nye redskaber vi får, og hvordan etikken skal være, hvis de skal bruges i praksis.

Sporene skræmmer fra 1930’erne og 1940’erne, hvor nazisternes forestilling om, at nogle racer er stærkere og mere værdige end andre, førte til programmet om racehygiejne, hvor man blandt andet ville tage ”de bedste” individer og avle på dem, forklarer hun.

”Det var selvfølgelig helt forfærdeligt skævt. Og vi skal heller ikke have et ’genokrati’, hvor vores gener får betydning for, hvilken sundhedsbehandling eller sociale indsatser vi bliver tilbudt. Faren er, at vi især tilbyder støtte til familier til børn, som vil profitere særligt meget af det. Dårlige opvækstforhold er jo også traumatiske for børn, der genetisk set ikke er helt så sårbare,” siger Lisbeth Trille G. Loft.

Til gengæld vurderer hun, at socialforskere og politikere med tiden vil få gavn af de nye resultater, når de skal vurdere, hvilken effekt sociale indsatser som støtte i hjemmet, plejefamilieanbringelser og særtilbud i skolen har på børn og voksne i socialt udsatte familier.

Hidtil har socialvidenskaben haft travlt med at se på gennemsnit, køn og socioøkonomisk baggrund, når man har analyseret metoderne. Og nogle gange når man – måske fejlagtigt – frem til, at en metode ikke virker, fordi man ikke har generne med som et parameter, forklarer Lisbeth Trille G. Loft.

”Hvis der er en gruppe børn, som det virker meget på, og en gruppe, det virker mindre på, og man lægger dem sammen, så kan det se ud, som om der ikke er nogen effekt. Men måske virker det faktisk rigtig godt for nogle og ikke så meget for andre,” siger hun.

Tænker man tanken til ende, så tegner der sig et perspektiv, hvor arveligheden tages med i betragtning, når man vælger, hvilken hjælp samfundet tilbyder socialt udsatte familier, ligesom man i dag har eksempelvis diabetesmedicin, der er tilpasset den enkelte patients genetiske profil.

Hvis en af forældrene har adhd, som jo har en arvelig komponent, kan familien for eksempel få rådgivning om, at struktur i børnenes hverdag har betydning for, om børnene også udvikler adhd. Om i hvilken grad generne tændes eller slukkes.

Unge med adhd har større risiko for at eksperimentere med alkohol og stoffer, meget tidlig seksuel debut og for at komme i kontakt med politiet. Det er der en årsag til, siger Lisbeth Trille G. Loft.

Men hvis man sætter ind med en tidlig indsats i daginstitutionerne og i hjemmet, kan man hjælpe. Man kan kigge på, hvilke ressourcer familien har, som man kan styrke. Måske har voksne og børn godt med tid til rådighed, der kan bruges struktureret til at støtte barnet.

”Alle børn har brug for at blive talt med, om hvad der er godt og dårligt. Hvordan man er en god og dårlig ven. Det har man også gavn af, selvom man ikke er genetisk disponeret for adhd eller adfærdsvanskeligheder. Men det er meget vigtigere for de her børn,” siger Lisbeth Trille G. Loft.

”På den måde kan man som barn lære nogle redskaber til bedre at styre det. For eksempel hvad jeg skal huske at gøre for, at mit liv fungerer bedst muligt.”

Samtidig kan de kommende års forskning med at skille gener og social påvirkning ad muligvis give svar på, hvordan nogle børn påvirkes mindre af en utryg opvækst og bliver mønsterbrydere.

”Det kommer måske til at betyde, at vi tænker mere nuanceret omkring social ulighed. At ulighed ikke kun handler om omfordeling af materielle ressourcer, men at ulighed også i højere grad handler om at kunne gøre brug af de muligheder, man allerede har til rådighed.”