I et dueblåt haveforeningshus i Herlev ligger en håndfuld kvinder på gulvet og trækker let i den ene håndflade med tre fingre. De hviler på siden med lukkede øjne, og bevægelserne er så små, at man knapt ænser dem. På en trætaburet i midten af den hvidmalede stue sidder søvnspecialist og leder af Søvnskolen Birgitte Hinz og guider deltagerne i det, som netop hedder mikrobevægelser.
”Vi skal arbejde med at falde til ro ved hjælp af mikrobevægelser. Små fysiske bevægelser skaber ro i nervesystemet, og det er hele pointen. Vi skal sænke vores arousel-niveau (modtagelighed for sanseindtryk)og komme ned i gear. Forestil jer en skala fra et til ti. Et udtrykker stor ro, mens ti er et højt stressniveau. Mærk med jer selv, hvor I befinder jer lige nu,” opfordrer Birgitte Hinz.
Klokken er 19 om aftenen, og forude venter to timers søvnkursus. Et ønske om at sove bedre og finde ro er også årsagen til, at kvinderne på gulvet har meldt sig til søvnkurset. Som cirka 40 procent af den danske befolkning har de svært ved at falde i søvn, sover for lidt eller for ujævnt.
”Mange oplever tankemylder, når de lukker øjnene om aftenen, fordi det er første gang i løbet af dagen, de reelt er alene med tankerne og har ro til at fokusere på dem,” forklarer Birgitte Hinz, der fungerer som søvnkonsulent i både offentlige og private virksomheder og er uddannet i metoden ”Sounder Sleep System”.
52-årige Gitte Mogensen, som lige nu ligger på gulvet og trækker vejret tungt, hører til dem, der har haft store vanskeligheder ved at sove. I hendes tilfælde hang det sammen med stress. Hun er ergoterapeut og var leder af en afdeling. Inden hun gik helt ned, sov hun nærmest ikke i flere måneder, og det resulterede i en langtidssygemelding. Mikrobevægelserne er blevet hendes holdepunkt. Hun bruger dem både, hvis hun vågner om natten, og hvis hun sidder til et møde og kan mærke, at hun bliver urolig. Da hun mødte op til kurset i aften, var hendes arousel-niveau på en 6’er, vurderer hun.
”Hvordan har I det lige nu? spørger Birgitte Hinz.
”Jeg kan mærke en tyngde i kroppen. Det hele synker på plads. Jeg falder ligesom ind i mig selv,” svarer Gitte Mogensen.
En anden deltager siger:
”Det er dejligt...at bevæge sig...så langsomt, fordi...der sker så meget hurtigt i mit liv.”
I det hurtige liv anno 2019 er der mange, der har vanskeligt ved at falde til ro og falde i søvn. I Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil fra 2017, der kortlægger danskernes sundhed, svarede godt 45 procent af de adspurgte, at de i løbet af en 14 dages periode havde været lidt eller meget generet af søvnbesvær. Det er en klar stigning siden 2010.
Ifølge professor Poul Jennum, der er overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet, tyder undersøgelser på, at danskerne sover en lille times tid mindre end for 50 år siden.
”Vi tror, at mindre søvn hænger sammen med udviklingen i ny teknologi, men vi har ikke nogen præcis viden om årsagerne og om, hvor meget vi sover,” siger han.
Søvnforsker og leder af forskningsprojektet SmartSleep på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod finder udviklingen bekymrende. Hun siger:
”Vi har set en markant stigning i folk med søvnproblemer over de seneste 7-10 år, og især blandt de helt unge er der en stort stigning. Ud fra et folkesundhedsperspektiv er det ganske alarmerende,” siger hun.
Sammen med kolleger undersøger hun, hvad årsagen til den dårlige søvn kan være. I forskningsprojektet SmartSleep kigger hun på, hvad brug af smartphones betyder for vores søvn. Hvad betyder den ændrede brug af digitale medier og det faktum, at det er så let at tage telefonen med helt ind i soveværelset og sengen?
”Vores digitale vaner kunne være en del af forklaringen. En undersøgelse, vi lavede i efteråret, viste, at 18 procent kiggede på telefonen, efter at de i princippet havde lagt sig til at sove. Mange sover både for kort og for dårligt, og det er dobbelt så skidt, som hvis det blot var en af delene. På sigt kan det have alvorlige konsekvenser for helbredet i form af diabetes, hjerte-kar-sygdomme og i værste faldt en for tidlig død,” siger Naja Hulvej Rod.
Måske kan de dystre helbredsudsigter for dårlig søvn forklare, at både den almindelige borger og store virksomheder synes tiltagende optaget af søvn. Men der er også mange, der er optaget af at holde øje med deres søvn. Søvn er blevet et aktiv, og det er status i at møde veludhvilet op på arbejde. Tendensen ses især i England og USA. Fitness-kæden David Lloyd i England har eksperimenteret med at have middagslur på træningsprogrammet – såkaldte napercises – mens man i New York kan booke hotelværelser på timebasis for at få sig en velfortjent middagslur. For eksempel hos ”The Dreamery” – ifølge hjemmesiden et magisk sted, hvor du kan hvile og lade op, når du vil. If you snooze, you win, som sloganet lyder.
Utallige apps tilbyder også at måle vores søvn, ligesom søvnkurser og seminarer forsøger at lære os at sove bedre. I Silicon Valley, hvor tech-genier har opfundet mange af de teknologier og apps, der nu holder os vågne om natten, er der kommet en anden opmærksomhed på søvn. For nylig beskrev it-millionæren og start up-guruen Bryan Johnson på sin blog, hvordan hans nye søvnhygiejne har forbedret hans præstationer og ydeevne. Og hans dybe søvn er blevet forbedret med hele 157 procent, efter at han nu går i seng ved 21-tiden i sit soveværelse, der er indstillet til en temperatur på 19,4 grader. Hans kæreste sover i et andet rum for ikke at forstyrre.
”Det er det hele værd,” skriver han.
Søvn er blevet ” big business ” og noget, vi virkelig går op i. Nogen måske næsten for meget. Det bekræfter lektor og ph.d. Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet. Hun forsker i søvnens biologi og er forfatter til bogen ”Forstå din søvn”.
”Der er flere, der synes, at de sover dårligt, men der er også mere fokus på det felt og fokus på søvn. Folk har en urealistisk forventning til deres søvn. De tror, de skal sove uafbrudt i otte timer. Det er en naturlig del af at sove at være vågen om natten. Alle har søvncyklus på halvanden time, og det er helt normalt at være vågen, hver gang der er gået halvanden time. Så tænker mange straks ’uhadada, den er helt galt med min søvn’, men det behøver ikke at være tilfældet.”
Problemet er snarere, at mange ikke prioriterer at få sovet nok om natten. Teknologien med smartphones og i-Pads, hvor e-mails og beskeder tikker ind døgnet rundt, og det uendelige udbud af tv-serier æder vores søvn, fordi vi har svært ved at modstå fristelsen. Det kræver stor selvdisciplin og evnen til at skabe ro at få sin søvn i år 2019. Biologisk er vi ikke indrettet til at håndtere den store underholdningsværdi. Søvn kræver, at man vil det.
”Det at have underholdning tilgængelig hele natten er et kæmpe problem. Allerede i 1980’erne kunne man se, at de, der sad oppe for at se ’The late night show’ sov for lidt. I dag er udvalget mangedoblet. Går man direkte fra ’Game of Thrones’ til sengen, kan man ikke forvente at falde i søvn lige med det samme. Da var det nemmere, dengang vi levede på savannen, og det eneste, der skete, var en fortælling ved bålet.”
Uanset om man er oppe på grund af underholdning eller arbejde, har det konsekvenser for helbredet og ens omgivelser, hvis man ikke får sovet nok. Og det er en myte, at nogle mennesker mener, de kan optimere deres søvn og for eksempel nøjes med fire timer og en powernap i døgnet, understreger Birgitte Rahbek Kornum
På Pennsylvania Universitet i USA har den amerikanske søvnprofessor David Dinges og hans team sågar udlovet en dusør til den person, der kan sove mindre end seks timer hver nat og stadig være lige så skarp og socialt velfungerende som én, der sover syv timer hver nat. Indtil videre er det ikke lykkedes nogen at hjemtage dusøren. Og det er der en god forklaring på.
”Sover man under seks timer hver nat, fungerer hjernen dårligere. Man er mere nærtagende, grådlabil, og efter få dage ryger ens selvindsigt. Hvem gider gå igennem livet og være en dårligere udgave af sig selv? spørger Birgitte Rahbek Kornum.
Om den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher størstedelen af tiden var en dårligere udgave af sig selv, er svært at vurdere. Faktum er i hvert fald, at hun sov forholdsvis lidt hver nat.
Det fortæller Christine Parsons, ph.d og lektor ved center for interacting minds på Aarhus Universitet. Hun udgiver til efteråret udgiver en bog om søvn som led i serien Tænkepauser. Hun forklarer, at der er sket en kulturændring i vores forhold til søvn de seneste år. Mens det i 1980’erne var forbundet med prestige ikke at sove, har forskningen på området medført en voksende erkendelse af søvnens betydning.
”En politiker som Margaret Thatcher gjorde en dyd ud af ikke at sove ret meget, og det samme gør USA’s præsident Donald Trump i dag. Men generelt viser forskningen, at det har negative konsekvenser kun at sove nogle få timer hver nat. Det er meget sjældent, at mennesker, der sover meget lidt, fungerer godt. Margaret Thatcher fik konstateret demens som ældre, og vi ved heller ikke, hvordan en politiker som Winston Churchill, der heller ikke sov ret meget, ville have fungeret, hvis han havde sovet mere, ” siger Christine Parsons.
Hun henviser til, at det efterhånden er veldokumenteret, at manglende søvn kan udløse demens senere i livet, og at vores kognitive formåen bliver dårligere, når vi sover ikke sover tilstrækkeligt.
Christine Parsons forklarer, at vores forventninger til søvnen i høj grad er kulturelt betingede.
”Idéen om, at det moderne menneske får katastrofalt meget mindre søvn end tidligere, holder ikke. Undersøgelser fra blandt andet Afrika har vist, at mennesker, der bor i primitive samfund uden elektrisk lys, har en meget afbrudt søvn. Forventningen om syv timers uafbrudt søvn er historisk set et relativt nyt fænomen, og søvnidealerne er forskellige fra land til land. I Japan tager man for eksempel en lur på arbejdspladsen, hvilket ses som et tegn på, at en medarbejder er hårdtarbejdende. I Sydeuropa holder man siesta og sover mindre om natten,” siger Christine Parsons.
Hun forklarer, at der er videnskabeligt belæg for, at det er skadeligt at sove mindre end syv timer i døgnet. Men til gengæld behøver søvnen ikke være sammenhængende.
I haveforeningshuset i Herlev nærmer det to timer lange søvnkursus sig sin afslutning, og aftenlyset udenfor er aftagende. Deltagerne ligger på ryggen med lukkede øjne.
”Læg hænderne på brystet. Løft øjenbrynene op og ned og tag så en pause. Hvis I falder i søvn, er det helt i orden. Løft øjenbrynene...langsomt...”
På flere madrasser bliver åndedrættene tunge. En begynder at snorke svagt. Også 52-årige Gitte Mogensen, ergoterapeuten, der havde været søvnløs på grund af stress.
”Nu må I godt begynde at komme til jer selv igen,” siger Birgitte Hinz.
”Hvordan har I det nu?”
Som søvnige katte i solen ligger kursisterne og strækker sig. Ansigterne er milde og søvnige.
”Jeg faldt fuldstændig hen, som jeg plejer. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til at sove godt i nat,” siger Gitte Mogensen.
Hun fortæller, at hendes såkaldte arousel-niveau nu ligger på en 2’er. Der er ro i kroppen.
”Det fantastiske ved søvnkurserne er at se, hvordan deltagernes ansigter retter sig ud undervejs. Folk bliver gladere og friskere at se på. Den bedste behandling er at få ro på nervesystemet,” mener Birgitte Hinz.
Også Shakespeare var optaget af søvn. I ”Macbeth” skriver han, at søvnen er den, der efter hver dags møje trevler bekymringens sammenfiltrede strikketøj op – ” Sleep that knits up the ravelled sleave of care, The death of each day’s life.”
Efter en god nats søvn har den foregående dags genvordigheder som regel fortonet sig. Således også i haveforeningen denne aften, lader det til.
Med blide ansigter går deltagerne ud i det grønne, hvor solsorten synger sin aftensang.