”Heeeej! Det her er mig, og det er Camilla, og vi vil lave et cover af ’Riptide’.”
18-årige Sofie Bendine Martinsen siger sådan på en video, som hendes mor stadig har. Kammeraten i baggrunden slår så akkorderne an på en blå ukulele. I forgrunden står Sofie, som synger et popnummer om en kvinde, der løber ned til tidevandet og bliver taget med til den mørke side. Sofie kludrer lidt i teksten, griner og klapper af sig selv og veninden, inden hun slukker kameraet.
Videoen er lavet, få dage før HF-eleven og korsangeren Sofie Bendine Martinsen døde. Hun omkom i en trafikulykke den 3. maj i år, kort tid før hun ville være blevet student fra Haderslev Katedralskole.
Sofie Bendine Martinsen blev født i 2002 i Roskilde som forældrene Tonnie Larsen og Ole Martinsens første barn. Sit særlige mellemnavn arvede hun fra sin oldemor. Da hun var et års tid gammel, flyttede familien til Haderslev, hvor moderen kom fra. Allerede i dagplejealderen stod det klart, at der var masser af ord i barnet, som hellere ville lære at tale end at gå. Det var også i dagplejen, hun som toårig viste sin mor, at katten en dag havde fået killinger. Da moderen sagde hej til de små og ikke kattemoderen, sagde Sofie.
”Ej, mor, du er pinlig. Du glemmer den store.”
Det sociale overblik forblev stort. I 2005 flyttede familien med nu to børn til Vojens, hvor Sofie gik på Bregnbjergskolen og siden på Lagoniskolen, som husede overbygningseleverne. Hun var ikke så optaget af fagene i skolen og kunne charme sig over gærdet, hvor det var lavest. Hun var vellidt blandt kammeraterne og blev også venner med dem, der stod lidt uden for flokken. Hierarkier var hun ligeglad med, og hendes livsglæde smittede. Venner var livsnødvendige, og derfor ramte pandemiens første nedlukning hende hårdt på en måde, hvor forældrene og lillesøsteren for første gang oplevede, at de ikke altid kunne hive hende op, når hun var trist.
Det var også derfor, Sofie var så glad, da hun et halvt års tid før sin død fik mulighed for at flytte sammen med en veninde i den nærliggende by Sommersted. De kunne tage hul på voksenlivet sammen, og under anden nedlukning havde de hinanden. Og så kunne de drømme om alt det, der lå på den anden side af sommeren. Sofie arbejdede på Shell i Gram og sparede penge op til at rejse ud i verden. Der gik nu også en masse penge til makeup, og hun drømte om at blive kosmetolog.
Hun nåede at tage hul på fest- og bylivet, men hun satte også en ære i at møde op søndag formiddag i Haderslev Domkirke, hvor hun var korsanger ved højmesser og kirkelige handlinger. Musik var hendes liv. Efterskolevalget faldt på den lokale musik- og teaterefterskole Hoptrup Efterskole. I 10 år sang hun i det velrenommerede Haderslev Domkirkes Pigekor, som hun berigede med sin klang og loyalitet. Glæden ved at synge sammen med andre var stor, og koret gav hende selvtillid og styrke. Og hele familien tog med, da Sofie for nogle år siden prøvede kræfter med X Factor. Hun turde indtage scenen og led ikke under sin generations længsel efter den altid perfekte præstation. Hun hvilede i sin ufuldkommenhed og lo af den.
Inden hun flyttede hjemmefra, sang hun også så højt derhjemme hver eneste dag, at hendes lillesøster Amalie kunne høre hende gennem adskillige lukkede døre. Det var så irriterende! Og så meget Sofie. De to søstre var eksperter i at skændes, men Sofie var også altid i sin tre år yngre søsters ringhjørne. Hun delte sine drømme, den seneste sladder og sine hemmeligheder med Amalie. ”Men sig det ikke til mor, vel,” lød refrænet altid.
Forældrene gik fra hinanden, da døtrene var små, men har siden boet tæt på hinanden i Vojens og ses tit. Sofie havde, med den veninde hun boede sammen med, været på besøg hos moderen og søsteren den dag i maj. Faderen havde også været forbi. De unge kvinder havde deltaget i hjemmeundervisning, inden de var hoppet i venindens bil for at køre tilbage til Sommersted. Klokken 15.17 modtog politiet en anmeldelse om en alvorlig trafikulykke i et T-kryds uden for Vojens. Sofie sad bag rattet og hendes veninde på passagersædet, og af uvisse årsager svingede de ud foran en lastbil. Sofie døde. Veninden blev kvæstet. To dage efter gik mindst 200 borgere fra Vojens i fakkeloptog med det tydelige budskab, at de ønsker det farlige kryds lavet om til en rundkørsel.
På Haderslev Katedralskole blev der holdt mindeceremoni for Sofie. Og til hendes bisættelse var domkirken i Haderslev fyldt. Sofies korkammerater sang Rasmus Skov Borring og Per Krøis Kjærsgaards sang ”Gi’ os lyset tilbage”. Hendes hvide kiste blev fyldt af lilla kartonhjerter, som de deltagende ved bisættelsen hver især havde skrevet hilsner på. Og på Sofies gravsten på Vojens kirkegård står der:
”Hvis kærlighed kunne redde dig, ville du leve for evigt.”