Prøv avisen

Sørens kæreste fik en abort: ”Jeg kunne intet gøre, selvom vi var så uenige om beslutningen”

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Da Sørens kæreste ved et uheld blev gravid, ønskede han sig brændende at beholde barnet, men kæresten var allerede fast besluttet på, at hun ville have en abort

Da Søren vendte hjem fra et par måneders rejse i Mellemamerika i 2012, mødte hans kæreste ham med en uventet besked. Hun var gravid. De to havde været kærester i et år, men havde aldrig planlagt at skulle have børn sammen, så ingen af dem var forberedt på, at konsekvenserne ville skille dem ad.

”Jeg havde ikke haft et brændende ønske om at få børn, men heller aldrig afvist det. Det var, som om hun prøvede at berolige mig ved at sige, at hun selvfølgelig skulle have en abort.”

Men for Søren, der dengang var 45 år, var det ikke så let. Da han først oplevede, at hans kæreste var gravid, blev det virkeligt. Tanken om at skulle sige farvel til deres fælles barn var ubærlig for Søren, og for ham var det slet ikke et valg længere. Derfor fortalte han sin kæreste, at han ville gøre alt for, at de kunne blive forældre. Men hendes beslutning stod ikke til at ændre.

”Hun havde fire børn i forvejen og kunne ikke overskue et til. Mit ønske om at beholde barnet var så stærkt, at jeg foreslog, at jeg kunne være enlig far. Jeg var desperat og magtesløs og usikker, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg skulle få hjælp eller vejledning fra,” fortæller Søren.

Han forholdt sig tavs, da han sammen med sin kæreste tog til lægen for at få sat gang i aborten. Han havde besluttet sig for at støtte hende, selvom det gik imod hans eget ønske.

”Jeg følte ikke, at lægerne så mig. Lægen spurgte os direkte, om vi var indstillet på beslutningen, og der svarede jeg ’nej’, men han hørte mig ikke. Der blev det tydeligt for mig, at der ikke var fokus på mit velbefindende i situationen,” siger Søren.

Ifølge ham burde der være mere fokus på hjælp til mænd i samme situation, da han mener, at mændene let bliver overset.

”Jeg synes, at det burde være obligatorisk, at begge parter fik tilbudt professionelle psykologsamtaler inden aborten – ikke kun kvinden. Der burde stilles mere hjælp til rådighed til par, og det burde være en naturlig del af forløbet.”

Kort efter aborten gik Søren og hans kæreste fra hinanden, fordi forløbet og Sørens sorg splittede dem for meget ad.

”Det er ikke kun kvinder, som lider efter sådan en beslutning. Jeg fik problemer med min søvn, og mit selvværd blev mindre og mindre. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle henvende mig for at få hjælp. Til sidst fik jeg hjælp af forskellige præster og fandt også en ro i buddhismen,” forklarer han.

I dag har Søren fået det bedre, men tiden efter aborten vil han aldrig glemme.

Søren er et opdigtet navn. Hans identitet er kendt af redaktionen.